Regeringen dropper EU-særordning for mink – mens Finland søger om at fortsætte på 134 farme

Danmark søger ikke om en særordning, der kunne have holdt de sidste danske minkfarme i gang, når EU's forbud mod at holde mink træder i kraft 7. august 2027. Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd fredag morgen. Den tidligere SVM-regering havde besluttet at søge om undtagelsen, men den nuværende regering af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne går ikke videre med ansøgningen.

Dermed skal dansk minkavl være slut senest 7. august 2029, når den toårige overgangsperiode i EU-reglerne udløber. Ifølge ministeriet var der syv minkfarme i Danmark pr. 11. august 2026, opgjort i Det Centrale Husdyrbrugsregister.

Et erhverv skal ikke fortsætte, alene fordi det har eksisteret længe. Det skal også give mening for samfundet, for økonomien og for dyrene.

Samtidig går Finland den modsatte vej. Det finske landbrugsministerium sendte 8. oktober en ansøgning til Europa-Kommissionen om lov til at fortsætte minkavlen på 134 farme, skriver Svenska Yle.

Et forbud, som Danmark stemte imod

Forbuddet er ikke en dansk beslutning. Det følger af, at den amerikanske mink er sat på EU's liste over invasive arter, altså fremmede dyr og planter, som kan skade naturen. Arter på listen må ikke holdes, avles, sælges eller sættes ud i EU.

Beslutningen blev truffet af et flertal af medlemslandene i et såkaldt komitologiudvalg, hvor embedsmænd fra EU-landene under Kommissionens ledelse stemmer om gennemførelsesregler. Danmark stemte imod 20. juni 2025, fordi regeringen ønskede, at det skulle være muligt at drive og videreføre minkproduktion i Danmark, skrev Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø dengang. Kommissionen vedtog den endelige gennemførelsesforordning 17. juli 2025, oplyser Kommissionen.

Netop minkbeslutningen er det eksempel, som Håndbog i EU for journalister (2026) bruger til at vise, at komitologien er "en diskret magtfaktor" i EU's hverdag (s. 19). Europa-Parlamentet og dermed de danske MEP'er har ikke stemt om sagen.

I forordningen er det skrevet ind, at listningen af minken først får virkning senere end for de andre arter. Formålet er at give lande med minkavl tid til at forberede ansøgninger om undtagelser, fremgår det af forordningens betragtning 7.

Finland vil fortsætte med 134 farme

Finland begrunder sin ansøgning med, at minkavl er et vigtigt erhverv i landdistrikterne, især i det vestlige og østlige Finland, skriver Svenska Yle. Ifølge mediet har det finske social- og sundhedsministerium dog advaret om risikoen for folkesundheden og forholder sig "med største reservation" til ansøgningen (Europapostens oversættelse). Ministeriet henviste til fugleinfluenzaudbruddet på finske pelsfarme i sommeren 2023.

Den danske regering lægger i sin begrundelse vægt på dyrevelfærd. Ministeriet skriver, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i juli 2025 kom med anbefalinger til bedre dyrevelfærd i minkproduktionen, og at det vil kræve "en markant omlægning af den danske minkproduktion", hvis forholdene skal leve op til dem.

Kommissionens svar på pelsforbud lader vente på sig

Spørgsmålet om et egentligt pelsforbud er stadig åbent i EU. Over 1,5 millioner EU-borgere skrev under på borgerinitiativet "Fur Free Europe", og Kommissionen lovede at melde ud senest i marts 2026, om den vil foreslå et forbud mod pelsfarme eller i stedet strammere dyrevelfærdsregler, fremgår det af Kommissionens egen side.

Fristen blev ikke holdt. I marts skrev Politico Europe, at et internt udkast afviste et EU-forbud og i stedet lagde op til artsspecifikke dyrevelfærdsregler for mink, ræve, mårhunde og chinchillaer med lovforslag inden udgangen af 2027. 9. juli svarede kommissær Olivér Várhelyi, at meddelelsen stadig var under forberedelse. Europaposten har ikke fundet, at Kommissionen siden har offentliggjort den.

For mink betyder det ikke så meget, for listningen som invasiv art gælder uanset udfaldet. For ræve og chinchillaer, som ikke er på listen, er Kommissionens svar afgørende.

Glæde og skuffelse herhjemme

Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, skrev på X, at "Presset har virket". Danmarksdemokraterne er utilfredse.

Man har holdt dem for nar.

Han mener, at regeringen gav indtryk af at have minkavlernes ryg, siger han til DR.

Hvad det koster at lukke de sidste farme, ved regeringen endnu ikke. SF's dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, siger til Ritzau, at ministeriet skal vurdere hver af de syv farme, og at den tidligere regering anslog prisen til i omegnen af 14 millioner kroner, hvis Danmark ikke søgte dispensation. Til sammenligning lød det seneste skøn fra begyndelsen af 2026 over de samlede udgifter efter coronanedlukningen af erhvervet på 29,1 milliarder kroner, skriver Ritzau.

Det sker nu

Forbuddet træder i kraft 7. august 2027, og de danske farme skal være afviklet senest 7. august 2029. Ifølge Svenska Yle skal Kommissionen afgøre den finske ansøgning inden for 60 dage efter modtagelsen, det vil sige omkring begyndelsen af december, hvis fristen regnes fra 8. oktober.