Nyhed Politik · EU's udvidelse
Onsdag får Ukraine, Moldova, Montenegro og Albanien en køreplan mod EU – med krav til medlemslandene, også Danmark
Kommissionen fremlægger onsdag 4. november sin årlige udvidelsespakke med vurderinger af ti kandidatlande. Nyt i år er køreplaner for de fire lande, der er længst fremme. De skal ifølge kilder til The New Union Post også rumme forpligtelser for medlemslandene, som hver har vetoret i hele processen.
EU-kommissær for udvidelse Marta Kos fremlægger onsdag 4. november Kommissionens udvidelsespakke for 2026 for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg, oplyser Parlamentet ifølge det bulgarske nyhedsbureau BGNES. Pakken indeholder Kommissionens vurdering af ti kandidatlande og mulige kandidatlande.
Samme formiddag præsenterer Kommissionen pakken for EU-landenes ambassadører, herunder Danmarks, i De Faste Repræsentanters Komité. Det fremgår af komitéens foreløbige dagsorden.
Pakken skulle have været vedtaget 28. oktober, men blev udskudt en uge, skrev The New Union Post, der dækker EU's udvidelse.
Køreplaner for de fire forreste
Nyt i år er såkaldte køreplaner for de fire lande, der er længst fremme: Albanien, Moldova, Montenegro og Ukraine. Kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede dem i sin tale om Unionens tilstand 16. september.
Ifølge flere kilder til The New Union Post skal køreplanerne ikke kun stille krav til kandidatlandene, men også til medlemslandene, fordi der kræves enstemmighed gennem hele optagelsesprocessen. De skal gentage de reformer og betingelser, hvert land skal opfylde, og beskrive, hvad der skal ske i hvert trin, hvis betingelserne er opfyldt, med vejledende tidsplaner for at lukke forhandlingskapitlerne.
Det er her, Danmark kommer ind. Et land kan blive optaget, når alle 27 har sagt ja, og Danmark har dermed vetoret på samme måde som Ungarn, der i lang tid blokerede for at åbne nye klynger med Ukraine. Forhandlingerne med Ukraine og Moldova kom først videre 13. oktober, efter at Ungarn opgav sin blokade, da Ukraines parlament havde vedtaget den mindretalslov, Budapest stillede som betingelse, som Europaposten skrev og Brussels Signal også beskrev.
Pakken ventes også at indeholde et forslag om, hvordan kandidatlandene gradvist kan blive en del af EU's politikker, før de bliver medlemmer.
Ni kapitler fra den sidste fase
Ved tiltrædelseskonferencerne 13. oktober i Luxembourg åbnede EU klynge 2 om det indre marked og klynge 3 om konkurrenceevne og vækst med både Ukraine og Moldova, oplyser Rådet. Dermed er 24 af de 33 kapitler åbnet, skriver The New Union Post. Det irske formandskabs europaminister, Thomas Byrne, talte om afslutningen på »en lang periode uden bevægelse«.
Tilbage er klynge 4 om grøn omstilling og transport og klynge 5 om ressourcer, landbrug og samhørighed. Målet er at åbne dem i december, skriver mediet. Klynge 5 er den, der handler om landbrugsstøtte og regionalstøtte, og dermed om nogle af de største poster på EU's budget.
I oktober skrev Politico Europes Rikard Jozwiak, at EU overvejer udgangen af 2029 som et vejledende mål for, hvornår Ukraine kan afslutte forhandlingerne, gengivet af nyhedsbrevet Mr. East.
Næste skridt: Torsdag 5. november skal Parlamentets udenrigsudvalg og budgetudvalg gennemgå EU's støttefaciliteter for Vestbalkan, Moldova og Ukraine med generaldirektør Gert Jan Koopman. Udenrigsudvalgets faste ordførere skal derefter skrive udkast til Parlamentets resolutioner om hvert land.
