EU's nye Kina-våben: Hvad står på spil for de 91 mia. kr., Danmark eksporterer til Kina?

»In 2025, our trade deficit with China reached €1 billion a day. This is not sustainable.« Sådan sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet (talen). Her er, hvad hun varslede, hvordan Kina har reageret, og hvad det betyder for Danmark.

Hvad lovede von der Leyen?

Talen havde tre spor: dialog, handling og stærkere værktøjer. Hun roste handelskommissær Maroš Šefčovič for, at Kina har accepteret et årligt loft på 350.000 hybridbiler og toldnedsættelser på EU-varer for næsten 4 mia. euro. Men »one agreement in one sector cannot fix an overall structural imbalance«, sagde hun.

Derfor varslede hun tre ting:

• DiversifyEU i december: en pakke, der skal hjælpe virksomheder med at sprede deres forsyningskæder. Den er »country-agnostic« og nævner altså ikke Kina ved navn. Princippet er »no critical dependence on a single supplier«.
• Et nyt afskrækkelsesinstrument, »so that we can act faster and immediately limit access to our Single Market, when our interests are threatened«.
• En solidaritetspakke, så intet medlemsland står alene, hvis det bliver ramt af økonomisk pres.

Hun nævnte også beskyttelsesforanstaltninger (safeguards) mod pludselige importbølger og nævnte kemi- og maskinindustrien. Ifølge Politiken er værktøjerne på vej inden jul. Talen selv sætter kun dato på DiversifyEU.

Hvad er forskellen på det nye værktøj og »handelsbazookaen«?

EU har allerede et instrument mod økonomisk tvang, Anti-Coercion Instrument, forordning 2023/2675. Det trådte i kraft i december 2023 og kan bl.a. bruges til told, begrænsning af investeringer og udelukkelse fra offentlige udbud. Men det er bundet til, at et land presser EU eller et medlemsland til at ændre politik. Først skal Kommissionen undersøge sagen, og så skal Rådet med kvalificeret flertal fastslå, at der er tale om tvang. Først derefter kan modforanstaltninger vedtages. Det tager måneder, og instrumentet er aldrig blevet brugt.

Det nye instrument skal ifølge von der Leyen handle om fart: at kunne begrænse adgangen til det indre marked »immediately«. Der foreligger endnu intet lovforslag, så det er uklart, hvem der skal træffe beslutningen, og hvilke betingelser der skal være opfyldt.

Hvordan har Kina reageret?

Pekings linje har været den samme i hele efteråret. Udenrigsministeriets talsperson Mao Ning sagde 16. oktober om meldingerne om nye EU-værktøjer, at Kina håber, at EU vil »steer clear of protectionist and discriminatory policies and measures« (pressemødet). Handelsministeriet MOFCOM kaldte i september tanken om en europæisk udgave af USA's »Section 301« for »a typical protectionist and unilateral measure« og lovede at svare »resolutely«, hvis EU indfører diskriminerende tiltag (MOFCOM).

Efter onsdagens tale skrev den statsejede avis Global Times, at von der Leyens advarsler risikerer at »erode bilateral trust« og bringe de nye aftaler i fare. Europaposten har ikke fundet en officiel kinesisk ministerudtalelse, der direkte svarer på talen af 21. oktober.

Hvor meget sælger Danmark til Kina?

Danmark eksporterede varer og tjenester for 91,3 mia. kr. til Kina i 2025, viser betalingsbalancen fra Danmarks Statistik. Det er 4,2 % af hele den danske eksport. 55,1 mia. kr. var varer og 36,3 mia. kr. tjenester. Tjenesteeksporten faldt fra 41,6 mia. kr. i 2024.

Importen fra Kina var 97,3 mia. kr. Danmark har altså selv et underskud med Kina på 5,9 mia. kr. Det dækker over et underskud på varer (18,9 mia. kr.) og et overskud på tjenester (12,9 mia. kr.).

Vareeksporten er domineret af én branche. Ifølge udenrigshandelsstatistikken (SITC2R4) var 31,4 mia. kr. af 54,8 mia. kr. medicin og farmaceutiske produkter i 2025, altså 57 %. Derefter følger fisk (3,5 mia. kr.), industrimaskiner (3,5 mia. kr.), kød (2,4 mia. kr.) og tekniske og videnskabelige instrumenter (2,2 mia. kr.).

Hvilke danske virksomheder er udsatte?

Medicinen fylder mest. Novo Nordisk solgte for 18,7 mia. kr. i Region Kina i 2025, ca. 6 % af koncernens salg, ifølge årsrapporten. Tallet omfatter også Hongkong og Taiwan. Selskabet nævner selv Kina blandt sine vigtigste markeder sammen med USA, Canada og Japan. Efter medicinen er fisk, maskiner og kød de største poster. Hvilke varer Kina i givet fald vil ramme, vides ikke.

Den danske risiko går begge veje. Hvis EU lukker for kinesiske varer, kan Kina svare igen mod europæisk eksport. Det er netop derfor, von der Leyen også foreslår en solidaritetspakke for lande, der bliver ramt.

Hvad sker der nu?

DiversifyEU kommer i december. Forslaget til det nye instrument skal først fremsættes og derefter forhandles med Rådet og Europa-Parlamentet, hvor Danmark sidder med ved bordet.