Danmark er sidst i EU med at genanvende plastemballage – og brænder tre fjerdedele af den

Serie: Plast-taberen. Eurostat har lige udråbt Danmark til EU's dårligste land til at genanvende plastemballage. I fire artikler undersøger Europaposten, hvorfor. Del 1 (denne): Hvor galt står det til? Del 2: Hvorfor brænder Danmark sin plast? Del 3: Hvad gør Belgien, Tyskland og Letland – og kan tallene overhovedet sammenlignes? Del 4: Producentansvar, pant og EU's nye emballageforordning: Kan Danmark nå målet, og hvad koster det at lade være?

Danmark genanvendte 22,5 procent af sit plastemballageaffald i 2024. Det er den laveste andel blandt de 23 EU-lande, der har indberettet tal, viser nye tal fra Eurostat, som statistikkontoret offentliggjorde torsdag.

EU som helhed genanvendte 42,4 procent. Letland ligger øverst med 71,0 procent, fulgt af Belgien (58,2), Polen (56,0) og Tjekkiet (53,7). Tyskland genanvendte 51,3 procent og Holland 48,6. Lige over Danmark i bunden ligger Finland (26,9), Frankrig (27,4), Cypern (27,8) og Østrig (27,9).

Sverige, Ungarn, Rumænien og Bulgarien har endnu ikke indberettet tal for 2024. Sverige lå i 2023 på 28,6 procent, også dengang et stykke over Danmark.

Langt fra målet

Emballagedirektivet kræver, at hvert EU-land genanvender mindst 50 procent af sin plastemballage senest ved udgangen af 2025 og 55 procent i 2030. Danmark har selv sat baren højere: Ifølge emballagebekendtgørelsen skal 60 procent af plastemballageaffaldet reelt genanvendes senest 31. december 2025.

Et år før fristen manglede Danmark altså 27,5 procentpoint for at nå EU's mål og 37,5 procentpoint for at nå sit eget.

Meget plast, lidt genanvendelse

Danmark har ikke kun en lav genanvendelsesprocent. Danskerne producerer også meget plastemballageaffald. I 2024 var det 43,5 kilo pr. indbygger mod 35,9 kilo i EU som helhed. Kun Irland (64,9 kilo), Portugal (47,3) og Spanien (43,6) lå højere.

Af de 43,5 kilo blev 9,8 kilo genanvendt. Gennemsnitseuropæeren fik 15,3 kilo genanvendt. Danskerne smed altså mere plast ud, men fik mindre genanvendt.

Mængden vokser. I 2012 var den på 32,9 kilo pr. dansker, så den er steget med 32 procent på 12 år. I EU som helhed var stigningen 26 procent.

Tre fjerdedele går til forbrænding

Det meste af den danske plastemballage bliver brændt. 77,5 procent af affaldet blev i 2024 sendt til forbrænding med energiudnyttelse, hvor varmen bruges til fjernvarme og el. Det er den højeste andel i EU. Finland (73,0 procent) og Østrig (72,1) er nr. 2 og 3, og begge ligger også i bunden med genanvendelse.

I EU som helhed blev 31,9 procent af plastemballagen brændt med energiudnyttelse, mens resten blev genanvendt, deponeret eller håndteret på anden vis.

Det danske mønster er altså ikke, at plasten ender på lossepladsen. Den ender i ovnen. Hvorfor Danmark har bygget sit affaldssystem sådan, og hvad det betyder for klimaet, er emnet for seriens del 2.

Af de 58.332 tons dansk plastemballage, der blev genanvendt i 2024, blev 33.518 tons genanvendt i Danmark og 24.814 tons i andre EU-lande.

Et brud i 2020

Danmark har ikke altid ligget i bunden. I 2017 opgjorde Eurostat den danske genanvendelse af plastemballage til 41,8 procent, lidt over EU-gennemsnittet. I 2019 var den 37,4 procent.

I 2020 faldt den til 22,9 procent, og siden har den ligget mellem 16,0 procent (2021) og 24,5 procent (2022). Det år skiftede EU regnemetode. Fra 2020 tæller genanvendelsen først, når affaldet faktisk går ind i genanvendelsesprocessen, og ikke allerede når det er indsamlet og sorteret. Eurostat markerer et brud i den danske tidsserie i 2020, og for EU som helhed førte metodeskiftet ifølge Eurostat til et fald i genanvendelsen på 3,4 procent.

Det danske dyk i 2020 skal derfor ikke læses som en pludselig nedtur, men som et mere retvisende billede af, hvor lidt af plasten der rent faktisk bliver til ny plast. Og det billede har ikke rykket sig: Siden 2020 er den danske procent stort set uændret, mens EU-gennemsnittet er steget fra 37,6 til 42,4 procent.

Sverige oplevede et lignende brud og faldt fra 53,2 procent i 2019 til 33,5 procent i 2020.

Det kan også mærkes i statskassen

Siden 2021 har EU-landene betalt et bidrag til EU's budget på 0,80 euro for hvert kilo plastemballage, der ikke bliver genanvendt. Danmark havde i 2024 ifølge Eurostat godt 201.000 tons ikke-genanvendt plastemballage. Groft regnet svarer det til et bidrag på omkring 161 millioner euro eller cirka 1,2 milliarder kroner for det år. Det præcise beløb opgøres efter EU's egne regler og kan afvige noget fra Eurostats tal.

Hvad sker der nu?

Siden 1. januar 2025 har virksomheder, der sælger emballerede varer i Danmark, haft udvidet producentansvar. Det betyder, at de skal betale for at håndtere emballageaffaldet, og at emballage, der er svær at genanvende, skal koste mere. Effekten af ordningen kan endnu ikke ses i Eurostats tal, som går til og med 2024.

Om producentansvaret, pantsystemet og EU's nye emballageforordning kan løfte Danmark op fra bunden, ser vi på i seriens sidste del.

Næste del: Hvorfor brænder Danmark sin plast?

Sådan har vi regnet: Alle tal er fra Eurostats datasæt env_waspac (plastemballage, kode W150102), hentet 23. oktober 2026. Genanvendelsesprocenten er Eurostats officielle opgørelse efter emballagedirektivets artikel 6. Kilo pr. indbygger er afrundet til én decimal. Bidraget til EU's budget er Europapostens egen overslagsberegning: ikke-genanvendt mængde (genereret minus genanvendt, 259.693 − 58.332 tons) gange 0,80 euro pr. kilo og en kurs på 7,46 kroner pr. euro.