Nyhed Politik · Børn og sociale medier
EU-pause truer dansk 15-års-grænse på sociale medier – Egelund vil udfordre Kommissionen
Europa-Kommissionen har sat Østrigs forbud mod sociale medier for børn på pause i 12 måneder, fordi EU's egen KIDS Act er på vej. Samme mekanisme kan ramme den danske 15-års-grænse, der skulle gælde fra 1. juli 2027. Digitaliseringsminister Christina Egelund (M) kalder udmeldingen urimelig og vil have Kommissionen til at lade Danmark gå videre. Christel Schaldemose (S) vurderer, at en EU-grænse tidligst virker i 2029.
Regeringen går nu imod Europa-Kommissionen for at redde den danske aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Digitaliseringsminister Christina Egelund (M) vil have Kommissionen til at give Danmark lov til at indføre grænsen, mens EU forhandler om fælles regler, oplyser hun i et skriftligt svar til Ritzau.
Baggrunden er en udmelding fra Kommissionen torsdag. Her satte den Østrigs lovforslag om en aldersgrænse på 14 år på pause i 12 måneder. »Kommissionen har besluttet at udskyde alle udkast til nationale love, der overlapper med de kommende harmoniserede regler, i 12 måneder,« sagde Kommissionens talsperson Thomas Regnier (Europapostens oversættelse), skriver Politico.
Jeg er ærgerlig og uforstående over for EU-Kommissionens udmelding. Det er ikke rimeligt, at kommissionen skaber et vakuum, hvor beskyttelsen af børn og unge er lavere, end den kunne have været.
Sådan virker pausen
Når et EU-land vil indføre regler for digitale tjenester, skal udkastet først sendes til Kommissionen efter det såkaldte informationsproceduredirektiv (EU) 2015/1535. Derefter må landet ikke vedtage loven i tre måneder, så Kommissionen og de andre lande kan se på den. Er EU i gang med fælles regler på samme område, kan Kommissionen forlænge pausen til 12 måneder og til 18 måneder, hvis Rådet når at vedtage en fælles holdning, fremgår det af Kommissionens egen vejledning.
Det er den bremse, Kommissionen nu har trukket. Østrigs forslag blev sendt til Kommissionen 28. juli, og pausen løber derfor til 28. juli 2027, skriver Agence Europe. Belgien, Slovakiet og Portugal, der sendte deres forslag 28. august, 10. september og 28. september, rammes også.
Frankrig, Italien og Grækenland, der alle har valgt 15 år, rammes derimod ikke. Deres tre måneder var udløbet, før Kommissionen fremlagde sit eget forslag 17. september, ifølge Agence Europe. Danmark kom senere: Det danske lovudkast blev først sendt i høring 7. september, viser Høringsportalen.
At se stort på pausen er ikke en sikker vej. EU-Domstolen har i to domme, CIA Security fra 1996 og Unilever fra 2000, slået fast, at en regel, der er vedtaget i strid med pausen, kan blive erklæret uanvendelig over for borgerne ved de nationale domstole, skriver Kommissionen i samme vejledning.
EU's forslag er blødere end det danske
Den danske plan blev genbekræftet i september af regeringspartierne S, SF, M og RV sammen med Venstre og De Konservative. Ifølge Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet skal børn under 15 år forbydes at tilgå de største sociale medier og videotjenester, hvor man logger ind med en profil. Efter høringsudkastet har firkløverregeringen fjernet den mulighed for forældredispensation fra 13 år, som var med i den oprindelige aftale fra november 2025.
Kommissionens forslag, KIDS Act, sætter også 15 år som grænsen for at oprette sin egen profil. Men børn på 13 og 14 år skal kunne få en begrænset »mini-konto«, som en forælder opretter og styrer, med højst en times brug om dagen. Under 13 år må børn ikke have profiler på sociale medier, skriver Kommissionen. Forslaget forbyder også funktioner som uendelig scroll og algoritmiske feeds bygget på profilering for brugere under 18.
KIDS Act er et forslag til en forordning (COM(2026) 6810681_EN.pdf)) og skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor den danske regering sidder med.
Schaldemose: tidligst i 2029
Christel Schaldemose (S), der var Europa-Parlamentets chefforhandler på forordningen om digitale tjenester, tror ikke, at Danmark slipper. »Jeg tror desværre, at Danmark bliver omfattet af det her,« siger hun til DR. Fordi der typisk går tre år, fra EU fremsætter en lov, til den virker, vurderer hun, at danske børn tidligst får en aldersgrænse i 2029. Hun mener, at Kommissionen i stedet burde have accepteret nationale grænser, indtil de fælles regler gælder.
Børns Vilkår kalder børnene »taberne i denne sag«, siger politisk konsulent Sørine Vesth Rasmussen til DR.
I Østrig vil regeringen fortsætte arbejdet, så loven kan træde i kraft, så snart pausen udløber. Vicekansler Andreas Babler siger til Politico, at han har »ingen sympati« for Kommissionens beslutning (Europapostens oversættelse).
Kommissionen selv peger på det indre marked. »Hvis man gør det, får man forskellige aldre og forskellige love i forskellige medlemslande. Platformene vil ikke kunne leve op til et så opsplittet marked,« sagde Regnier ifølge Agence Europe (Europapostens oversættelse).
Det kommer til at tage lang tid, før de nye regler har effekt i virkeligheden, og vi har allerede ventet på kommissionen i et år, siden 25 medlemslande opfordrede kommissionen til handling i Jyllandserklæringen under det danske EU-formandskab.
Egelund siger, at hun er klar til at fjerne den danske lov, når EU-reglerne træder i kraft, og at hun vil tage sagen op med både Kommissionen og de andre lande, der bliver holdt tilbage.
