Trump sætter sin nye sanktionslov mod Rusland på pause – skyggeflåden slipper for de nye amerikanske sanktioner

USA's præsident, Donald Trump, har sat næsten hele den nye amerikanske sanktionslov mod Rusland på pause. I et dekret dateret fredag, som Det Hvide Hus offentliggjorde natten til lørdag dansk tid, suspenderer han de sanktioner, restriktioner og toldsatser, som loven indfører. Han har ifølge dekretet sendt Kongressen en erklæring om, at det er i USA's »nationale interesse«.

Loven, der er opkaldt efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham, blev underskrevet af Trump selv 18. september. Den skulle være slået igennem søndag 18. oktober, 30 dage efter underskriften. Den rammer blandt andet skyggeflåden, de gamle tankskibe, der fragter russisk olie uden om sanktionerne. Sidste år registrerede Søfartsstyrelsen 292 sejladser med EU-sanktionerede skyggeflådeskibe i dansk farvand.

Beslutningen kommer, dagen efter at EU's stats- og regeringschefer på topmødet i Bruxelles skrev, at de »beklager« USA's beslutning om midlertidigt at ophæve sanktionerne mod russisk diesel.

Hvad loven skulle gøre

Ifølge den vedtagne lovtekst skulle præsidenten inden for 30 dage hæve tolden på alle russiske varer til op til 500 procent. Lande, der fortsat køber russisk råolie eller gas, skulle have op til 100 procent i told på deres varer. Ifølge BBC er det især Kina og Indien, der kunne blive ramt.

Loven pålægger også præsidenten at gennemgå og sanktionere en lang liste af personer og skibe hvert halve år. På listen står Ruslands præsident, premierminister, forsvarsminister og en række generaler, men også skibe, der fragter russisk olie for at omgå sanktioner, og de rederier, forsikringsselskaber og kaptajner, der står bag dem.

Et af lovens punkter knytter USA direkte til Europas arbejde. Når præsidenten skal afgøre, om et skib hører til skyggeflåden, må han bruge det som bevis, at skibet allerede står på EU's, Storbritanniens eller G7-landenes sanktionslister.

Alle disse dele er nu sat ud af kraft. Ifølge dekretets afsnit 4 er al told efter loven suspenderet, og det samme gælder sanktionsbestemmelserne i paragraf 102 til 111 og 117. Dekretet fastsætter tolden på russiske varer til 500 procent og suspenderer den i samme ombæring.

Loven slog også fast, at de amerikanske sanktioner mod Rusland, der gjaldt i forvejen, skulle forblive i kraft. Også det punkt er suspenderet. Dekretet understreger dog, at de eksisterende sanktioner ikke berøres af beslutningen.

Den danske vinkel: skyggeflåden

For Danmark er skyggeflåden den mest konkrete del. Tallet på 292 sejladser i 2025 kommer fra en opgørelse, som Søfartsstyrelsen lavede for DR. Udenrigsministeriet skrev dengang til DR, at Danmark »er gået foran i bekæmpelsen af skyggeflåden«, og at de danske registreringer bruges til at få flere skibe på EU's sanktionsliste.

Regeringen gik ind til udenrigsministrenes møde 12. oktober med en linje om »de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU«, står der i Udenrigsministeriets samlenotat. På mødet vedtog EU-landene næsten 1.600 nye listninger, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde, at han »ærgrer sig voldsomt« over USA's dieselaftale med Rusland.

I topmødets konklusioner fra fredag, punkt 25, beder lederne om flere tiltag »i koordinering med partnere« for at mindske Ruslands energiindtægter og stække skyggeflåden, blandt andet med flere bordinger af skibene (Europapostens oversættelse). Med Trumps dekret er USA's nye redskaber til netop det sat på pause.

Bosse: »Hvor står I?«

En af de første danske reaktioner kom tidligt lørdag morgen fra Stine Bosse (M), der sidder i Europa-Parlamentet for Renew Europe. Hun delte nyheden og rettede spørgsmålet mod Dansk Folkeparti: »Hvor står I?« Hun spørger, om partiet står med sin gruppe i Europa-Parlamentet, Patrioter for Europa, eller med »Danmark og resten af EU«. DF's medlem af Europa-Parlamentet, Majbritt Birkholm, sidder i Patrioter for Europa.

Hverken Dansk Folkeparti eller Majbritt Birkholm havde svaret på X, da denne artikel blev skrevet.

I Washington kom kritikken også fra Trumps eget parti. Den republikanske kongresmand Don Bacon skrev på X, at »præsidenten forlænger krigen i stedet for at afslutte den« (Europapostens oversættelse). Den demokratiske senator Richard Blumenthal kaldte ifølge NBC News beslutningen »fej« og sagde, at den handler om at »fedte for Vladimir Putin« (Europapostens oversættelse).

Trumps begrundelse: brændstofpriserne

Det Hvide Hus' eneste officielle begrundelse er, at suspensionen er i USA's nationale interesse. Amerikanske medier sætter beslutningen i forbindelse med brændstofpriserne. Ifølge NBC News er dieselprisen i USA steget med næsten 70 procent, siden krigen i Iran begyndte i februar, og der er mindre end tre uger til midtvejsvalget. Trump har ifølge NBC News givet Ukraines angreb på russiske olie- og gasanlæg skylden for prisstigningerne.

I forvejen havde Trump i sidste uge indgået en aftale med Vladimir Putin om russisk diesel til det amerikanske og globale marked, og det amerikanske finansministerium har givet en midlertidig undtagelse fra dieselsanktionerne, som Europaposten har beskrevet.

Hvad sker der nu?

Loven har to veje ud. Vil præsidenten helt ophæve sanktioner mod Rusland, kræver lovteksten, at Rusland har underskrevet en fredsaftale, som Ukraines regering accepterer, og Kongressen kan inden for 30 dage vedtage en resolution imod ophævelsen. Trump har i stedet brugt lovens suspensionsregel. Den kræver kun en skriftlig erklæring om den nationale interesse og en begrundelse til Kongressen, og det har Trump ifølge dekretet sendt.

USA's handelsrepræsentant skal fortsat holde øje med, hvem der køber russisk olie og gas, og give præsidenten besked, hvis der er grund til at genoverveje suspensionen. I EU har topmødet bedt om flere sanktioner, men Europaposten har ikke fundet en dato for, hvornår EU-landene behandler nye tiltag.