Polexit-stormen: Kaczyński vil have udmeldelsesforhandlinger som sidste udvej – Stine Bosse kalder det Putins drøm

Det polske oppositionsparti PiS' formand, Jarosław Kaczyński, har sat ordet »polexit« tilbage på dagsordenen i Polen – et år før det valg, som premierminister Donald Tusk nu kalder et forspil til en folkeafstemning om landets EU-medlemskab.

I en timelang tale på Krynica Forum onsdag 28. oktober skitserede Kaczyński, hvordan en PiS-regering sammen med ligesindede lande vil presse på for at reformere EU. Hvis det ikke lykkes, kan landene ifølge Notes from Poland indgå en ny traktat – og som sidste skridt bruge traktatens udtrædelsesregler. »Det hele begynder med forhandlinger. Og man skal simpelthen begynde de forhandlinger,« sagde han. Det er »en hård og risikabel metode«, men »situationen er så alvorlig«, at den er værd at bruge, hvis alt andet slår fejl (Europapostens oversættelse).

Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Stine Bosse, citerede fredag morgen et opslag fra Tænketanken Europas direktør, Lykke Friis, og skrev på X: »Det er VORES EU de torpederer … Putins store drøm«. Lykke Friis havde skrevet, at EU bliver et centralt tema i næste års polske valgkamp.

Tusk: »Sådan begynder katastrofen«

Tusk svarede torsdag på X, at Kaczyński »netop har meddelt, at Polen bør begynde forhandlinger om betingelserne for at forlade EU«. »Det er blandt andet det, kampen i Polen i dag handler om. En hård kamp. Jeg har ikke tænkt mig at tabe den,« skrev han ifølge Rzeczpospolita (Europapostens oversættelse).

I en video samme dag gik han videre. Valget i 2027 bliver »et forspil til en folkeafstemning: om Polen bliver i EU eller forlader det«, sagde Tusk ifølge Rzeczpospolita, og en polsk udtræden ville for Moskva være »en af de største gaver«. »Sådan begynder katastrofen,« sagde han. Tusk nævnte også, at Polens økonomi er tredoblet nominelt siden optagelsen i 2004, og at landet netto har fået over 160 mia. euro fra EU-budgettet. Tallene er Tusks egne.

Udenrigsminister Radosław Sikorski skrev ifølge Euronews, at en udtræden ville betyde toldgrænse mod Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Litauen, paskontrol i lufthavnene og et farvel til landbrugsstøtte og investeringer, Polens genopretningsplan og EU's forsvarslån SAFE.

Kaczyński: »Tusk lyver som sædvanlig«

Kaczyński afviser at have foreslået polexit. »Tusk lyver som sædvanlig,« skrev han på X ifølge PAP. Ifølge PAP og Rzeczpospolita skrev han også, at EU er »nødvendigt, men kræver en grundlæggende reform«, så det kommer almindelige borgere og ikke eliterne til gode, og PiS vil have et EU, der sænker energipriserne, styrker sikkerheden og fjerner unødigt bureaukrati. Næstformand Czarnek sagde ifølge PAP, at PiS »ikke har planer om at forlade EU«.

I talen pegede Kaczyński ifølge Notes from Poland på, at der snart kan opstå et »vindue« for reformer, fordi der kan komme helt andre regeringer i Polen, Frankrig og Spanien, som alle skal til valg.

Polakkerne vil blive – men skepsissen vokser

Bosses frygt deles altså af Polens egen premierminister. Men tallene viser også, at et polexit i dag ikke har folkelig opbakning. I den seneste måling fra analyseinstituttet CBOS, lavet 8.–20. januar 2026 blandt 938 polakker:

• støtter 82 pct. medlemskabet, mens 14 pct. er imod. I 2022 var tallene 92 og 5 pct.
• vil kun 5 pct. have Polen ud af EU. 23 pct. vil have mindre integration og mere magt til nationalstaterne, 32 pct. vil bevare status quo, og 26 pct. vil have mere integration.
• mener 62 pct., at en udtræden ville give Polen flere tab end gevinster. Kun 9 pct. ser mest gevinster.

Blandt PiS' egne vælgere støtter 70 pct. medlemskabet, mens 26 pct. er imod. Hos Konfederacja WiN er en tredjedel imod, og hos Grzegorz Brauns parti, Konfederacja Korony Polskiej, er der flere modstandere (48 pct.) end tilhængere (46 pct.). Netop de partier konkurrerer PiS med om vælgerne på højrefløjen.

Hvad betyder det for Danmark?

Polen er et af Danmarks vigtigste markeder. Danske virksomheder eksporterede i 2025 varer for 47,9 mia. kr. til Polen og importerede for 44,8 mia. kr. derfra, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed var Polen Danmarks syvendestørste eksportmarked for varer, efter Tyskland, Sverige, USA, Holland, Norge og Kina.

En udtræden kræver ifølge artikel 50 i EU-traktaten, at landet giver Det Europæiske Råd meddelelse om det. Derefter forhandler EU en udtrædelsesaftale. Traktaterne ophører med at gælde for landet, når aftalen træder i kraft, eller senest to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd enstemmigt og i enighed med landet forlænger fristen. Kun Storbritannien har brugt artiklen.

Næste skridt er det polske parlamentsvalg i efteråret 2027.