Granatsagen har en EU-side: Europas anklagemyndighed efterforsker Datasel-handlerne – men Danmark står uden for

De 71 millioner kroner, som Danmark sendte via Estland til artillerigranater, der aldrig nåede Ukraine, er kun en lille del af en større europæisk sag. Det estiske indkøbscenter for forsvarsmateriel, RKIK, forudbetalte i alt omkring 60 millioner euro til det italiensk registrerede firma Datasel. Ifølge estisk public service, ERR, kom de penge ikke fra estiske skatteydere, men fra EU's Fredsfacilitet, der blandt andet er finansieret af afkastet fra indefrosne russiske aktiver.

Derfor er det Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og ikke den estiske anklagemyndighed, der siden september har ført den strafferetlige efterforskning af handlerne. Danmark er et af kun to EU-lande, der står uden for EPPO.

Bruus: Hovedparten er tilbage

Fredag bekræftede forsvarsminister Jeppe Bruus (S) sagen. »Vi er i tæt og konstruktiv dialog med Estland om den danske donation. Derfor har vi også allerede en aftale om, at de danske donationsmidler tilbageføres til Danmark. Hovedparten allerede nu,« skriver han til Danwatch. Ifølge ministeren har Estland lovet at betale resten, uanset hvordan retssagen mod Datasel ender.

Den danske donation blev besluttet i 25. donationspakke og annonceret 23. april 2025, da daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mødtes med sin estiske kollega Hanno Pevkur. »Det er godt og vigtigt, at Estland er i stand til at levere de ønskede typer ammunition til ukrainerne,« sagde Lund Poulsen dengang. Estland skulle købe ammunitionen og give den videre til Ukraine. Af de 42 mio. euro brugte Estland 9,5 mio. euro på en forudbetaling til Datasel, skriver den estiske avis Postimees.

Fra softwarefirma til granatleverandør

Datasel blev i 2024 købt af indiske Neco Defence Munitions. Ingen af de to firmaer havde produceret artillerigranater før, oplyser ERR. RKIK indgik fire kontrakter med Datasel i 2024 for i alt omkring 70 mio. euro. Leverancerne blev forsinket, og den ammunition, der kom, levede ifølge RKIK ikke op til kravene. Datasel afviser, at der var kvalitetsproblemer. RKIK har opsagt kontrakterne og ført sagen til voldgift og retten.

I Estland kostede sagen forsvarsminister Hanno Pevkur posten. Han gik af 2. september og sagde, at han tog det politiske ansvar for hele forsvarsområdet, selv om han ikke havde læst kontrakterne. Hans efterfølger, Martin Herem, sagde 8. oktober, at Estland overvejer et nyt forligstilbud fra Datasel. »Det kan i sidste ende være muligt, at ukrainerne stadig får den ammunition, de har brug for, for det beløb,« sagde han (Europapostens oversættelse).

EU's anklagere har sagen

Den 10. september meddelte Estlands rigsanklager Astrid Asi, at der er grundlag for en straffesag. Men den overgik til EU's anklagemyndighed. »Da de mulige overtrædelser vedrører brugen af midler, som EU forvalter, drøftede vi også sagen med kolleger i Den Europæiske Anklagemyndighed. Vi konkluderede, at sagen hører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence,« sagde hun til ERR (Europapostens oversættelse).

EPPO holder kortene tæt til kroppen. Da formanden for det estiske parlaments antikorruptionsudvalg bad om at møde den anklager, der leder efterforskningen, afviste EU's chefanklager Laura Kövesi. EPPO kommenterer som regel ikke verserende sager, skrev hun ifølge ERR.

Hvorfor Danmark står uden for

25 af EU's 27 lande deltager i EPPO. Danmark og Irland gør ikke, oplyser EPPO. For Danmarks vedkommende skyldes det retsforbeholdet, som betyder, at Danmark ikke deltager i EU's overstatslige samarbejde om strafferet. Siden 31. august 2023 har EPPO haft en samarbejdsaftale med Justitsministeriet om udveksling af oplysninger.

Danmark har derfor ingen anklager i EPPO's kollegium, hvor hvert deltagerland har én. Den danske donation var bilateral og gik fra Forsvarsministeriet til Estland. Det er derfor uklart, om EPPO overhovedet ser på de danske penge, eller om de kun indgår i Estlands civile retssag mod Datasel.

Danmark betaler dog til Fredsfaciliteten. Det har landet gjort, siden forsvarsforbeholdet blev afskaffet 1. juli 2022, fremgår af aktstykket om de første bidrag.

Rigsrevisionen og Ukrainefondens partier

Herhjemme vil to af de seks statsrevisorer, Anders Vistisen (DF) og Steffen Larsen (LA), have Rigsrevisionen til at undersøge sagen, skriver Ritzau. Vistisen vil også kalde Jeppe Bruus og finansminister Peter Hummelgaard (S) i samråd. »Når vi donerer så mange penge, så har vi selvfølgelig også et ansvar for at sikre, at de når frem,« siger Vistisen til TV 2.

Radikale Venstre, der er med i kredsen bag Ukrainefonden, ser anderledes på det. »Jo, 71 millioner er mange penge, men i det store billede er det en lille andel af donationerne, der ryger forkerte steder hen,« siger forsvarsordfører Stinus Lindgreen (R) til Jyllands-Posten. Han forventer en orientering fra Forsvarsministeriet, når partierne bag fonden holder deres kvartalsvise statusmøde i næste uge.

Hverken Bruus eller Lund Poulsen har svaret Danwatch på, hvad Danmark vidste, før pengene blev sendt til Estland.