Analyse Økonomi · Gæld og budgetregler
Frankrig og Schweiz havde samme gæld i 1990. Nu har Frankrig tre gange så meget – og Danmark endnu mindre end Schweiz
I 1990 skyldte både Frankrig og Schweiz omkring en tredjedel af BNP. I dag er den franske gæld på 116 procent, den schweiziske på 39 og den danske på 28. Ny graf med IMF-tal viser, hvordan gældsbremser og årtiers konsolidering skilte landene ad.
Følg sagen: Gæld og budgetregler
I 1990 skyldte den franske stat 36,8 procent af landets BNP, og den schweiziske skyldte 32,8 procent. Ti år senere var tallene 59,7 og 51,7 procent. I 2025 var Frankrigs gæld 116 procent, mens Schweiz' var 39 procent. Danmark var nået helt ned på 27,5 procent. Det viser tal fra Den Internationale Valutafonds World Economic Outlook fra april 2026, som Europaposten har samlet i grafen ovenfor.
Udgangspunktet er et opslag fra den italienske økonom Riccardo Trezzi. Han skrev lørdag på X, at Frankrig i dag kaldes »Europas syge mand«, men at Schweiz sjældent nævnes som det oplagte modeksempel, fordi de to lande fulgte næsten samme kurs mellem 1990 og 2000 (Europapostens oversættelse). Vi har lagt Danmark, Sverige, Tyskland, Italien og euroområdet ind i grafen. Billedet er tydeligt: De lande, der bandt sig til faste regler og holdt fast i dem, fik gælden ned.
Schweiz skrev gældsbremsen ind i grundloven
Den 2. december 2001 stemte schweizerne om en Schuldenbremse. Den blev vedtaget med 1.472.259 stemmer mod 265.090, svarende til 84,7 procent ja, og alle kantoner sagde ja, fremgår det af det officielle resultat. Reglen står i forfatningens artikel 126 og gælder fra budgettet for 2003.
Princippet er enkelt. Forbundsstaten må kun bruge, hvad den tjener over en konjunkturcyklus. I dårlige år må der være underskud, men det skal hentes hjem i de gode. Målet er ifølge det schweiziske finansministerium at holde gælden stabil i absolutte tal, så den falder som andel af BNP, når økonomien vokser.
Grafen viser, at det virkede. Schweiz' gæld toppede med 57,1 procent i 2004, året efter at bremsen trådte i kraft. Siden er den faldet til 39 procent, selv om finanskrisen og coronapandemien lå undervejs.
Danmark: fra 79 procent til 28
Danmark lå endnu højere. Efter de store underskud i 1970'erne og 80'erne og krisen i starten af 90'erne toppede gælden ifølge IMF med 78,7 procent af BNP i 1993. Det tilsvarende tal i IMF's historiske database, Public Finances in Modern History, er 80,5 procent.
Fundamentet blev lagt med fastkurspolitikken fra 1982, hvor kronen blev bundet først til D-marken og senere til euroen. Det fjernede muligheden for at devaluere sig ud af problemerne og tvang skiftende regeringer til at holde orden i statsfinanserne. I 1990'erne og 2000'erne fulgte overskud på de offentlige finanser, og i 2007 var gælden nede på 29,5 procent.
Finanskrisen sendte den op over 50 procent igen. Det blev anledningen til budgetloven fra 2012, som gennemfører EU's finanspagt i dansk ret og sætter et loft over det strukturelle underskud. Ligesom i Schweiz er det et loft over underskuddet, ikke over gælden, men effekten er den samme. Bortset fra coronaåret 2020 er gælden stort set faldet siden 2012, og ifølge Eurostat var den 27,9 procent af BNP i 2025, en af EU's laveste.
Sverige gik samme vej efter sin bankkrise i 90'erne. Gælden toppede med 68,9 procent i 1996 og er nu 35 procent ifølge IMF.
Frankrig: gælden faldt aldrig tilbage, nu under EU-opsyn
Frankrig har ingen tilsvarende bremse, der har bidt. Gælden steg i 90'erne, i finanskrisen og igen under corona, og den faldt aldrig tilbage imellem kriserne. Siden 2007 er den steget med 50 procentpoint.
Derfor er Frankrig i dag under EU's skærpede opsyn. Rådet, hvor Danmark sidder med ved bordet, fastslog i juli 2024, at Frankrig har et uforholdsmæssigt stort underskud. Underskuddet var 5,5 procent af BNP i 2023, mens EU's grænse er 3 procent. Frankrig skal nu følge en plan, som Kommissionen og finansministrene i Rådet kontrollerer.
Tyskland viser, at det kan vendes. Den tyske gæld var på 81 procent i 2010, men faldt til under 60 procent efter den tyske Schuldenbremse fra 2009. I dag er den 63 procent. Italien ligger stadig højest med 137 procent.
Det danske forbillede har en bagside
Danmark bliver derfor ofte brugt som forbillede, når der debatteres gæld i Europa. Men som vi skrev tidligere i dag, ligger regeringens underskud næste år tæt på budgetlovens grænse. Grænsen blev fordoblet til 1,0 procent af BNP i 2022 for at finansiere mere forsvar, og regeringen venter et strukturelt underskud på 0,9 procent i 2027.
Gælden er altså stadig lav, men det råderum, der gav Danmark en gæld på 28 procent, er ved at blive brugt. Det samme sker i Schweiz og Tyskland, hvor oprustning også presser reglerne. Grafen viser, hvad der står på spil: Det tog Danmark 30 år at komme ned fra toppen i 1993.
Om tallene: Grafen bruger én kilde, IMF's World Economic Outlook (april 2026), indikatoren General government gross debt (GGXWDG_NGDP). Det er den samlede offentlige sektors bruttogæld i procent af BNP. Tallene for 2025 er IMF's skøn. IMF har danske tal fra 1992, svenske fra 1993 og euroområdet fra 1995. Eurostats Maastricht-gæld afviger med op til en procentpoint. Rå data ligger i Europapostens arkiv.