EU's nye Arktis-strategi: 200 mio. euro til Grønland, kabelcenter og flere isbrydere

EU-Kommissionen og EU's udenrigschef Kaja Kallas fremlagde tirsdag 20. oktober en ny strategi for Arktis. Den gamle fra 2021 handlede mest om klima og samarbejde. Den nye har sikkerhed som første prioritet. Grønland kaldes en "hjørnesten" i den nye tilgang.

Det fremgår af selve strategien, en såkaldt fælles meddelelse med nummeret JOIN(2026) 100. En meddelelse er ikke lov. Den er Kommissionens og udenrigstjenestens plan, som nu skal drøftes med medlemslandene i Rådet.

Det konkrete for Grønland er især tre ting:

• 200 mio. euro ekstra (knap 1,5 mia. kr.) i 2026–2027 gennem EU's investeringsprogram Global Gateway. Pengene skal gå til råstoffer, vedvarende energi, digital forbindelse og satellitter, turisme, boliger, små virksomheder og infrastruktur. Pakken blev varslet, da Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen og Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen underskrev en fælleserklæring 7. september.
• Et nyt søkabel direkte fra Grønland til EU. Kommissionen vil "i fuld overensstemmelse med den danske og den grønlandske regering" støtte et "suverænt" kabel. EU har allerede brugt 107 mio. euro på digital forbindelse i Grønland. Senere kan kablet forlænges via Canada til Japan.
• Et langsigtet beredskabspartnerskab med Grønland. EU vil også undersøge med Danmark og Grønland, hvordan Grønland kan kobles på EU's systemer til at dele data om skibstrafik.

Kabelcenter efter Østersø-model

Strategien beskriver Ruslands militære opbygning i nordområderne, GPS-forstyrrelser og sabotage mod søkabler som de vigtigste trusler. Kallas nævnte også Kinas investeringer i havne, mineraler og infrastruktur, som "kræver grundig granskning", sagde hun på pressemødet (Europapostens oversættelse).

Som første skridt vil EU hjælpe medlemslande og EØS-partnere med at oprette et arktisk kabelcenter, der skal overvåge, beskytte og reparere søkabler i Nordatlanten og Arktis. Det skal bygge på de kabelcentre, der allerede er i Østersøen og Middelhavet. Centret bliver en del af et maritimt sikkerhedscenter, hvor oplysninger om alt fra skyggeflådens skibe til ulovligt fiskeri skal samles. Medlemslandene skal selv stå for at gennemføre det.

EU vil også have flere isbrydere og vil undersøge fælles indkøb og deling af dem, også isbrydere med atomdrift, "under fuld respekt for national kommando og kontrol". Den Europæiske Forsvarsfond støtter allerede ti projekter til omkring 260 mio. euro, der skal gøre udstyr klar til Arktis.

En journalist spurgte Kallas, om Europa burde have sine egne overvågningsbaser i Grønland, når USA er en mindre pålidelig allieret. Hun svarede, at kabelcentret og det maritime sikkerhedscenter skal tage sig af overvågning og deling af oplysninger. Samarbejdet er åbent for Canada, Norge og Island "og også USA, hvis de ønsker det".

Strategien kalder samtidig aftalen mellem Grønland, Danmark og USA fra i år en styrkelse af den fælles sikkerhed i Arktis. Den gentager, at "Grønlands fremtid er op til dets befolkning at bestemme".

Løkke: "meget velkommen"

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hilser strategien "meget velkommen". Den vil "bane vejen for et stærkere EU-aftryk i regionen – til gavn for indbyggerne i Arktis", skrev han på X ifølge Ritzau.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, sendte i august sit eget bidrag til strategien. Det handlede især om en "arktisk linse", hvor EU skal se regionen fra befolkningens side, høre selvstyrende regeringer som Grønlands og inddrage oprindelige folk, skriver KNR. Den nye strategi lover, at alle EU-finansierede forskningskonsortier i Arktis skal invitere repræsentanter for oprindelige folk med, og at EU vil bygge et partnerskab med Grønland om beredskab. Europaposten har endnu ikke fundet en udtalelse fra Naalakkersuisut om den færdige strategi.

Strategien nævner også Færøerne, som EU indgik en aftale om tættere samarbejde med i 2024.

Hvad sker der nu?

Strategien skal drøftes med medlemslandene. EU og Canada holder topmøde 29.–30. oktober, hvor Arktis ifølge strategien også er på dagsordenen. Under det næste langtidsbudget for 2028–2034 vil Kommissionen udvide investeringerne i Grønland yderligere. Budgettet er stadig til forhandling.