EU-graf: Danmark fik flere babyer i 2025 – mens 20 EU-lande fik færre
Der blev født 59.443 børn i Danmark i 2025. Det er 2.364 flere end året før og en stigning på 4,1 procent. Kun Finland fik en større fremgang. I EU som helhed faldt antallet af fødsler med 2,6 procent, og 20 af de 27 lande fik færre børn, viser Eurostats tal.
Der blev født 59.443 børn i Danmark i 2025. Det er 2.364 flere end i 2024 og en stigning på 4,1 procent. Kun Finland fik en større fremgang med 4,8 procent, viser Eurostats opgørelse af befolkningsudviklingen, som blev opdateret 30. september.
Danmark går dermed mod strømmen. I EU som helhed blev der født 3.459.677 børn i 2025. Det er 93.242 færre end året før og et fald på 2,6 procent.
Kun syv lande i plus
Ud over Finland og Danmark fik kun Portugal (3,7 procent), Irland (2,1), Kroatien (1,3), Spanien (1,3) og Slovenien (0,5) flere fødsler i 2025. I de øvrige 20 EU-lande faldt tallet.
Størst var faldet i Slovakiet (9,1 procent), Tjekkiet (7,9), Litauen (7,6) og Letland (7,4). I Tyskland blev der født 22.876 færre børn end året før, et fald på 3,4 procent. Sverige fik 1,0 procent færre fødsler.
Danske kvinder ligger i den høje ende
Fremgangen kommer efter flere års fald. I 2021 blev der født 63.473 børn i Danmark, i 2024 var tallet nede på 57.079.
Målt på samlet fertilitet, altså hvor mange børn en kvinde vil få i gennemsnit med årets fødselsmønster, lå Danmark på 1,47 i 2024. Det var delt fjerdeplads i EU med Irland efter Bulgarien (1,72), Frankrig (1,61) og Slovenien (1,52), viser Eurostats fertilitetstal. EU-gennemsnittet var 1,34, det laveste, siden opgørelsen for EU begyndte i 2001, skrev Eurostat i marts. Malta lå lavest med 1,01.
Eurostat har endnu ikke tal for fertiliteten i hele EU i 2025. Ifølge Danmarks Statistik steg den danske fertilitet til 1,51 i 2025. Det er stadig et godt stykke under de cirka 2,1 børn pr. kvinde, som skal til for at holde befolkningstallet stabilt uden indvandring.
Flere fertilitetsforsøg
Tallene siger ikke noget om, hvorfor flere danskere fik børn i 2025. Men stigningen falder sammen med, at det er blevet lettere at få hjælp til at blive gravid i det offentlige. Siden 1. oktober 2024 har ufrivilligt barnløse kunnet få op til seks forsøg til første barn mod tidligere tre, oplyser Danske Regioner. Siden december 2024 har det også været muligt at få behandling til andet barn uden egenbetaling, og cirka 2.800 personer var et år senere henvist til det, ifølge DR. Fra 1. januar 2026 er det også op til seks forsøg til andet barn.
I alt blev 6.336 børn født efter fertilitetsbehandling i 2025, svarende til cirka hvert niende barn, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har beskrevet.
Om tallene: Antallet af levendefødte er fra Eurostats datasæt demo_gind. Tallene for 2025 er foreløbige for EU-27, Belgien, Cypern, Grækenland, Spanien, Italien, Holland og Rumænien. Eurostats danske tal er de samme som Danmarks Statistiks. Fertilitetstallene for 2024 er fra datasættet demo_find, hvor tallene for EU-27, Frankrig, Polen og Rumænien er estimerede eller foreløbige. Grafen er en del af Europapostens serie »EU i tal«.
