EU udbetaler 2,86 mia. euro til Ukraines droner og luftforsvar
Kommissionen har udbetalt 2,86 mia. euro – godt 21 mia. kr. – fra forsvarsdelen af det store EU-lån til Ukraine. Pengene går til droner, luftforsvar, missiler, radarer og ammunition før Ukraines fjerde krigsvinter. Den danske regering vil have langsigtet finansiering af militær støtte, også gennem EU.
Europa-Kommissionen har i dag udbetalt 2,86 mia. euro, svarende til godt 21 mia. kr., til Ukraine. Pengene kommer fra forsvarsdelen af EU's støttelån til Ukraine på 90 mia. euro og skal gå til droner, luftforsvarssystemer, missiler, radarer, elektronisk krigsførelse og ammunition.
"Mens Rusland går i stå ved fronten, optrapper landet fortsat sine luftangreb – og rammer nådesløst ukrainske civile og infrastruktur," siger kommissionsformand Ursula von der Leyen (Europapostens oversættelse). Udbetalingen kommer, mens Ukraine forbereder sig på sin fjerde vinter siden Ruslands fuldskala-invasion.
Lånet i tal
- Lånet på op til 90 mia. euro blev vedtaget i februar med forordning (EU) 2026/467 og er vejledende fordelt med 60 mia. euro til forsvar og 30 mia. euro til budgetstøtte i 2026–2027.
- I 2026 er der planlagt 28,3 mia. euro til Ukraines forsvarsindustri. Efter dagens udbetaling står der 12,54 mia. euro tilbage på forsvarsdelen i år og 12,7 mia. euro i budgetstøtte.
- Hertil kommer 4,4 mia. euro i budgetstøtte fra Ukraine-faciliteten. I alt har Ukraine 29,64 mia. euro til rådighed resten af året.
- Siden 2022 har EU og medlemslandene samlet givet 231,5 mia. euro i støtte, heraf 3,8 mia. euro fra afkastet af indefrosne russiske midler, oplyser Kommissionen.
Alle udbetalinger er ifølge Kommissionen underlagt aftalte betingelser og overvågning, og flere udbetalinger fra forsvarsdelen følger i de kommende uger.
Den danske linje
Regeringen skrev før mandagens udenrigsrådsmøde i sit samlenotat, at det er "afgørende, at der sikres langsigtet og tilstrækkelig finansiering af militær støtte – både bilateralt og gennem EU". Ukraine-støtten er også et af de emner, statsministeren skal drøfte med de andre stats- og regeringschefer på topmødet 15.–16. oktober.