EU har næsten lukket for russisk olie – men den sejler stadig gennem danske farvande

EU's medlemslande køber næsten ikke russisk olie længere. Andelen er faldet fra 27 procent i begyndelsen af 2022 til 2 procent, og kun to EU-lande importerer stadig russisk olie, oplyser Europa-Kommissionen. Men olien er ikke forsvundet fra Danmark. Den sejler forbi. I 2025 registrerede Søfartsstyrelsen 292 sejladser med EU-sanktionerede skyggeflådeskibe i danske farvande, viser en opgørelse, styrelsen lavede for DR. Lasten mistænkes for at være sanktioneret russisk olie.

Det er den danske side af en debat, som den tidligere forsvarsattaché Claus Mathiesen satte i gang på X lørdag. Han delte en oversigt over faldet i EU's import af russisk gas, olie og kul med ordene »Til jer, der hele tiden vil pege fingre af EU«. Tallene holder i store træk. Men de fortæller ikke hele historien om Danmark, som både har ført an i EU's farvel til russisk gas og ligger ved den sejlrute, Rusland bruger til at sælge sin olie til resten af verden.

Tallene holder – med en enkelt afrunding

Mathiesens oversigt, som henviser til lex.dk og Rådet, siger, at russisk gas er faldet fra ca. 45 procent af EU's import i 2021 til omkring 13 procent i 2025, og at olien er faldet fra ca. 27 procent til under 3 procent. Kommissionens egne tal er en anelse lavere: 12 procent for gas i 2025 og 2 procent for olie. Kul er helt forbudt via sanktioner, og forbuddet trådte i kraft i august 2022, som oversigten skriver.

Gassen er ikke væk endnu. Ifølge Kommissionen importerer EU stadig omkring 35 milliarder kubikmeter russisk gas om året, og det koster omkring 10 milliarder euro. Den kilde lukker først helt med den nye gasforordning.

Danmark førte forhandlingerne om gasforbuddet

Den forordning blev forhandlet på plads under det danske EU-formandskab. Den 20. oktober 2025 fik daværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) energiministrene til at blive enige om Rådets holdning, og i Rådets pressemeddelelse sagde han, at Europa »ikke er i mål endnu« med at få russisk gas og olie ud (Europapostens oversættelse). Rådet og Europa-Parlamentet indgik den endelige aftale natten til 2. december 2025, og forordning (EU) 2026/261 blev vedtaget 26. januar 2026. Den trådte i kraft 3. februar.

Forordningen er et gradvist, men permanent forbud mod både rørgas og flydende naturgas (LNG) fra Rusland. Langtidskontrakter om LNG skal stoppe 1. januar 2027, og fra 30. september 2027 gælder forbuddet fuldt ud. Et land, der har svært ved at fylde sine gaslagre, kan få frist til 1. november 2027. Samme LNG-frist står i 19. sanktionspakke fra oktober 2025, oplyser Kommissionen. For olie indeholder forordningen kun en forberedelse af en udfasning, og medlemslandene skulle indsende nationale planer for at komme af med russisk olie og gas senest 1. marts 2026.

I Europa-Parlamentet var de danske MEP'er usædvanligt enige. Ved afstemningen om den foreløbige aftale 17. december 2025 stemte 14 af de 15 danske medlemmer for, fra Venstrefløjens Per Clausen til Patrioternes Anders Vistisen. Socialdemokraten Niels Fuglsang deltog ikke i afstemningen. Samlet stemte 500 for, 120 imod og 32 hverken for eller imod.

Ruten forbi Skagen

Mens EU har lukket sine egne havne for det meste russiske olie, bruger Rusland stadig Østersøen til at eksportere den til Indien, Kina og Tyrkiet. Fra havnene ved Sankt Petersborg og Primorsk går vejen ud gennem Storebælt, Øresund eller forbi Skagen.

Det er her, Danmark har sin egen rolle. Den uafhængige tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) anslår, at tankskibe under falsk flag fragtede russisk olie for 2,7 milliarder euro gennem de danske stræder i 2025. Kun Gibraltarstrædet havde mere, nemlig 2,9 milliarder euro. Skibe under falsk flag er en del af skyggeflåden, der sejler uden for de vestlige forsikringer og sanktioner.

Søfartsstyrelsens 292 sejladser er første gang, de danske myndigheder har opgjort trafikken med EU-sanktionerede skibe over et helt år, skriver DR. Når myndighederne anråber skibene og beder om certifikater og papirer, får de ikke svar.

Danmark kan ikke bare lukke stræderne. Skibe har ret til gennemsejling, og derfor har Søfartsstyrelsen valgt at kontrollere tankskibe, der ligger for anker på Skagen Red, i stedet for skibe i fart. Styrelsen begrundede indsatsen i februar 2025 sådan:

Indsatsen sker som reaktion på aktiviteten fra ældre skibe, der transporterer olie gennem de danske stræder, og som medfører en øget risiko og bekymring for sikkerheden til søs, de søfarende og miljøet.

Frem til august 2025 havde styrelsen lavet 79 kontroller og tilbageholdt fire skibe, skrev Søfart med henvisning til Danwatch. Ifølge Danwatch begyndte de fleste af de lyssky tankskibe derefter at sejle uden om ankerpladsen.

Udenrigsministeriet: Sanktionerne virker

Udenrigsministeriet mener, at sanktionerne mod skyggeflåden virker. Under det danske formandskab kom 250 nye skibe på EU's sanktionsliste, som var oppe på 599 skibe i februar, skrev ministeriet i et svar til DR. Søfartsstyrelsens registreringer bliver brugt, når Danmark dokumenterer skibe over for EU, som bør sanktioneres.

CREA er mere skeptisk. Tænketanken skriver i samme rapport, at Ruslands eksport af råolie ligger stabilt og over niveauet før invasionen, fordi sanktionerne især har tvunget Rusland til at sælge billigere i stedet for at sælge mindre.

Mathiesen har derfor ret i, at EU har skåret sin egen afhængighed kraftigt ned, og Danmark har været med til at skubbe på. Men for Danmark er regnestykket ikke færdigt med EU's importtal. Den olie, EU ikke længere køber, sejler stadig gennem danske farvande på vej til andre kunder.