Trump: »Europa gav os Grønland« – men aftalen bekræfter dansk suverænitet og åbner udtrykkeligt for EU-investorer

»They just gave the United States the greatest gift we were ever given. Do you know what it was? Greenland.« Sådan sagde USA's præsident, Donald Trump, tirsdag i et telefoninterview med Fox News om Europa. Det amerikanske udenrigsministerium delte klippet på X under overskriften »PRESIDENT TRUMP on EUROPE«, og onsdag eftermiddag var det vist mere end 465.000 gange.

Ifølge Politico tilføjede Trump: »We just got Greenland, you know that, right?« En anden deltager i samtalen præciserede straks, at han mente »en militæraftale«.

Samme dag stemte Grønlands parlament, Inatsisartut, ja til forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA med 16 stemmer for, 0 imod og 7 blanke, oplyser Ritzau. Nu mangler kun Folketinget. Europaposten har læst aftaleteksten, som regeringen har lagt frem for Folketinget. Den beskriver noget andet end en gave.

Suveræniteten står i præamblen

Aftalen blev underskrevet i New York 22. september af statsminister Mette Frederiksen (S), formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og Trump. Formelt er den en ændring og supplering af forsvarsaftalen fra 1951. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har fremsat den i Folketinget som beslutningsforslag B 36, fordi en aftale »af større betydning« efter grundlovens § 19 kræver Folketingets samtykke.

Allerede i præamblen genbekræfter parterne »Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet« og anerkender, at »det grønlandske folk udgør et folk i medfør af folkeretten med ret til selvbestemmelse«. Ingen del af Grønland skifter ejer.

Til gengæld får USA mere, end landet havde før. Ifølge aftalens artikel IV må USA modernisere og udvide aktiviteterne i Pituffik Space Base og oprette forsvarsområde ved Narsarsuaq og Mestersvig efter nærmere aftale mellem parterne. Nye forsvarsområder derudover skal forhandles i et fælles udvalg. USA's styrker får også adgang til undersøisk sejlads i det ydre territorialfarvand, og aftalen giver plads til missilforsvaret Golden Dome.

Aftalen har heller ingen slutdato. Den kan kun ændres, hvis alle parter er enige (artikel XI). Hvis Grønland bliver selvstændigt, skal Danmark og Naalakkersuisut sikre, at den nye stat bliver i NATO og overtager Danmarks forpligtelser efter aftalen.

EU står med i investeringsklausulen

For EU er artikel X den mest interessante. Her er parterne enige om, at stater eller investorer fra et land, »der ikke er medlem af NATO, NATO-partner eller EU-medlemsland«, ikke må få kontrol, betydelig indflydelse eller adgang til fortrolig information i »særligt følsomme sektorer eller aktiviteter«. Ifølge aftalens definitioner omfatter det blandt andet kritisk infrastruktur og udvinding af ressourcer.

I praksis lukker klausulen for eksempel kinesiske investorer ude af grønlandske miner, medmindre parterne aftaler andet. Politico beskriver det som, at NATO-landene i realiteten får eneret på minedrift. Men teksten nævner også EU-landene ved navn. Regeringen skriver i bemærkningerne til B 36, at der »ikke ændres på rammerne for investeringer fra lande, der er med i EU, NATO- og NATO-partner-kredsen«. Klausulen skal gennemføres i en kommende grønlandsk lov om screening af investeringer.

Det passer med Kommissionens kurs. I oktober lovede EU i sin nye Arktis-strategi 200 mio. euro ekstra til Grønland. Med investeringsklausulen står europæiske virksomheder fortsat på listen over dem, der må investere i Grønlands miner og infrastruktur.

Selve udsagnet om, at »Europa« gav Grønland væk, rammer også ved siden af en anden grund. Grønland er ikke medlem af EU. Grønland forlod EF 1. februar 1985 efter en folkeafstemning, oplyser Folketingets EU-Oplysning. EU var ikke part i forhandlingerne, og aftalen er indgået mellem Kongeriget Danmark sammen med Naalakkersuisut og USA.

Kritik fra Naleraq

I Nuuk var der ikke enighed om aftalen. Oppositionspartiet Naleraq, der fik godt 25 procent af stemmerne ved valget i 2025, ville have aftalen til folkeafstemning og har kritiseret, at Grønland ikke tjener noget på den, skriver Ritzau. Naleraq stemte blankt, oplyser DR.

Præamblen nævner amerikanske bidrag til blandt andet samarbejde om mineraler og økonomisk udvikling, og artikel IV pålægger USA »i videst muligt omfang« at give grønlandske leverandører de kommercielle kontrakter om forsvarsområderne. Europaposten har ikke fundet bestemmelser om direkte betaling til Grønland i aftaleteksten.

Næste skridt: Folketinget førstebehandler B 36 torsdag 12. november og stemmer endeligt 19. november, fremgår det af tidsplanen. Aftalen træder i kraft, når USA har fået en diplomatisk note om, at begge parlamenter har godkendt den. I USA behandles den som en executive agreement, så den skal ikke godkendes i Senatet, skriver DR.