Redaktionelle retningslinjer

Europaposten dækker EU som det, det er: en del af dansk politik. Beslutningerne i Bruxelles bliver forhandlet af danske ministre, stemt om af danske medlemmer af Europa-Parlamentet og fulgt af Folketingets Europaudvalg. Disse retningslinjer beskriver, hvordan vi arbejder. De supplerer siden Om os.

1. Vi følger sagerne, før de er afgjort

De fleste EU-love er undervejs i måneder eller år. Vi vil hellere fortælle om en sag, mens danske politikere stadig kan påvirke den, end først når den er vedtaget. Derfor holder vi øje med:

Europa-Kommissionens arbejdsprogram og kommende forslag.
Ministerrådets mødekalender og dagsordener samt regeringens samlenotater til Folketingets Europaudvalg.
Europaudvalgets møder, hvor regeringen får forhandlingsmandat, og samråd med ministre.
Europa-Parlamentets udvalgsmøder og plenarsamlinger, herunder hvordan de danske medlemmer stemmer.
Gennemførelsesretsakter i komitologiregistret og nye regler i EUR-Lex og Den Europæiske Unions Tidende.
Hvordan vedtagne regler bliver gennemført i dansk lov, kommuner og regioner.

2. Vi forklarer processen

Hver artikel skal gøre det klart, hvor i processen en sag befinder sig: Er det et forslag fra Kommissionen, en forhandlingsposition i Rådet, Parlamentets holdning, en foreløbig aftale mellem Rådet og Parlamentet (trilog) eller en endelig vedtagelse? Og hvad sker der nu?

3. Vi navngiver institutionerne korrekt

Europa-Kommissionen foreslår love og håndhæver dem.
Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet) består af ministre fra medlemslandene.
Det Europæiske Råd er stats- og regeringschefernes topmøder. Det er ikke det samme som Ministerrådet.
Europarådet i Strasbourg er en helt anden organisation end EU, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke EU-Domstolen.
Europa-Parlamentet er de direkte valgte medlemmer. Danmark har 15 af dem i perioden 2024–2029.

4. Vi skriver ikke "EU bestemmer"

"EU" er ikke én aktør. Vi skriver, hvem der har besluttet hvad: Kommissionen har foreslået, landenes ministre har vedtaget, Parlamentet har stemt. Når Danmark har været med til en beslutning, skriver vi det. Når Danmark har stemt imod eller har et forbehold, skriver vi også det.

5. Vi leder efter den danske vinkel, men opfinder den ikke

En dansk vinkel kan være regeringens holdning, de danske MEP'ers stemmer, konsekvenser for danske virksomheder, landmænd, kommuner eller forbrugere, eller hvordan Danmark gennemfører reglerne. Hvis en sag ikke har en dansk vinkel, siger vi det ærligt og forklarer i stedet, hvorfor den er vigtig.

6. Vi søger flere sider af sagen

EU-politik er højre/venstre-politik og interessepolitik ligesom dansk politik. Vi spørger, hvem der vinder og hvem der taber, og vi søger stemmer fra flere politiske grupper, andre medlemslande, organisationer og uafhængige eksperter. Ministeriers og institutioners egne tal og vurderinger behandler vi som partsindlæg og præsenterer dem sådan.

7. Kilder, citater og kunstig intelligens

Alle artikler linker til deres kilder, helst til de originale dokumenter.
Vi gengiver kun citater, der står ordret i en kilde, og vi oplyser altid, hvem der har sagt det, og hvor det er sagt.
Vi bruger kunstig intelligens til at skrive udkast. Et menneske kontrollerer alle fakta mod kilderne, før noget udgives.
Vi bruger ikke betalingsbelagt indhold ud over korte, kildeangivne gengivelser.
Vi dækker personers offentlige og faglige virke, ikke deres privatliv.

8. Fejl og rettelser

Vi retter fejl hurtigt og markerer rettelsen med dato i artiklen. Skriv til os via kontaktadressen på Om os.

Inspiration og kilder til retningslinjerne

Retningslinjerne bygger blandt andet på Håndbog i EU for journalister 2026 af Jacob Langvad og Andreas Marckmann Andreassen. Den er udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Europa-Kommissionen i Danmark og er frit tilgængelig under licensen CC BY 4.0. De bygger også på den tidligere udgave fra 2021 og på offentligt tilgængelige oplæg af Jacob Langvad. Retningslinjerne er Europapostens egne og er ikke godkendt af forfatterne.