Irsk budgetudspil skærer 141 mia. euro – bistand og konkurrenceevne betaler, og Danmarks rabat står stadig i klammer

EU-landenes ambassadører mødes i dag, søndag, for at tage hul på det nye udspil til EU's næste langtidsbudget. Det irske formandskab sendte lørdag en revideret forhandlingsboks rundt, og den bliver grundlaget, når ministrene mødes i Rådet for Generelle Anliggender mandag 13. oktober, og når stats- og regeringscheferne mødes til topmøde 15.–16. oktober.

Udspillet lander på 1.622 mia. euro i 2025-priser for perioden 2028–2034. Det er 141 mia. euro, eller 8 procent, under Kommissionens forslag, men ifølge det irske formandskab stadig 30 procent over det nuværende budget.

Hvor skæres der?

Besparelserne er ikke fordelt ligeligt. Det fremgår af tabellen bag på Rådets dokument ST 13922/26:

• Samhørighed, landbrug og fiskeri går fra 946 til 914 mia. euro, et fald på 3 procent. Den direkte landbrugsstøtte er reelt uændret på 261 mia. euro.
• Konkurrenceevne, forskning og forsvar går fra 522 til 456 mia. euro, et fald på 13 procent. Horizon Europe, forskningsprogrammet, falder fra 155 til 140 mia. euro, og posten til forsvarsindustri, robusthed og rummet fra 116 til 101 mia. euro.
• Globalt Europa, som blandt andet finansierer udviklingsbistand, går fra 190 til 157 mia. euro, et fald på 17 procent.
• Administration går fra 104 til 95 mia. euro, et fald på 9 procent.

Posterne til Ukraine (89 mia. euro uden for loftet) og til de oversøiske lande og territorier, herunder Grønland (887 mio. euro), er ikke rørt.

Tallene varierer i medierne, fordi de opgøres i forskellige priser. Politico skriver om en besparelse på 159 mia. euro, som er forskellen i løbende priser. I 2025-priser, som formandskabet selv bruger, er besparelsen 141 mia. euro.

Den danske regning

Regeringen gik ind i forhandlingerne med et klart mandat. Den 2. oktober fik den opbakning fra V, K og LA i Folketingets Europaudvalg til at arbejde for "en markant reduktion af det foreslåede udgiftsniveau" og "en fair byrdefordeling" mellem landene. Samtidig vil den prioritere forsvarsparathed, konkurrenceevne, støtte til Ukraine, migration og den grønne omstilling.

Vi går nu til forhandlingerne med en klar ambition om at reducere det foreslåede udgiftsniveau og modernisere budgettet med fokus på de områder hvor EU skaber mest mulig merværdi for de europæiske og danske borgere.

Det irske udspil giver regeringen en del af det første ønske, men næppe det andet. Besparelsen rammer netop de nye prioriteter som forskning og forsvarsindustri hårdest, mens de traditionelle store poster skånes. Det er samme kritik, som rejses af de lande, der vil have et mindre budget. "Ved at favorisere det 20. århundredes politiske prioriteter forbereder forslaget ikke EU på det 21. århundrede", siger en unavngiven EU-diplomat til Politico (Europapostens oversættelse).

Rabatten er det store åbne spørgsmål

For Danmarks betaling er der én linje i dokumentet, der vejer tungere end resten. Under indtægterne står der, at de nuværende BNI-korrektioner, altså de rabatter, Danmark og fire andre nettobidragydere får i dag, enten skal "[discontinued] OR [maintained]", afskaffes eller bevares. Formandskabet har med andre ord ikke taget stilling. Kantede parenteser betyder i forhandlingsbokse, at punktet stadig er uafklaret.

Det samme gælder de nye egne indtægter, som formandskabet anslår til 55 mia. euro om året. Her står blandt andet en årlig afgift på mellem 100.000 og 750.000 euro for virksomheder med en omsætning over 100 mio. euro, en andel af indtægterne fra tobaksafgifter, 30 procent af indtægterne fra EU's kvotehandel og 90 procent af indtægterne fra CO2-grænsetilpasningen (CBAM). Alle punkterne står i klammer.

Parlamentet afviser

Europa-Parlamentets forhandlere på budgettet, Siegfried Mureșan (EPP) og Carla Tavares (S&D), afviser udspillet i en fælles udtalelse. Parlamentet har selv krævet et budget, der er omkring 10 procent større end Kommissionens forslag, og budgettet kræver både enstemmighed i Rådet og et absolut flertal i Parlamentet.

Formandskabet understreger i dokumentet, at forhandlingsboksen ikke binder nogen lande, og at "intet er aftalt, før alt er aftalt". Formand for Det Europæiske Råd António Costa har bedt om en aftale inden udgangen af 2026.

Det skal du holde øje med

• Søndag: Ambassadørerne giver de første reaktioner.
• Mandag 13. oktober: EU-ministrene drøfter budgettet i Rådet for Generelle Anliggender.
• 15.–16. oktober: Statsministeren drøfter budgettet med de andre stats- og regeringschefer på topmødet.

Det vigtigste spørgsmål for Danmark er, om rabatten bliver ved med at stå i klammer, eller om den forsvinder fra teksten.