EU Inc: Rådet holder fast i aktieoptionerne – men det fælles EU-register røg ud, som regeringen ville

EU-landenes viceambassadører i Bruxelles vedtog fredag Rådets forhandlingsposition om EU Inc, den nye frivillige europæiske selskabsform. Virksomheder skal kunne vælge den i stedet for et af de 27 nationale regelsæt, og de skal kunne registrere sig online »within just two days, at a maximum cost of €100«, skriver Rådet.

Den 15. oktober skrev Europaposten, at regeringen ifølge sit samlenotat0321/bilag/3/3184105.pdf) arbejdede for to ting: at fjerne den fælles EU-portal og at stramme reglerne for medarbejderaktieoptioner. Så hvad fik Danmark?

Det fælles register er ude

Kommissionen foreslog en fælles indgang til registrering, bygget oven på det eksisterende net mellem landenes selskabsregistre (BRIS), og ville senere udvikle den til et egentligt centralt EU-register. Allerede i det irske formandskabs første kompromis fra 17. juli var planen om det centrale register strøget, skriver Science|Business.

Rådets pressemeddelelse nævner ikke et fælles register. Den skriver i stedet, at kravene til udveksling med nationale myndigheder er »kept to a minimum«, og at gennemførelsen er gjort »leaner«. Selskaberne registreres fortsat i de nationale registre.

Det ligger tæt på regeringens linje. Den ville have, at »den fælles EU portal udgår af forslaget, og at opkoblingen mellem nationale registre i stedet forbedres«. Grunden var prisen: ifølge samlenotatet 267,0–289,2 mio. kr. i statslige udgifter i 2027–2032, mod byrdelettelser for danske virksomheder på 29–86 mio. kr. over ti år.

Europaposten har ikke kunnet læse den endelige tekst, som endnu ikke er offentliggjort. Vi kan derfor ikke se, om en enklere fælles indgang via BRIS er bevaret.

Aktieoptionerne overlevede, men i mindre format

Den fælles ordning for medarbejderaktieoptioner »has been preserved«, skriver Rådet. Men den gælder nu kun for »small mid-caps«, dvs. virksomheder med op til 750 ansatte og 150 mio. euro i årlig omsætning. I juli-kompromiset var grænsen 1.000 ansatte og 450 mio. euro, ifølge Science|Business.

Ifølge Agence Europe beskytter teksten desuden nationale regler mod misbrug, om skattemæssigt hjemsted og om fraflytningsskat. Landene vil også skrive ind, at skattereglerne for optionerne er en undtagelse og ikke et fortilfælde.

Regeringen støttede fælles regler, men ville have et krav om, at medarbejderen »skal have en vis grundløn i lighed med de danske regler«, så optionerne ikke bruges til at sænke indkomstskatten. Om et grundlønskrav er kommet med, fremgår ikke af de offentlige kilder. Danmark fik altså en strammere ordning og værn for nationale misbrugsregler, men vi kan ikke dokumentere, at det konkrete danske krav er opfyldt.

Mere kontrol og længere tid

Rådet giver landene ret til at nægte at registrere et selskab af hensyn til hvidvask, terrorfinansiering eller anden kriminalitet. Medbestemmelse følger som udgangspunkt landet, hvor selskabet har hjemsted, men med en valgfri mekanisme, hvis selskabet passerer grænserne for medbestemmelse i et andet land. Landene får 21 måneder til at gennemføre reglerne.

Ifølge diplomater, som Rapporteur har talt med, var det kun Finland, Ungarn, Malta og Slovakiet, der ikke bakkede op. Danmark stod altså ikke blandt dem.

Næste skridt

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde, når Parlamentet har vedtaget sin holdning. Ifølge Rapporteur sigter medlemmerne mod plenarmødet i november. Både Rådet og Parlamentet har lovet at blive færdige inden årets udgang. Sagen kan følges i Folketingets sagsoversigt0321/index.htm).