Regeringen vil forbyde turbokyllinger – men EU-reglerne gør et importforbud svært

Regeringen vil forbyde turbokyllinger i Danmark og arbejde for et forbud i hele EU. Men et dansk forbud kan i sig selv ikke holde udenlandske turbokyllinger ude af køledisken, og det er netop det, branchen kræver.

»Jeg ønsker at arbejde for et nationalt forbud. Men det er klart, det er noget, der skal undersøges både juridisk og økonomisk,« sagde minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) til TV 2 28. oktober. Han tilføjede, at regeringen også arbejder for »et forbud på EU-niveau«. Ministeren vil ikke sætte måneder eller år på, hvornår et forbud kan træde i kraft, skriver DR.

Udspillet kom dagen efter, at TV 2 med skjult kamera havde vist, at en af landets største kyllingeproducenter kun gav kyllingerne tre timers mørke i døgnet, selv om reglerne kræver mindst seks. Tirsdag har sagen nået The Guardian.

Produktion ja, import næppe

EU's slagtekyllingedirektiv fra 2007 fastsætter minimumsregler for lys, belægning og tilsyn i staldene. Kravet om mindst seks timers mørke, heraf mindst fire i træk, kommer herfra. Direktivet siger ikke noget om race eller væksthastighed, men det slår fast, at medlemslandene frit kan indføre strengere regler for de kyllinger, der opdrættes på deres område. Et dansk forbud mod at opdrætte Ross 308 vil derfor ligge inden for rammerne.

Import er en anden sag. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde forbyder i artikel 34 importrestriktioner mellem medlemslandene og foranstaltninger med tilsvarende virkning. Artikel 36 tillader undtagelser blandt andet for at beskytte dyrs liv og sundhed, men kun hvis forbuddet ikke er vilkårlig forskelsbehandling eller skjult handelsbeskyttelse. I praksis skal et salgsforbud derfor kunne forsvares som nødvendigt og forholdsmæssigt, hvis det udfordres.

Det spørgsmål har Venstres Marie Bjerre stillet ministeren skriftligt. Hun vil vide, hvornår et importforbud vil være i strid med EU's regler om varers frie bevægelighed. Spørgsmålet blev stillet 30. oktober og er endnu ikke besvaret.

Branchen: Uden importforbud flytter produktionen bare

Netop importen deler vandene. De Konservatives Mai Mercado vil have et dansk forbud mod at sælge turbokylling, så »vi ikke bare udskifter dårlig dansk velfærd med dårlig kinesisk eller polsk dyrevelfærd«, sagde hun til DR.

Danpos administrerende direktør, Klement Hinkbøl Ribergaard, advarer i The Guardian om, at dyrevelfærden ikke bliver bedre, hvis Danmark alene forbyder produktionen, mens butikker, restauranter og forbrugere fortsat kan købe importeret, hurtigtvoksende kylling. Danpo har ifølge Politico sagt til LandbrugsAvisen, at virksomheden er klar til at droppe de hurtigtvoksende racer, hvis forbuddet også omfatter import.

Dyrenes Beskyttelse og Anima har taget imod udspillet med begejstring. Det kan blive »en lille smule dyrere at købe en kylling, men det er så det, vi må gøre for de her kyllinger,« sagde direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse til DR.

EU har vidst det siden 2000

At hurtig vækst er et velfærdsproblem, er ikke nyt for EU. Allerede i betragtningerne til direktivet fra 2007 står det, at EU's videnskabelige komité for dyresundhed og dyrevelfærd i marts 2000 konkluderede, at den hurtige vækst hos de kyllingestammer, der bruges, ikke giver et tilfredsstillende niveau for velfærd og sundhed. Direktivet pålagde Kommissionen senest 31. december 2010 at lave en rapport om, hvordan avlen påvirker kyllingernes velfærd, eventuelt med lovforslag. Racen blev aldrig reguleret.

EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, udgav i 2023 en ny videnskabelig udtalelse om slagtekyllingers velfærd. Kommissionen har i et svar til et medlem af Europa-Parlamentet henvist til EFSA's anbefaling om en væksthastighed på højst 50 gram om dagen, oplyser Parlamentets tværpolitiske gruppe for dyrevelfærd. Med TV 2's tal vokser en Ross 308 i gennemsnit knap 60 gram om dagen.

Det næste skridt ligger i Bruxelles

Kommissionen meddelte i sin husdyrstrategi 7. juli, at den inden udgangen af 2026 vil foreslå en målrettet revision af reglerne for æglæggende høns og slagtekyllinger. Fokus er udfasning af bure, velfærdsindikatorer på bedriften, et stop for systematisk aflivning af hanekyllinger og krav om, at importerede varer lever op til tilsvarende standarder i overensstemmelse med WTO-reglerne. Et forbud mod bestemte racer har Kommissionen ikke lovet, skriver Politico.

Danmark står ikke alene. Den hollandske regering foreslog i september et lignende nationalt forbud, som parlamentet i Haag nu behandler, skriver Politico.

Næste skridt: Rabjerg Madsen skal svare Folketinget på, om et importforbud kan holde over for EU-retten. Kommissionens forslag om slagtekyllinger ventes inden nytår, og så skal Rådet og Europa-Parlamentet forhandle om det. Først der afgøres det, om turbokyllingen kan forbydes i hele EU.