EU vedtager næsten 1.600 nye sanktioner – Løkke ærgrer sig over USA's dieselaftale med Rusland

EU's udenrigsministre har mandag i Luxembourg vedtaget næsten 1.600 nye sanktionslistninger mod Ruslands militærindustrielle kompleks. Det er »den største enkeltstående udvidelse af vores sanktionsliste«, siden Rusland startede krigen, skriver EU's udenrigschef Kaja Kallas (Europapostens oversættelse). Ifølge hende er mere end halvdelen af listningerne knyttet til produktionskæden for ballistiske missiler.

Danmark gik ind til mødet med en klar linje. Regeringen støtter »de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU«, står der i Udenrigsministeriets samlenotat til Folketingets Europaudvalg, som Europaposten gennemgik før mødet. Notatet ventede vedtagelse af mere end 1.500 listninger.

Mødet blev overskygget af USA's dieselaftale med Rusland. Præsident Donald Trump meddelte fredag, at Rusland straks vil levere mere end 300.000 ton diesel til det amerikanske og globale marked. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde lørdag til DR:

Jeg ærgrer mig voldsomt over, at en aftale mellem USA og Rusland kan give Putin ekstra indtægter, som i sidste ende er med til at finansiere krigen mod Ukraine.

Løkke tilføjede, at EU's arbejde med sanktioner og med at nedbringe afhængigheden af russisk energi »ikke må blive undermineret«.

Hvem bliver ramt?

Ifølge Agence Europe, som omtalte EU-ambassadørernes godkendelse 7. oktober, omfatter pakken 743 personer og 826 enheder. Samtidig blev 77 personer og enheder sat på listen efter de russiske valg i de besatte ukrainske områder, som EU ikke anerkender. I alt er knap 4.500 personer og enheder nu omfattet af EU's sanktioner over krigen.

Kyiv Independent skriver, at listen rammer alt fra skibsværfter og flyselskaber til elektronikproducenter og virksomheder, der reparerer pansrede køretøjer. Mediet vurderer, at listningerne bygger på et bredt kriterium: at virksomhederne af den russiske stat er udpeget som en del af militærindustrien og har ret til statsstøtte. Det er uklart, om ret mange af dem har aktiver i EU.

Sanktionerne betyder, at aktiver i EU fryses, og at det er forbudt at handle med de listede personer og selskaber. Det gælder også danske virksomheder.

Kallas forklarede ved ankomsten, at listningerne bygger på forslag fra medlemslandene, efterretningstjenester og åbne kilder, og at de bliver verificeret, før de vedtages, ifølge EEAS' udskrift. Hun sagde også, at EU byder energivåbenhvilen velkommen, »når den holder«, men at Rusland endnu ikke har vist, at landet vil overholde den.

Skyggeflåden er ikke med denne gang

For Danmark er en anden del af sanktionspolitikken mindst lige så vigtig. Ifølge de foreløbige oplysninger om pakken er der tale om personer og selskaber i militærindustrien, ikke om tankskibe i den skyggeflåde, der fragter russisk olie gennem Storebælt og Øresund. I 2025 registrerede Søfartsstyrelsen mindst 292 sejladser med EU-sanktionerede skyggeflådeskibe i danske farvande, viste en opgørelse for DR. Europaposten har beskrevet, hvordan olien fortsat sejler gennem danske farvande, selv om EU næsten har stoppet sin egen import.

Kallas sagde mandag, at EU's tiltag mod skyggeflåden gør det »meget sværere« for Rusland at finansiere krigen, men erkendte, at Rusland finder nye måder at omgå sanktionerne på (Europapostens oversættelse).

Samlenotatet nævner også, at drøftelsen af Ruslands hybride angreb omfatter affyringen af signalblus mod en dansk militærhelikopter den 14. september.

Europaposten har ikke fundet reaktioner fra danske medlemmer af Europa-Parlamentet mandag formiddag. Vi opdaterer artiklen, når Rådets retsakter er offentliggjort i EU-Tidende.