Tirsdag 3. november 2026 ArkivOm EUOm osRSS

Europa set fra Danmark

Nyhed Migration · Udlændingepolitik

Bødskov klager til Europarådet over »udokumenteret påstand« – det viser de danske tal

Europarådets hovedbygning Palais de l'Europe i Strasbourg med en række flag foran
Europarådets hovedsæde, Palais de l'Europe, i Strasbourg. Europarådet er ikke en del af EU og har 46 medlemslande. Arkivfoto. Foto: Council of Europe via Wikimedia Commons, CC BY 3.0. Nedskaleret af Europaposten.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov har sendt et faktaark til Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O'Flaherty, der har sagt, at højere kriminalitet i visse grupper »i overvældende grad« skyldes sociale forhold. De danske tal viser, at forskellen bliver mindre, men ikke forsvinder, når der tages højde for alder og uddannelse.

· · 3 min. læsning

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) har sendt et faktaark til Europarådets menneskerettighedskommissær, Michael O'Flaherty, i håb om, at kommissæren får »styr på fakta«. Det skrev Berlingske mandag.

Ifølge Berlingske beskylder ministeren den irske kommissær for at turnere med en »udokumenteret påstand«. Kommissærens kontor svarer avisen, at det ser frem til en »direkte og konstruktiv« dialog med Danmark gennem »officielle kanaler«.

Striden handler om en udtalelse fra september, hvor O'Flaherty sagde, at debatten om indvandreres kriminalitet ikke bygger på evidens, og at »eventuelle højere rater af registrerede lovovertrædelser i bestemte grupper forklares i overvældende grad af socioøkonomiske og demografiske realiteter«.

Venstres Henrik Dahl, der sidder i Europa-Parlamentet, tog ministerens side. »Hans udtalelser er uvidende og uden hold i data,« skrev han på X mandag.

Hvad tallene viser

Danmarks Statistik opgør, hvor ofte forskellige grupper bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Ifølge TjekDets gennemgang af tallene for 2024 bliver mandlige indvandrere med ikke-vestlig baggrund dømt 1,5 gange så ofte som alle mænd. For mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund er det mere end tre gange så ofte.

En del af forskellen skyldes alder, fordi unge mænd generelt begår mere kriminalitet, og efterkommerne er en ung gruppe. Når der tages højde for alder, falder overrepræsentationen for mandlige ikke-vestlige efterkommere til knap 2,5 gange. Tager man også højde for uddannelse, falder deres indeks fra 245 til 203, mens det for mænd med dansk oprindelse er 93.

Regeringens integrationsbarometer for 2025 viser det samme mønster. Aldersjusteret ligger mandlige efterkommere med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet 3,26 gange over gennemsnittet, mens indvandrere fra samme lande ligger 2,14 gange over.

Selv efter korrektion for alder og uddannelse bliver andelen af dømte blandt ikke-vestlige mandlige efterkommere »cirka to gange højere« end blandt sammenlignelige personer med dansk oprindelse, siger forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden til TjekDet. »Hvis der så er knap 10 dømte i den danske gruppe, så vil der være 20 dømte i gruppen af efterkommere,« siger han om to grupper på hver 100 med samme alder og uddannelse.

Adjunkt Katrine Barnekow Rasmussen fra Københavns Universitet peger over for TjekDet på, at tallene kun dækker den kriminalitet, der bliver opdaget, og at politiets fokus på bestemte boligområder kan trække tallene op. Det kan man ikke korrigere for. Ifølge begge forskere afhænger det af øjnene, der ser, om sociale forhold forklarer forskellen »i overvældende grad«, som O'Flaherty siger.

Tallene viser altså to ting. Alder og social baggrund forklarer en betydelig del af forskellen, men en klar overrepræsentation står tilbage, også efter korrektion. O'Flaherty har ikke ønsket at kommentere tallene over for TjekDet.

Ikke første sammenstød

Europarådet er en mellemstatslig organisation med 46 medlemslande og ikke en del af EU. Kommissæren kan ikke træffe bindende afgørelser, men hans vurderinger bliver brugt i debatten om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark vil have nyfortolket.

Det er ikke første gang, Bødskov og O'Flaherty er uenige. 16. juli sendte kommissæren et brev til Danmark og fire andre lande om planerne for modtagecentre for afviste asylansøgere uden for EU. Han anbefalede fire garantier, skrev Nordisk Post. Europa-Parlamentet vedtog i juni EU's nye udsendelsesforordning, der åbner for den slags centre.

Artiklen er læst, redigeret og godkendt af ansvarshavende redaktør Silas Grasø, som står inde for indholdet. Kunstig intelligens er brugt som værktøj til research og første udkast på baggrund af de nævnte kilder. Har du fundet en fejl? Skriv til os · Rettelser og klager · Sådan bruger vi AI.

Flere nyheder

Se alle artikler i arkivet →