EU vedtager nye udsendelsesregler – åbner for de udrejsecentre, Danmark arbejder for

EU's medlemslande har sat det sidste stempel på en ny fælles forordning om tilbagesendelse af personer, som ikke har lovligt ophold i EU. Beslutningen blev truffet torsdag i Luxembourg, og dermed er der skabt et juridisk grundlag for, at medlemslandene kan sende afviste asylansøgere til såkaldte udrejsecentre i lande uden for EU.

Forordningen blev vedtaget med kvalificeret flertal. Kun Spanien stemte imod, oplyser Ritzau. Europa-Parlamentet havde allerede godkendt teksten.

En dansk mærkesag

For den danske regering er vedtagelsen et vigtigt skridt. Danmark indgår sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland i en gruppe på fem lande, der arbejder for at oprette de første udrejsecentre uden for Europa. Målet er ifølge Ritzau at indgå aftaler med lande uden for EU, så afviste asylansøgere kan sendes dertil i løbet af næste år.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) deltog torsdag morgen i et møde i femlandegruppen forud for ministerrådsmødet.

»Europa skal styrke de ydre grænser. Derfor er jeg glad for, at vi i dag vedtager hele lovgivningen for at udarbejde return hubs,« sagde han ifølge Ritzau på vej ind til mødet. Om femlandegruppens arbejde sagde han, at »tingene bevæger sig godt i den rigtige retning«.

Det indeholder reglerne

Ifølge Rådets pressemeddelelse pålægger de nye regler personer uden opholdsret en pligt til at forlade landet og til at samarbejde med myndighederne. Hvis de ikke samarbejder, kan det udløse sanktioner som lavere ydelser, bortfald af støtte til frivillig hjemrejse, bøder eller – hvor national lov giver mulighed for det – straf.

Der indføres desuden en fælles europæisk udsendelsesordre, en standardformular med de centrale oplysninger fra en afgørelse om udsendelse. Det skal gøre det lettere for et land at anerkende et andet lands afgørelse. Den gensidige anerkendelse er foreløbig frivillig og skal vurderes igen tre år efter, at reglerne er trådt i kraft.

Personer, der vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko, kan efter de nye regler få et indrejseforbud uden tidsbegrænsning eller frihedsberøves i mere end 24 måneder.

Udrejsecentre i tredjelande kræver en aftale med det pågældende land, og den slags aftaler må kun indgås med lande, der respekterer internationale menneskerettighedsstandarder og princippet om non-refoulement – altså forbuddet mod at sende nogen tilbage til forfølgelse. Uledsagede mindreårige er undtaget.

Forordningen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Reglerne om udrejsecentre gælder med det samme, mens andre dele først gælder et år senere.

Kommissær: »En rød linje«

EU's migrationskommissær, Magnus Brunner, ser vedtagelsen som et tegn på, at EU's migrationsreformer virker, og henviser ifølge Ritzau til et fald på 55 procent i ulovlige grænsepassager over de seneste to år. Han understreger samtidig, at også udrejsecentrene skal overholde menneskerettighederne og international ret: »Det er en rød linje for mig.«

Vedtagelsen kommer, få dage efter at Kommissionen den 29. september foreslog en plan i fem punkter for at forebygge og håndtere pludselige, store ankomster af migranter efter begivenhederne i den spanske eksklave Ceuta. Planen blev præsenteret for EU-landenes justits- og indenrigsministre på deres rådsmøde 1.-2. oktober.

Sverige er ikke med i femlandegruppen. Landets fungerende migrationsminister, Johan Forssell, siger til Ritzau, at Sverige støtter arbejdet og gerne ser et pilotprojekt. Men han advarer mod at se udrejsecentrene som en hurtig løsning: »Selvom vi støtter return hubs, så er det ikke en mirakelkur.« Ifølge ministeren har Sverige øget sine hjemsendelser med 60 procent på fire år uden den slags centre.