Bulgarien valgte præsident, der ikke ser Rusland som fjende – tre uger før topmødet om Ukraines 70 milliarder

Bulgarien har valgt en præsident, der siger, at hun ikke ser Rusland som en fjendtlig stat. Iliana Jotova (på engelsk ofte stavet Iotova) vandt søndag anden runde af præsidentvalget med 57,57 procent af stemmerne, mod 39,48 procent til den EU-venlige tidligere fungerende premierminister Andrej Gjurov. Det viser de endelige tal fra den bulgarske valgkommission med alle protokoller optalt, oplyser det statslige TV, BNT.

Sejren er først og fremmest en sejr for premierminister Rumen Radev, som Jotova var vicepræsident for fra 2017, indtil han i januar gik af som præsident for at stifte sit eget parti. Og Radev har allerede trukket en streg i sandet over for resten af EU: Bulgarien vil ikke være med til at betale for de 70 mia. euro, som Ukraine mangler i 2027. Det er netop det beløb, EU's stats- og regeringschefer – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) – skal finde en løsning på ved et ekstraordinært topmøde 26.–27. november.

»Hvis man siger ja til alt, har man ingen stemme«

Jotova førte valgkamp som »fredens præsident«. Hun har lovet en mere afbalanceret linje over for Rusland, er skeptisk over for mere militær hjælp til Ukraine og har opfordret Bulgarien til at være mindre lydig over for EU, skriver det regionale netværk af undersøgende journalister BIRN.

»Hvis man siger ja til alt, sådan som Bulgarien har gjort i årtier, har man ingen stemme … men tingene har ændret sig meget, tiderne har også ændret sig i EU,« sagde hun i en tv-debat med Gjurov (Europapostens oversættelse). I et interview på YouTube 30. oktober med to prorussiske kommentatorer sagde hun ifølge BIRN: »Jeg ser ikke Rusland som en fjendtlig stat … Jeg håber, at Rusland vil tage del i Europas fremtidige sikkerhedsarkitektur« (Europapostens oversættelse).

Gjurov kaldte derimod krigen en ulovlig russisk angrebskrig og krævede, at en våbenhvile skal følges af sikkerhedsgarantier til Ukraine, skriver EUalive. Som fungerende premierminister fra februar til maj underskrev han en tiårig aftale om sikkerhedssamarbejde med Kyiv, som Jotova i valgkampen har sået tvivl om.

Ingen af de to har foreslået at melde Bulgarien ud af EU eller NATO.

Udlandsbulgarerne stemte imod

Resultatet dækker over en tydelig kløft. Blandt bulgarere, der stemte i udlandet, fik Gjurov 56,4 procent og Jotova 41,4 procent, viser valgkommissionens tal ifølge BNT. I USA fik Gjurov 67,5 procent, mens Jotova fik 84 procent af stemmerne afgivet i Rusland, skriver nyhedsbureauet Novinite.

Valgdeltagelsen var lav. BIRN opgør den til 29,1 procent, mod et historisk lavpunkt på 22,98 procent i første runde 25. oktober. Valgkommissionen havde ved 16-tiden søndag registreret 1.282.848 vælgere ud af 6.637.274 stemmeberettigede, ifølge Novinite.

Valget kom fire dage efter, at containerskibet Contship Jet blev ramt af tre havdroner i Bulgariens økonomiske zone og sank. Alle 18 besætningsmedlemmer blev reddet, oplyser det bulgarske transportministerium. Ifølge Transitions blev Jotova og Radev kritiseret for at være uklare om angrebene, mens Gjurov krævede konsultationer med de allierede og en plan for at beskytte kysten.

Danmarks vinkel: hullet på 70 milliarder

For Danmark er det vigtigste ikke præsidentposten i sig selv, men den linje, valget styrker i Sofia.

Sidste år blev 24 af de 27 EU-lande, herunder Danmark, enige om at låne Ukraine 90 mia. euro for 2026 og 2027. Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet fik lov at stå udenfor, mens Bulgarien var med. Men Ukraine mangler ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj mindst 70 mia. euro mere i 2027.

»Bulgarien kan ikke bidrage til disse 70 milliarder euro,« sagde Radev 20. oktober ifølge det statslige nyhedsbureau BTA, gengivet af bne IntelliNews. Han tilføjede, at »resultatet ikke vil blive nået med militære midler« (Europapostens oversættelse). Dermed står Bulgarien nu sammen med Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet uden for en ny finansiering, skriver Rapporteur.

Mette Frederiksen har sagt det modsatte. »Ukraine løber tør for penge nu,« sagde hun på vej ind til topmødet i oktober og lovede et »fortsat dansk tilsagn om at hjælpe Ukraine«, skrev Berlingske/Ritzau. Hun peger på de indefrosne russiske midler som den bedste løsning.

Lederne mødes igen 26.–27. november for både at drøfte pengene til Ukraine i 2027 og EU's næste langtidsbudget for 2028–2034, skriver Reuters. Langtidsbudgettet kræver enstemmighed i Rådet, så hvert land har reelt et veto.

Hvor meget magt får Jotova?

Den bulgarske præsident har begrænsede formelle beføjelser. Præsidenten kan sende en lov tilbage til Nationalforsamlingen, som så skal behandle den igen, skriver Fair Observer. Men under de otte parlamentsvalg på seks år udpegede præsident Radev flere fungerende regeringer, og posten fik derfor mere vægt, end forfatningen lægger op til.

Radevs parti, Progressivt Bulgarien, fik ved valget i april 44 procent af stemmerne og et absolut flertal. Med Jotova som præsident er der nu ingen af statens toposter, der fungerer som modvægt til regeringen, og det var netop Gjurovs hovedargument i valgkampen.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen lykønskede søndag aften Jotova på X og skrev, at hun ser frem til at fortsætte samarbejdet om blandt andet sikkerhed og forsvar, konkurrenceevne og energiuafhængighed.

Næste skridt: Jotova skal nu tiltræde sin femårige embedsperiode som Bulgariens syvende præsident og den første kvinde, der er valgt til posten. Kommissionen ventes ifølge bne IntelliNews at fremlægge mulige løsninger for Ukraines finansiering i 2027, sandsynligvis i november, før lederne mødes 26.–27. november.