EU-ministre fjernede kravet om ordentlige forhold for landarbejdere – nu skal Parlamentet tage stilling

Hvis en landmand i dag får en bøde fra Arbejdstilsynet for at have sjusket med sikkerheden for sine ansatte, kan det også koste på EU-landbrugsstøtten. Den regel er på vej ud af EU's næste landbrugspolitik.

Da EU's landbrugsministre 26.–27. oktober i Luxembourg blev enige om Rådets holdning til landbrugspolitikken for 2028–2034, var den såkaldte sociale konditionalitet ikke med i teksten, skriver den europæiske fagforbundssammenslutning for fødevarer og landbrug, EFFAT. Ifølge det irske EU-formandskab var der enstemmighed om holdningen. Dermed stod også Danmark bag.

Nu flytter kampen til Europa-Parlamentet. Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (Venstrefløjen), skrev tirsdag morgen på X, at han i denne uge vil fokusere på »modstand mod angreb på lønmodtagernes rettigheder i europæisk landbrug« og på bedre arbejdsmiljø. Samme eftermiddag demonstrerer fagbevægelsen på Place Jean Rey i Bruxelles under overskriften »Hands off Social Conditionality«.

Hvad reglen gør i Danmark

Social konditionalitet giver ikke landmænd nye pligter. Den kobler eksisterende regler fra tre EU-direktiver om arbejdsmiljø, arbejdsudstyr og gennemsigtige ansættelsesvilkår sammen med landbrugsstøtten, forklarer Landbrugsstyrelsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynet, der kontrollerer. Kun en såkaldt eksigibel afgørelse, for eksempel en bøde, kan føre til træk i støtten, mens et påbud ikke i sig selv kan. Som hovedregel trækkes 3 procent af årets støtte. Ved gentagelse er udgangspunktet 10 procent, og ved forsætlige overtrædelser mindst 15 og op til 100 procent.

Hvis reglen forsvinder, skal landmænd stadig overholde arbejdsmiljøloven. Men en overtrædelse vil ikke længere kunne koste EU-støtte.

Fagbevægelsen: »ikke forenkling, men deregulering«

»Det er ikke forenkling at fjerne social konditionalitet, det er deregulering … Offentlige penge må aldrig subsidiere overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder,« siger EFFAT's generalsekretær, Enrico Somaglia (Europapostens oversættelse).

EFFAT henviser til, at landbruget hvert år har omkring 500 dødsulykker og 150.000 andre arbejdsulykker i EU, og at sort eller delvist sort arbejde anslås at udgøre 32 procent af beskæftigelsen i landbruget mod omkring 5 procent i hele økonomien, skriver forbundet. Tallene er EFFAT's egne opgørelser.

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation påpeger, at Kommissionen allerede i sit forslag havde svækket reglen ved at undtage bedrifter under 10 hektar. EFS mener desuden, at det er for tidligt at fjerne ordningen, fordi Kommissionens evaluering af den først kommer i 2027, skriver organisationen.

Parlamentet er splittet

I Europa-Parlamentets landbrugsudvalg er der stillet omkring 3.500 ændringsforslag til ordføreren Norbert Lins' (EPP, Tyskland) udkast, skriver Agence Europe. Om social konditionalitet spænder de fra at fjerne den helt til at styrke den.

Den italienske socialdemokrat Dario Nardella (S&D) vil styrke de sociale krav. Raffaele Stancanelli fra Patrioter for Europa (PfE) siger derimod, at hans gruppes forslag »ikke afskaffer social beskyttelse«, men skal undgå dobbeltregulering og overlappende sanktioner.

Landbrugsministrene har ikke lagt sig fast på alt. Loftet over den direkte støtte og den samlede pengeramme afgøres først i forhandlingerne om EU's langtidsbudget for 2028–2034, oplyser formandskabet. Kommissionen har foreslået at reservere omkring 300 mia. euro til indkomststøtte og kriseforanstaltninger.

Næste skridt: Parlamentets landbrugsudvalg ventes at stemme i december. Derefter skal Parlamentet og Rådet forhandle den endelige tekst på plads, før den nye landbrugspolitik efter planen gælder fra 2028.