Analyse Økonomi · Gæld og budgetregler
Danmark bliver hyldet for sin gældsbremse – men næste år ligger underskuddet tæt på grænsen
Danmarks gæld er blandt EU's laveste, og budgetloven får æren i en debat om Frankrig. Men regeringen venter et strukturelt underskud på 0,9 procent af BNP i 2027, tæt på lovens grænse på 1,0 procent. Grænsen blev fordoblet i 2022, og Danmark har bedt EU om ekstra råderum til forsvaret.
Følg sagen: Gæld og budgetregler
Danmark har ifølge regeringens egne skøn et strukturelt underskud på 0,9 procent af BNP næste år. Grænsen i budgetloven er 1,0 procent. Det står i Økonomisk Redegørelse fra august, hvor Skatte- og Vækstministeriet skriver, at den strukturelle saldo svækkes fra et overskud på 1,3 procent i 2025 til underskud på 0,7 procent i 2026 og 0,9 procent i 2027.
Det er den side af historien, som mangler, når den danske gældsbremse bliver brugt som forbillede. Økonomen Lars Christensen, medstifter af analysefirmaet PAICE og tidligere chef for Emerging Markets Research i Danske Bank, delte søndag en graf, hvor Danmarks og Schweiz' gæld er faldet, mens Frankrigs er steget til over 110 procent af BNP. Han svarede på et opslag om, at Schweiz er det oversete modeksempel til Frankrig, med ordene »Or maybe Denmark ...«. Grafen fremhæver danske reformer fra arbejdsmarkedsreformen i 1994 til budgetloven i 2012.
Tallene bag grafen holder
Christensens graf bygger på IMF's World Economic Outlook fra april 2026 og viser 30,5 procent for Danmark og 113,2 procent for Frankrig i 2024. EU's statistikkontor giver næsten samme billede. Ifølge Eurostat var Danmarks offentlige bruttogæld 30,5 procent af BNP i 2024 og 27,9 procent i 2025. Frankrigs var 112,6 og 115,6 procent, mens gennemsnittet i EU var 81,7 procent i 2025.
Regeringen vurderer selv, at den danske gæld fortsat falder til omkring 25¼ procent af BNP i 2027, og den forklarer det lave niveau sådan:
Den lave gæld er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økonomiske politik gennem en længere årrække
Frankrig er derimod under skærpet opsyn i EU. Rådet, hvor Danmark sidder med, fastslog i juli 2024, at Frankrig har et uforholdsmæssigt stort underskud. Underskuddet var 5,5 procent af BNP i 2023, mens EU-reglerne sætter grænsen ved 3 procent.
Gældsbremsen er en EU-regel på dansk
Den danske budgetlov er ikke kun dansk. Den blev vedtaget i 2012 for at gennemføre EU's finanspagt, som Danmark tilsluttede sig, selv om landet ikke har euroen. Finanspagten kræver, at de offentlige finanser er i balance, og ifølge Finansministeriet anses det for overholdt, når det strukturelle underskud højst er 1,0 procent af BNP.
Oprindeligt var grænsen 0,5 procent. Den blev fordoblet efter det nationale kompromis om sikkerhedspolitik i marts 2022, som Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Konservative stod bag. I lovforslaget skrev Finansministeriet, at lempelsen var »forenelig med en fortsat ansvarlig finanspolitik«.
Forsvaret presser grænsen
Det er især oprustningen, der skubber underskuddet op mod grænsen. Ifølge finanslovforslaget for 2027 skal forsvarsudgifterne udgøre 3,41 procent af BNP i 2027 og 3,5 procent i 2030. Økonomisk Redegørelse beskriver en markant lempelse af finanspolitikken på omkring 1,9 procent af BNP i 2026 og yderligere 0,4 procent i 2027. Lempelsen skyldes både forsvaret, mere til kommuner og regioner og lavere skatter.
Danmark har også bedt EU om plads. Regeringen anmodede 30. april 2025 om at få aktiveret den nationale undtagelsesklausul i EU's budgetregler, og Rådet godkendte det 8. juli 2025 for Danmark og 14 andre lande. Det betyder, at Danmark i 2025–2028 må bruge op til 1,5 procent af BNP mere om året, end EU-reglerne ellers tillader, så længe pengene går til forsvar. I anmodningen2000/bilag/3/3013601.pdf) skrev regeringen selv, at varigt højere forsvarsudgifter kan kræve politiske tiltag for at bevare holdbare offentlige finanser (Europapostens oversættelse).
Undtagelsen gælder kun EU's regler. Den danske budgetlov har ingen tilsvarende undtagelse for forsvar.
Danske MEP'er var delt om de nye EU-regler
Da Europa-Parlamentet vedtog de nuværende EU-budgetregler i april 2024, var de daværende danske MEP'er delt. Ti stemte for og fire imod. Imod stemte Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen (SF), Nikolaj Villumsen (EL) og Anders Vistisen (DF). Det var de regler, der indførte den nationale undtagelsesklausul, som Danmark nu bruger.
Christensen har ret i, at Danmark har nedbragt sin gæld markant, siden den toppede i begyndelsen af 1990'erne. Men den danske bremse er blevet løsnet én gang. Med et strukturelt underskud på 0,9 procent næste år er der ikke meget plads tilbage, hvis forsvarsregningen vokser.