Frederiksen pegede på de russiske milliarder – topmødets konklusioner nævner dem ikke
Mette Frederiksen kaldte fredag morgen de indefrosne russiske midler »det oplagte sted at kigge hen«, når Ukraine skal have flere penge. I topmødets endelige konklusioner står de ikke. Lederne skriver, at pengene for 2026 er fundet, og venter på en ny vurdering fra Kommissionen og IMF. Ifølge António Costa skal Kommissionen nu komme med et forslag til 2027.
Følg sagen: Rusland og hybride trusler
Statsminister Mette Frederiksen (S) gik fredag morgen ind til andendagen af EU-topmødet med et klart budskab: Ukraine mangler penge, og de indefrosne russiske midler er løsningen. Da topmødets endelige konklusioner blev offentliggjort fredag aften, stod de russiske midler der ikke.
Konklusionerne har 78 punkter, og hverken ordet »frozen« eller »immobilised« står i teksten. I stedet skriver stats- og regeringscheferne, at de »ser frem til« en opdateret vurdering af Ukraines finansieringsbehov fra Europa-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, IMF, og at de vil »vende tilbage til spørgsmålet i tide« (Europapostens oversættelse).
»Det oplagte sted at kigge hen«
På vej ind til mødet sagde Mette Frederiksen til Ritzau, at Ukraines pengemangel er akut.
Ukraine løber tør for penge nu. Det er sådan set allerede sket.
Hun talte om »et akutproblem med at finde finansiering for 2026« og om at sikre penge nok for 2027. De indefrosne aktiver var ifølge statsministeren »det oplagte sted at kigge hen«, fordi de både kan finansiere Europas forsvar og betyde, at Rusland selv kommer til at betale. »Der er desværre nogle medlemslande, der blokerer for de indefrosne aktiver. Det gør Danmark ikke, og det har vi ikke på noget tidspunkt gjort,« sagde hun.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog i topmødet fredag. I sin tale til lederne, som han lagde på X, sagde han, at krigen vil koste 155 mia. euro næste år, og at Ukraine har brug for »mindst 70 mia. euro mere« fra EU-landene (Europapostens oversættelse). Det svarer til omkring 520 mia. kr.
Hvad lederne faktisk skrev
Konklusionernes punkt 21 hilser de løbende udbetalinger fra EU's lån til Ukraine på 90 mia. euro for 2026 og 2027 velkommen. Lederne skriver, at midlerne til at dække Ukraines budget- og forsvarsbehov for 2026 »er blevet fundet«. Det står i kontrast til statsministerens ord om et akutproblem for 2026 samme morgen.
Samtidig beder lederne Ukraine om at opfylde kravene i den reviderede Ukraine-plan, så resten af årets penge fra lånet og Ukraine-faciliteten kan blive udbetalt til tiden. Som Europaposten har beskrevet, udbetalte Kommissionen 14. oktober 2,86 mia. euro fra lånets forsvarsdel til droner og luftforsvar.
Punkt 22 handler om fremtiden. Her lover lederne at tage fat på Ukraines »presserende finansieringsbehov« sammen med internationale partnere, og de opfordrer partnerne uden for EU til hurtigt at øge støtten.
På pressemødet efter topmødet gik formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, et skridt videre end teksten. »Vi har bedt Kommissionen om at komme med et forslag, der dækker Ukraines yderligere finansieringsbehov for 2027,« sagde han (Europapostens oversættelse). I sine bemærkninger sagde han ikke, hvor pengene skal komme fra.
Konklusionerne hilser også aftalen om at frigive 6,6 mia. euro til militær støtte gennem Den Europæiske Fredsfacilitet velkommen. Lederne »beklager« desuden, at USA midlertidigt har ophævet sanktionerne mod russisk diesel. Den formulering stod allerede i udkastet fra onsdag.
Belgien siger stadig nej
Hovedparten af de indefrosne russiske centralbankmidler står i Belgien. Den belgiske premierminister, Bart De Wever, gjorde på sit pressemøde efter topmødets første dag klart, at hans nej står fast, gengiver Ukrainska Pravda. Ifølge De Wever er sådanne midler aldrig blevet rørt under en krig, heller ikke under Anden Verdenskrig. De bliver i stedet en del af en fredsaftale, når krigen slutter. Han mindede om, at enhver beslutning om midlerne kræver enstemmighed (Europapostens oversættelse).
Det var samme modstand, der fik EU-landene til at opgive de indefrosne midler i december sidste år. I stedet blev 24 af de 27 lande, herunder Danmark, enige om at låne 90 mia. euro til Ukraine for 2026 og 2027, skriver Ritzau.
Et nyt lån kan blive vejen igen. Estlands premierminister, Kristen Michal, sagde i et interview med Reuters, at EU formentlig bliver nødt til at give Ukraine et nyt lån for at dække budgethullet næste år.
Næste skridt: Kommissionen og IMF skal opdatere vurderingen af Ukraines finansieringsbehov, og Kommissionen skal ifølge Costa komme med et forslag for 2027. Konklusionerne siger ikke, hvornår lederne vender tilbage til sagen.
