Udenrigsrådet: Danmark vil have hårdest mulige sanktioner og langsigtet Ukrainestøtte

EU's udenrigsministre mødes mandag i Luxembourg. Ifølge Rådets forward look skal de udveksle synspunkter om Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den eskalerende hybridkampagne mod EU og medlemslandene, situationen i Mellemøsten samt sikkerhedsaspekterne ved EU-udvidelsen. Georgien er sat under current affairs.

Fredag den 9. oktober forelagde udenrigsministeren rådsmødet for Folketingets Europaudvalg. Regeringens linje står i Udenrigsministeriets samlenotat.

Ukraine og hybridkampagnen

Ifølge samlenotatet forventes drøftelsen af Ruslands aggression at have særligt fokus på hybride angreb, instrumentalisering af sport og ukrainsk kulturarv, EU's støtte til Ukraine og fortsat økonomisk og politisk pres på Rusland. Notatet nævner blandt andet det afværgede droneangreb mod Leipzig/Halle den 4. august og affiring af signalblus mod en dansk militærhelikopter den 14. september. Der ventes ifølge samme dokument vedtagelse af mere end 1.500 sanktionslistninger knyttet til det russiske militærindustrielle kompleks. Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage virtuelt.

Regeringens generelle holdning i samlenotatet er klar: Danmark fortsætter støtten til Ukraine politisk, militært og civilt. Det er afgørende, at der sikres langsigtet og tilstrækkelig finansiering af militær støtte – både bilateralt og gennem EU. Danmark støtter fortsat de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU.

Formand António Costa skriver i invitationsbrevet til topmødet 15.–16. oktober, at lederne også skal adressere Ruslands «increasingly reckless behaviour», herunder hybridangreb i Europa, og følge op på forsvarsberedskabsdagsordenen. Mandagens FAC er dermed optakten til den del af topmødet.

Udvidelse som sikkerhedspolitik

Det første punkt på Europaudvalgets kommenterede dagsorden er «Sikkerhedsmæssige aspekter af en udvidet Union». Ifølge samlenotatet bygger drøftelsen på initiativer fra maj 2026 om øget deltagelse af Vestbalkans kandidatlande i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sætter fokus på de sikkerhedsmæssige aktiver, kandidatlandene – især Ukraine – vil bringe med ved tiltrædelse.

Regeringen støtter ifølge notatet tiltag, der knytter kandidatlande tættere på EU, og finder det centralt, at optagelseskandidater tilpasser sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kommissionens årlige udvidelsespakke forventes ultimo oktober; her skal sikkerheds- og forsvarssamarbejdet for første gang behandles som eget kapitel.

Mellemøsten på dagsordenen

Tredje punkt er situationen i Mellemøsten. Samlenotatet beskriver blandt andet EU's bidrag til en forhandlet løsning mellem Iran og USA og genåbning af Hormuzstrædet, maritim sikkerhed i Det Røde Hav – herunder operation ASPIDES – situationen i Libanon, Gaza og Vestbredden. Costa fremhæver i invitationsbrevet fri navigation og maritim sikkerhed som afgørende for forsyningskæder for energi, gødning og fødevarer.

Næste skridt

FAC er sat til politisk drøftelse, ikke til endelig vedtagelse af ny lovgivning. Eventuelle sanktionslistninger og formuleringer kan følge i pressemeddelelser efter mødet. Tirsdag fortsætter forberedelsen af topmødet i Rådet for Generelle Anliggender, og torsdag–fredag mødes stats- og regeringscheferne i Bruxelles.