Iværksættere beder topmødet redde EU Inc – men regeringen vil selv skære i den fælles portal
Kampagnen EU–INC beder EU's stats- og regeringschefer gribe ind, fordi det fælles register er skåret ud af et udkast til den nye europæiske selskabsform. Regeringens eget samlenotat viser, at Danmark har arbejdet for at fjerne den fælles EU-portal og for at stramme reglerne for medarbejderaktieoptioner.
Mens EU's stats- og regeringschefer mødtes i Bruxelles torsdag, sendte iværksætterkampagnen EU–INC en direkte appel til dem. »Europe's leaders committed to delivering one. But their teams are negotiating away the very things that make it one,« skrev kampagnen på X. Det er der stadig tid til at ændre, »if Europe's Heads of State step in now«.
Kampagnen står bag et åbent brev, som ifølge dens hjemmeside har over 26.000 støtter blandt stiftere, investorer og ansatte i 27 lande. Blandt navnene er Skype-medstifter Niklas Zennström.
Hvad er EU Inc?
EU Inc er Kommissionens forslag til det såkaldte 28. regime: en frivillig europæisk selskabsform, som virksomheder kan vælge i stedet for en af de 27 nationale. Forslaget blev fremsat 18. marts 2026. Ifølge regeringens samlenotat0321/bilag/3/3184105.pdf) skal et EU Inc-selskab kunne stiftes inden for 48 timer, til et gebyr på højst 100 euro og uden krav om minimumskapital. Samlenotatet nævner også, at EU's fælles handlingsplan »One Europe. One Market« lægger op til, at forslaget skal være færdigforhandlet inden udgangen af 2026.
Hvad frygter kampagnen?
To ting. »The central registry has been cut from a current draft,« skriver EU–INC. Uden det fælles register skal en europæisk virksomhed stadig bruge 27 nationale log-ins, mener kampagnen. Og fælles medarbejderaktieoptioner er »under threat«. »Stock options are still under debate,« står der på siden.
Hvad vil regeringen?
Regeringen er ifølge samlenotatet »generelt positiv« over for forslaget. Men den mener, at de statslige udgifter ikke står mål med gevinsterne for danske virksomheder. Derfor vil den bl.a. »arbejde for, at den fælles EU portal udgår af forslaget, og at opkoblingen mellem nationale registre i stedet forbedres«, står der i notatet0321/bilag/3/3184105.pdf).
Regningen er ifølge notatet ca. 267,0–289,2 mio. kr. i statslige udgifter i 2027–2032 til it og administration. Bagefter kommer varige udgifter på 50,4–54,2 mio. kr. om året. Over for det står byrdelettelser for danske virksomheder på mellem 29 og 86 mio. kr. over ti år. Det er begrænset, fordi registrering og stiftelse i Danmark allerede er digital.
Om aktieoptionerne skriver regeringen, at den støtter fælles europæiske regler. Men den vil arbejde for, at muligheden for at udstede optioner uden loft i forhold til lønnen »afgrænses, således at medarbejderen skal have en vis grundløn i lighed med de danske regler«. Det skal modvirke, at optionerne bruges til at reducere indkomstskatten. Ordningen skønnes at koste et varigt mindreprovenu på 10–15 mio. kr. om året.
Regeringen vil også have den forenklede insolvensbehandling for startups skrevet ud af forslaget. Det sker også i Rådets første kompromisforslag, ifølge notatet.
Europaposten kan ikke ud fra de offentlige kilder se, hvilket udkast kampagnen henviser til, eller hvilke lande der har presset på for at fjerne registret.
Fagbevægelsen er bekymret
Høringssvarene i samlenotatet viser en klar skillelinje. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) udtrykker »alvorlig bekymring«. Ifølge FH kan forslagets artikel 4, stk. 2, betyde et brud med princippet om, at arbejdsretten gælder i det land, hvor arbejdet udføres. Det giver ifølge FH en risiko for »regelshopping«, postkasseselskaber og social dumping.
Dansk Metal »kan ikke bakke om forslaget i sin nuværende form«. Forbundet vil have det skrevet direkte ind i forordningens artikler, at arbejdsmarkedslovgivningen er undtaget. Finansforbundet går længst og mener, at forslaget bør trækkes tilbage.
Erhvervslivet bakker op
Dansk Industri støtter EU Inc som en frivillig og fleksibel selskabsform og kalder den »et væsentligt skridt« for europæisk konkurrenceevne. DI lægger vægt på, at det bliver en reelt ensartet EU-selskabsform. IT-Branchen støtter det digitale fokus og kalder det »meget positivt«, at forslaget giver en attraktiv EU-ordning for medarbejderaktier, »noget som særligt it-virksomheder efterspørger«. Også Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget, så længe det ikke regulerer arbejds- og ansættelsesforhold.
Kampagnen selv understreger på sin hjemmeside, at EU Inc »does not replace local employment law«. Arbejdsretten skal følge landet, hvor de ansatte arbejder, og ikke hvor selskabet er registreret.
Forslaget forhandles nu mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Sagen kan følges i Folketingets sagsoversigt0321/index.htm).