Om EU – forklaret
Hvem bestemmer hvad i EU, og hvordan bliver en EU-lov til? Europapostens indgang til at forstå EU – med links til vores forklaringer og analyser.
EU's institutioner på to minutter
- Europa-Kommissionen foreslår nye love og holder øje med, at landene overholder dem. Der er én kommissær fra hvert land.
- Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet) består af ministre fra de 27 medlemslande. Danmark er repræsenteret af den relevante minister, som forhandler ud fra et mandat fra Folketingets Europaudvalg.
- Europa-Parlamentet er de direkte valgte medlemmer. Danmark har 15 medlemmer (MEP'er) i perioden 2024–2029.
- Det Europæiske Råd er stats- og regeringschefernes topmøder. Det udstikker den overordnede retning, men vedtager ikke love.
- EU-Domstolen i Luxembourg afgør, hvordan EU-retten skal forstås.
Pas på forvekslingen: Europarådet i Strasbourg og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke en del af EU.
Sådan bliver en EU-lov til
- Forslag: Kommissionen fremsætter et lovforslag.
- Danmarks holdning: Regeringen sender et samlenotat til Folketinget og får mandat i Europaudvalget.
- Holdninger: Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger hver deres holdning. Parlamentet stemmer i udvalg og i plenarforsamlingen.
- Trilog: Parlamentet, Rådet og Kommissionen forhandler en foreløbig aftale.
- Vedtagelse: Parlamentet og Rådet godkender aftalen formelt.
- Gennemførelse: En forordning gælder direkte i Danmark. Et direktiv skal skrives ind i dansk lov.
Danmarks retsforbehold betyder, at nogle regler på retsområdet ikke gælder i Danmark. Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemningen 1. juni 2022.
Følg med i EU-sagerne
- Ministersvar: Hvad svarer ministrene Folketinget om EU?
- Nyheder: Afstemninger, forslag og beslutninger med dansk vinkel.
- Alle emner og hele arkivet.
Vores forklaringer og analyser
Long read Forsvar & sikkerhed
Ursula von der Leyen og Grønland: Hvad Washington ser – og hvad EU har svaret
For Trump-regeringen er Grønland et spørgsmål om missilforsvar, Kina og Rusland – og EU er mest en bremseklods. For Ursula von der Leyen er øen blevet prøvestenen for hele hendes Europa-projekt. Europaposten tegner portrættet af kommissionsformanden gennem det år, hvor Grønland rykkede ind midt i EU-politikken, og forklarer, hvad det betyder for Danmark nu.
Analyse Politik
Vil regeringen sætte PFAS-forbud og regler mod social dumping på pause? Papiret nævner dem ikke – men fredner dem heller ikke
Per Clausen (EL) spørger, om regeringen vil have udsat et EU-forbud mod PFAS og regler mod udnyttelse af udenlandske arbejdere, når Danmark støtter et "år" med færre nye EU-regler. Papiret, som Danmark står bag, nævner ingen af delene og lover at bevare beskyttelsen af miljø og arbejdstagere. Det siger til gengæld heller ikke, hvad der skal undtages, og regeringen har ikke forklaret sig.
Forklaring Politik
Forklaret: Kan Danmark – eller hele EU – forbyde betting-reklamer?
Brasilien har på få dage smidt bettingselskaberne ud af fodbolden. I Danmark vil SF, Radikale Venstre og Enhedslisten have et totalforbud mod spilreklamer, men på bordet ligger kun et forbud omkring sportskampe. Et forbud i hele EU er ikke på vej, for Europa-Kommissionen siger, at det er landenes egen sag.
Forklaring Klima & miljø
Forklaret: EU's kvotehandel skal lempes efter 2030 – det betyder det for Danmark
Mandag diskuterer EU's miljøministre Kommissionens forslag om at revidere kvotehandelssystemet ETS. Forslaget giver flere CO2-kvoter efter 2030 og trækker affaldsforbrænding og mere sø- og luftfart ind. Regeringen vil holde fast i et højt ambitionsniveau, og dens egne notater viser, at statens kvoteindtægter kan blive ramt.