Parlamentet giver Sakharovprisen til straffedomstolen, som USA har sanktioneret – regeringen tier stadig om EU's skjold

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag og dens ansatte får Europa-Parlamentets Sakharovpris for 2026. Det meddelte Parlamentet torsdag, efter at formand Roberta Metsola havde offentliggjort vinderen i plenarsalen i Strasbourg.

Prisen er Parlamentets højeste udmærkelse for arbejde for menneskerettigheder, og den går i år til en domstol, som USA har sat på sin sanktionsliste. Med prisen anerkender Parlamentet »domstolens vigtige arbejde for at håndhæve folkeretten og retfærdigheden«, sagde Metsola ifølge pressemeddelelsen (Europapostens oversættelse).

Et signal til Washington – og til Kommissionen

USA's regering satte 9. oktober hele domstolen på sin sanktionsliste. Ifølge Euronews skete det efter gentagen amerikansk kritik af domstolens arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og af dens efterforskning af amerikanske soldaters adfærd i Afghanistan. En tilladelse fra det amerikanske finansministerium lader de betalinger og ydelser, der holder domstolen kørende, fortsætte frem til 7. april 2027.

Parlamentet lægger ikke skjul på, at prisen også er en besked til Europa-Kommissionen. I pressemeddelelsen minder Parlamentet om, at medlemmerne »gentagne gange« har opfordret Kommissionen til at aktivere den såkaldte blokeringsforordning, så domstolens ansatte er beskyttet og kan arbejde »i fuld uafhængighed« (Europapostens oversættelse).

Blokeringsforordningen forbyder virksomheder i EU at rette sig efter de udenlandske sanktioner, der står i dens bilag. I dag dækker bilaget kun amerikanske regler om Cuba og Iran. Kommissionen kan føje ICC-sanktionerne til, men ændringen træder først i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for to måneder.

Venstrefløjsgruppen, som Enhedslistens Per Clausen sidder i, skrev efter kåringen på X, at prisen er »et stærkt signal« til Kommissionen om straks at bruge blokeringsforordningen (Europapostens oversættelse).

Valgt af gruppelederne

Den socialdemokratiske S&D-gruppe, som Socialdemokratiets tre medlemmer af Parlamentet hører til, indstillede domstolen. Det var formanden og lederne af de politiske grupper i Parlamentets Formandskonference, der valgte vinderen blandt tre finalister. De to andre var ifølge 2eu.brussels den tanzaniske oppositionsleder Tundu Lissu, som den borgerlige EPP og den nationalkonservative ECR havde indstillet, og de iranske søstre Taraneh og Romina Rahimi, som højrefløjsgruppen Patrioter for Europa havde indstillet.

Ifølge Euronews overraskede valget nogle insidere, der havde ventet, at Lissu ville vinde. Prisen er på 50.000 euro, skriver det EU-politiske medie Rapporteur.

Hvor står Danmark?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var 9. oktober med i en fælles erklæring fra otte udenrigsministre, der »beklager og er stærkt uenige i« sanktionerne (Europapostens oversættelse). Erklæringen nævner ikke modtræk.

Da EU's stats- og regeringschefer, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), mødtes til topmøde 15.–16. oktober, bad de i konklusionerne Kommissionen tage »alle passende initiativer« for at beskytte domstolen, »specifikt over for EU-virksomheder«. Blokeringsforordningen blev ikke nævnt, som Europaposten har beskrevet.

Europaposten spurgte 12. oktober Udenrigsministeriets pressevagt, om regeringen støtter at bruge blokeringsforordningen. Ministeriet har ti dage senere ikke svaret. Ingen af de danske medlemmer af Parlamentet havde torsdag ved udgivelsen kl. 12.50 kommenteret prisen på X.

Næste skridt: Prisen overrækkes ved Parlamentets plenarmøde i Strasbourg i december. Samme måned holder landene bag domstolen deres årlige forsamling, og den amerikanske tilladelse til domstolens drift udløber 7. april 2027.