EU åbner for 159 mia. kr. mere i forsvarslån – Danmark lånte sidst kun 0,03 procent af puljen

EU-landene kan nu søge om 21,3 mia. euro, knap 159 mia. kr., i nye forsvarslån. Europa-Kommissionen åbnede torsdag anden runde af låneordningen SAFE og skriver i sin daglige nyhedsoversigt, at den denne gang er åben for alle medlemslande.

For Danmark er spørgsmålet, om regeringen vil låne mere end sidst. I første runde fik Danmark et lån på højst 46,8 mio. euro, omkring 349 mio. kr. Det er 0,03 procent af de 150 mia. euro, som ordningen rummede. Polen fik til sammenligning 43,7 mia. euro, næsten tre ud af hver ti euro.

Lån, ikke tilskud

SAFE står for Security Action for Europe. Kommissionen låner penge på de finansielle markeder i EU's navn og låner dem videre til medlemslandene, som selv betaler renter og afdrag. Pengene skal bruges på forsvarsmateriel, og som hovedregel skal mindst to lande købe ind sammen. Mindst 65 procent af komponenternes værdi skal komme fra EU, Ukraine eller EØS/EFTA-landene, står der på Kommissionens side om ordningen.

I anden runde opfordrer Kommissionen landene til at bruge pengene til at styrke samarbejdet med Ukraine, blandt andet ved fælles indkøb med ukrainerne. Landene bør prioritere luft- og missilforsvar, droner og antidronesystemer samt ammunition og missiler.

Pengene i anden runde er ikke nye. De er en del af de 150 mia. euro, som blev vedtaget i maj 2025. Da landene i november 2025 sendte deres investeringsplaner, bad nogle om mindre end det beløb, de først havde fået stillet i udsigt, skriver Kommissionen. Det er de penge, der nu bliver sendt i udbud igen.

Ifølge Kommissionen har alle 19 lande, der valgte at være med, fået godkendt deres lån. 16 af dem har underskrevet låneaftalen, og 11 lande har tilsammen fået udbetalt næsten 13,5 mia. euro på forhånd.

Derfor lånte Danmark så lidt

Danmark er det land, der fik mindst. Regeringen havde meldt interesse for et lån på mellem 1 og 100 mio. euro, og formålet var ifølge regeringen at skaffe mere militær støtte til Ukraine gennem fælles europæisk samarbejde og »at signalere dansk opbakning til de fælles instrumenter«. Det skrev økonomiminister Stephanie Lose (V) i et svar til Folketingets Europaudvalg0122/spm/3/svar/2163321/3070430.pdf) 22. september 2025.

I samme svar regnede ministeriet ud, at lånet koster staten ekstra. Renten på 10-årige danske statsobligationer lå dengang omkring tre kvart procentpoint under renten på Kommissionens lån. Med den forskel ville et lån på 46,8 mio. euro koste statskassen omkring 2,8 mio. kr. ekstra i renter det første år, sammenlignet med at Danmark selv lånte pengene.

Danmark sendte den formelle låneansøgning 28. november 2025, fremgår det af Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om det danske lån. Lånet er på højst 46.796.822 euro, og 7.019.523,30 euro kunne udbetales som forskud.

Lande med dyre lån tog mest

For lande, der skal betale en højere rente end EU, er SAFE en billigere måde at finansiere oprustningen på. Det forklarer, hvorfor Polen, Rumænien, Ungarn og Italien står øverst på listen. Polen fik ifølge Reuters 43,7 mia. euro, og Rumænien, Frankrig og Ungarn fik hver over 16 mia. euro, viser Kommissionens fordeling fra 9. september 2025.

Otte lande, heriblandt Tyskland, Nederlandene og Sverige, søgte slet ikke. Ifølge Kommissionen er forklaringen, at de kan låne lige så billigt på markedet selv. De kan dog stadig være med i de fælles indkøb, som SAFE-lånene finansierer.

Det samme gælder Danmark: Selv uden et stort lån kan danske virksomheder levere til indkøb, som andre lande betaler med SAFE-penge. Når landene har meldt deres ønsker ind i anden runde, vil Kommissionen inden for to uger efter fristen fortælle dem, hvor meget de foreløbigt kan få.