Formandskabet vil tredoble loftet over landbrugsstøtten – og først skære ved 745.000 kroner

Kommissionen vil skære i landbrugsstøtten til de store landbrug. Det irske formandskab for EU-landene vil gøre beskæringen langt mildere. Sådan står det i regeringens samlenotat til Folketingets Europaudvalg før mandagens møde for EU's landbrugsministre i Luxembourg.

Det betyder meget i Danmark, hvor mange landbrug er store. Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, får omkring 7.600 danske bedrifter mindre i arealstøtte. Ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet vil dansk landbrug samlet få 1,5–2,7 mia. kr. mindre i arealstøtte om året end i gennemsnit i 2023–2027 på grund af lofterne og det nye støttespænd pr. hektar. Det viser samlenotatet.

To modeller for støttelofter

Alle beløb gælder arealstøtte pr. landbrug pr. år. Kronebeløbene er samlenotatets egne omregninger.

Kommissionens forslag (juli 2025):

• 25 procent beskæres af støtten mellem 20.000 og 50.000 euro (149.000–372.500 kr.)
• 50 procent af støtten mellem 50.000 og 75.000 euro (372.500–558.750 kr.)
• 75 procent af støtten over 75.000 euro
• Derefter et absolut loft på 100.000 euro (745.000 kr.)

Formandskabets forslag:

• 15 procent beskæres af støtten mellem 100.000 og 125.000 euro (cirka 750.000–927.500 kr.)
• 25 procent af støtten mellem 125.000 og 150.000 euro (cirka 927.500–1.125.000 kr.)
• 50 procent af støtten over 150.000 euro
• Et absolut loft på 300.000 euro (cirka 2.250.000 kr.)

Med formandskabets model kan pengene, der bliver frigjort af lofterne, bruges på andre landbrugsordninger, uden at landene skal lægge egne penge oveni. Formandskabet har lagt forslaget frem i de store forhandlinger om EU's næste langtidsbudget, skriver samlenotatet. Europaposten har tidligere gennemgået formandskabets forhandlingsboks.

Sådan rammer Kommissionens model Danmark

Samlenotatet har kun tal for Kommissionens model:

• Cirka 7.600 bedrifter fik i 2024 mere end 149.000 kr. og vil få mindre i støtte.
• Cirka 24.300 bedrifter lå under grænsen og bliver ikke berørt.
• Cirka 190 bedrifter vil også ramme loftet på 745.000 kr. De fik i 2024 mindst 1,9 mio. kr. i støtte.

Med formandskabets model bliver kun støtte over cirka 745.000 kr. beskåret. Alle bedrifter med mindre i arealstøtte vil derfor slippe. Hvor mange af de 7.600 bedrifter det gælder, fremgår ikke af samlenotatet.

Støtten pr. hektar kan også falde

Kommissionen vil have, at arealstøtten i hvert land i gennemsnit ligger mellem 130 og 240 euro pr. hektar (cirka 970–1.800 kr.). Den danske grundbetaling var i 2025 cirka 1.800 kr. pr. hektar, altså på niveau med toppen af spændet. Formandskabet vil sænke bunden til 90 euro (cirka 675 kr.).

Her er regeringen og landbruget uenige. Regeringen skriver, at spændet »bør fastholdes eller loftet og/eller gulvet sænkes«. Regeringen mener også, at det skal være op til landene selv, om de vil have støttelofter. Den vil generelt have mindre arealstøtte og flere penge til natur, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, dyrevelfærd og renere drikkevand.

Landbrug & Fødevarer vil omvendt ikke have, at gulvet sænkes, fordi det »potentielt« vil ramme indtjeningen hos alle landmænd. Organisationen vil gøre lofter og beskæring frivillige og i stedet give 10 procent af budgettet som ekstra støtte til de første 75 hektar på hver bedrift. Organisationen mener, at lofterne vil ramme dansk landbrug hårdt på grund af de store danske bedrifter. Foreløbige vurderinger peger ifølge Landbrug & Fødevarer på, at »op til 30 pct. af beløbet vil falde bort«.

Det sker på rådsmødet

Ifølge Rådets baggrundsnotat vil landbrugsministrene forsøge at blive enige om en delvis holdning til den nye landbrugsforordning for 2028–2034. Den er delvis, fordi den ikke omfatter de økonomiske og tværgående spørgsmål. De bliver forhandlet sammen med hele langtidsbudgettet.

Arbejdet har blandt andet handlet om, hvem der skal regnes for »landbruger« og »aktiv landbruger«. Formandskabet vil gøre det obligatorisk at definere en aktiv landbruger, så støtten går til folk, der faktisk driver landbrug. Den, der får højst 5.000 euro, kan regnes som aktiv. Landbrug & Fødevarer vil ikke have definitionen.

Formandskabet vil også lade det være op til landene, om pensionister kan få arealstøtte. Efter Kommissionens forslag skulle den støtte stoppe senest i 2032.

Sagen stod fredag på Folketingets Europaudvalgs dagsorden med ministeren for natur og dyrevelfærd, viser udvalgets dagsorden. Regeringen forelagde sit forhandlingsoplæg for udvalget 9. oktober. Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning. Ordføreren i landbrugsudvalget foreslog i juni at erstatte Kommissionens lofter med ét loft på 500.000 euro og en obligatorisk omfordelingsstøtte på 15 procent til mindre og mellemstore landbrug.