Rwanda bekræfter forhandlinger med Danmark om udrejsecenter – aftale kan falde i Wien om 11 dage
For første gang bekræfter Rwandas udenrigsminister, at landet forhandler med Danmark og fire andre EU-lande om et center for afviste asylansøgere. Et pilotprojekt med omkring 100 personer kan blive aftalt på en migrationskonference i Wien 16.–17. november. Men Danmark har stadig ikke sagt ja til de EU-regler, der giver hjemmel til centrene.
Rwanda forhandler med Danmark om et center for afviste asylansøgere. Det bekræfter landets udenrigsminister, Olivier Nduhungirehe, nu for første gang offentligt, skriver Berlingske.
Centret skal ifølge planerne også tage imod afviste asylansøgere fra Tyskland, Østrig, Grækenland og Holland. De fem lande har i over et år arbejdet sammen om at finde et land uden for EU, der vil huse et såkaldt return hub.
»Da drøftelserne stadig er i gang, kan jeg naturligvis ikke gå i detaljer,« siger Nduhungirehe til den spanske avis ABC. Han kalder sagen »meget delikat for os, fordi vi ønsker at give mennesker, migranter og flygtninge værdighed« (Europapostens oversættelse). Over for Berlingske har han oplyst, at en delegation fra de fem lande besøgte Kigali i august.
Pilot med 100 personer – aftale måske i Wien
Ifølge diplomatiske kilder citeret af nyhedsbureauet AFP kan de fem lande og Rwanda nå en første aftale allerede i november, skriver Agence Europe. Aftalen kan blive underskrevet i forbindelse med Vienna Migration Conference 16.–17. november. Første fase skal ifølge kilderne omfatte »omkring 100 personer«, så hvert land sender cirka 20.
Centret skal ikke behandle asylsager. Det skal kun tage imod personer, der allerede har fået en endelig afgørelse om udsendelse, mens EU-landene arrangerer deres videre rejse til hjemlandet, skriver ABC. Uledsagede mindreårige er undtaget efter EU-reglerne. Den danske regering forventer at kunne sende de første afviste asylansøgere afsted i 2027, fremgår det af EU-repræsentationens gengivelse af Berlingske.
Grækenlands migrationsminister, Thanos Plevris, er mere præcis. Landet og tidsplanen bliver offentliggjort i november, og aftalen bliver underskrevet ved årsskiftet eller i januar, sagde han ifølge Financial Times til græske medier. De første udsendelser kan ske »allerede i april eller maj« (Europapostens oversættelse).
Britiske bygninger kan blive genbrugt
Ifølge Financial Times overvejer landene at bruge faciliteter, som Storbritannien byggede til sin opgivne Rwanda-ordning, fordi pengene er små. Storbritannien brugte 715 millioner pund på ordningen, herunder et boligkompleks i Gahanga uden for Kigali. Også Hope Hostel i Kigali, der blev tømt til de britiske asylansøgere, er nævnt. Ingen af stederne er bekræftet.
For Danmark er det andet forsøg. Folketinget vedtog i 2021 en lov, der gjorde det muligt at flytte asylbehandlingen ud af Europa, og Danmark indgik en hensigtserklæring med Rwanda. Ingen asylansøgere blev sendt afsted, og planen blev lagt i skuffen. Forskellen nu er, at centret kun er for personer, der allerede har fået afslag.
Retsforbeholdet: Danmark har ikke sagt ja endnu
Hjemlen kommer fra EU's nye udsendelsesforordning (EU) 2026/2280. Reglerne om udrejsecentre har gældt siden 16. oktober. Forordningen tillader kun aftaler med lande, der respekterer internationale menneskerettigheder og forbuddet mod at sende nogen tilbage til forfølgelse.
Men på grund af retsforbeholdet er Danmark ikke bundet af forordningen. Fordi den bygger på Schengen-samarbejdet, skal regeringen senest i begyndelsen af april 2027 beslutte, om den skal gennemføres i dansk ret, som Europaposten har beskrevet. I sit seneste svar til Folketinget skrev udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at modellen skal være »i fuld overensstemmelse med EU-retten og vores internationale forpligtelser«. Svaret nævnte hverken et land eller en dato for, hvornår Danmark tilslutter sig.
Kritikerne frygter juridisk limbo
Projektet møder kritik. Agence Europe peger på, at personer, som USA har sendt til Rwanda, allerede har klaget over forholdene. Den hollandske grønne MEP Tineke Strik, der for nylig besøgte Rwanda, siger til Financial Times, at hun frygter, at folk »bliver hængende i et juridisk limbo«, og at de vil få meget svært ved at finde arbejde (Europapostens oversættelse).
Rwanda er desuden blevet mødt med sanktioner fra EU og USA på grund af landets påståede støtte til oprørere i DR Congo, hvilket Kigali afviser. Ifølge Financial Times frygter nødhjælpsarbejdere, at en aftale kan købe Rwanda stiltiende europæisk opbakning.
