EU's regler om udrejsecentre gælder fra i dag – men Danmark skal selv sige ja inden april

Fra i dag har EU-landene et fælles retsgrundlag for at sende afviste asylansøgere til udrejsecentre i lande uden for EU. Udsendelsesforordningen (EU) 2026/2280 blev offentliggjort i EU-Tidende torsdag og trådte i kraft fredag 16. oktober. Reglerne om udsendelse til et land uden for EU, som et medlemsland har indgået en aftale med – de såkaldte return hubs – gælder med det samme. Resten af forordningen gælder først fra 17. oktober 2027, fremgår af artikel 50.

Samme morgen holdt statsminister Mette Frederiksen (S), Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Hollands premierminister, Rob Jetten, et uformelt møde på sidelinjen af EU-topmødet om »innovative løsninger« på migration. Med var 18 EU-lande og Kommissionen, oplyser den italienske regering. Ud over de tre værtslande deltog Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige og Tyskland. Frankrig og Spanien står ikke på listen.

Danmark er altså med til at drive projektet. Men forordningen gælder ikke automatisk i Danmark.

Retsforbeholdet: Danmark har til april

På grund af retsforbeholdet deltog Danmark ikke i vedtagelsen og »er ikke bundet af den«, står der i forordningens betragtninger (Europapostens oversættelse). Fordi reglerne bygger videre på Schengen-samarbejdet, skal Danmark efter artikel 4 i protokol 22 inden for seks måneder beslutte, om forordningen skal gennemføres i dansk ret. Fristen regnes fra Rådets beslutning, og Rådet vedtog forordningen 1. oktober. Den løber derfor til begyndelsen af april 2027.

Da Danmark i 2024 tilsluttede sig to forordninger fra EU's migrationspagt, skete det med et beslutningsforslag i Folketinget. I november 2024 vedtog Folketinget med 92 stemmer mod 12, at Danmark på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig forordningerne om screening og om en grænseprocedure for tilbagesendelse. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet stemte imod beslutningsforslag B 10.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) kaldte i juni udsendelsesforordningen »en kæmpe sejr for os, der har kæmpet for det«. Han tilføjede: »jeg glæder mig til, at den træder i kraft«, da han svarede på et spørgsmål i Folketinget 24. juni.

I et svar til Folketinget fredag gentager Bødskov, at en ordning uden for EU er »helt afgørende«. Enhedslistens Peder Hvelplund havde spurgt, om ministeren er enig i de ti betingelser, som generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp og direktøren for Dignity har opstillet i et debatindlæg i Politiken. Ministeren tager ikke stilling til de ti punkter enkeltvis. Han skriver, at han er enig i, at »modellen skal være i fuld overensstemmelse med EU-retten og vores internationale forpligtelser, herunder menneskerettighederne«, fremgår af svaret på S 364. Ved en aftale med et land uden for EU vil regeringen »sikre, at der løbende bliver fulgt op på« om aftalen overholdes. Svaret nævner hverken et land eller hvornår regeringen vil lægge op til, at Danmark tilslutter sig forordningen.

Frederiksen vil have Kommissionen til at se på Spanien

På vej ind til topmødets anden dag sagde Frederiksen, at hun håber, at »vi i det indeværende år kan bringe noget nyt på bordet« om udrejsecentre uden for EU, skriver TV 2. Hun har også bedt Kommissionen se på, hvad der skal ske, når »ét land gør det modsatte af de andre« og giver lovligt ophold til personer, der er kommet ulovligt ind.

Det mener jeg sådan set, går imod den udlændingepolitik, som der er et stort flertal for i Europa i dag. Det har jeg bedt kommissionen om at kigge videre på.

Hun nævnte ikke noget land. Euronews kobler udtalelsen til Spaniens beslutning om at give lovligt ophold til flere hundrede tusinde migranter uden papirer. Ifølge Euronews nævner det seneste udkast til topmødets konklusioner ikke den spanske plan. En diplomat fra et andet EU-land siger til mediet, at Danmark har forsøgt at få »ekstravagante ændringsforslag« ind i konklusionerne (Europapostens oversættelse).

Det står der i reglerne

Et udrejsecenter kræver en aftale med landet uden for EU. Den slags aftaler må kun indgås med lande, der respekterer internationale menneskerettighedsstandarder og princippet om non-refoulement, altså forbuddet mod at sende nogen tilbage til forfølgelse. Uledsagede mindreårige kan ikke sendes til et udrejsecenter, og medlemslandet skal orientere Kommissionen og de andre EU-lande, før en aftale tages i brug, oplyser Europa-Parlamentet. Forordningen giver desuden mulighed for at tilbageholde personer med en afgørelse om udsendelse i op til 24 måneder plus en forlængelse på højst seks måneder.

Dansk Flygtningehjælp kalder det »meget bekymrende«, at forordningen giver EU-landene et juridisk grundlag for at sende afviste asylansøgere til udrejsecentre uden for EU.

Sådan stemte de danske MEP'er

Europa-Parlamentet godkendte forordningen 17. juni med 418 stemmer for, 218 imod og 30 hverken for eller imod. Ti af de 15 danske medlemmer stemte for: Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind (S), Stine Bosse (M), Morten Løkkegaard og Asger Christensen (V), Henrik Dahl (LA), Niels Flemming Hansen (K), Kristoffer Storm (DD) og Majbritt Birkholm (DF). Kira Marie Peter-Hansen, Rasmus Nordqvist og Villy Søvndal (SF), Sigrid Friis (R) og Per Clausen (EL) stemte imod, viser afstemningslisten.

16 lande bag plan om at lukke grænser og fryse asyl

Ved morgenmødet fredag bakkede omkring 16 EU-lande varmt op om Kommissionens såkaldte europæiske nødberedskabsramme (European emergency response framework), skriver EUobserver med henvisning til en anonym EU-diplomat. Ifølge diplomaten var der blandt de 16 et klart ønske om at give medlemslandene mulighed for at lukke EU's grænser og midlertidigt og selektivt suspendere asylansøgninger. Kommissionens forslag kan ifølge EUobserver komme inden årets udgang. Ursula von der Leyen lancerede idéen i sin tale om Unionens tilstand i september, men hvad rammen præcist skal indeholde, er stadig uklart. Europaposten har ikke selv kunnet bekræfte, hvilke lande der støtter planen.

Udkast: Migration påvirker »kriminalitetsraterne negativt«

Danmark, Italien og Polen presser samtidig på for en hårdere linje i topmødets konklusioner, skriver POLITICO med henvisning til tre EU-diplomater og et udkast, mediet har set. Ifølge POLITICO bakkes formuleringerne op af Giorgia Meloni, Mette Frederiksen og Polens premierminister, Donald Tusk. I udkastet står der, at migration »udgør en bekymring for mange europæiske borgere« og påvirker »kriminalitetsraterne negativt«. Det understreger også vigtigheden af »fuld kontrol med irregulære ankomster, herunder ved at undgå tiltag, der kan skabe incitamenter til ulovlig migration«, og beder Kommissionen undersøge en mulig konsultationsmekanisme for nationale tiltag, der kan påvirke andre medlemslande (Europapostens oversættelse).

Ingen af formuleringerne nævner et land. En af diplomaterne siger til POLITICO, at det opdaterede udkast næppe får opbakning fra alle 27 ledere. Der er tale om et udkast, ikke vedtagne konklusioner.

Næste skridt

EU-lederne drøftede migration ved frokosten fredag. De endelige konklusioner om migration var ikke offentliggjort på Det Europæiske Råds hjemmeside, da artiklen senest blev opdateret. I udkastet fra 14. oktober glæder lederne sig over, at de irregulære grænsepassager er på det laveste niveau siden 2021, og opfordrer til at gøre »fuld brug af de nye EU-regler om tilbagesendelse« (Europapostens oversættelse). Europaposten har ikke fundet en udmelding fra regeringen om, hvornår den lægger op til en dansk beslutning. Europaposten skrev om vedtagelsen i Rådet 3. oktober.

Opdateret fredag 16. oktober kl. 14.30: Artiklen er opdateret med Morten Bødskovs svar på § 20-spørgsmål S 364.

Opdateret fredag 16. oktober kl. 15.50: Artiklen er opdateret med EUobservers oplysninger om, at omkring 16 lande støtter Kommissionens plan om en nødberedskabsramme, og med POLITICOs gengivelse af et udkast til topmødekonklusioner om migration.