Nyhed Politik · Straffedomstolen
Topmødeudkast: Kommissionen skal skærme EU-firmaer, der arbejder for straffedomstolen
I udkastet til topmødets konklusioner »beklager« EU-lederne dybt USA's sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol og beder Kommissionen tage initiativer, så europæiske virksomheder kan blive ved med at levere ydelser til domstolen. Blokeringsforordningen, som Belgien, Frankrig og Sverige vil bruge, nævnes ikke. Udenrigsministeriet har ikke svaret på, hvor regeringen står.
EU's stats- og regeringschefer vil ifølge udkastet til topmødets konklusioner bede Kommissionen om at hjælpe de europæiske virksomheder, der arbejder for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, efter at USA har sat hele domstolen på sin sanktionsliste.
I udkastet fra onsdag 14. oktober, som nyhedsbureauet Agence Europe har offentliggjort, »beklager« lederne »dybt«, at USA vil sanktionere domstolen som institution, og opfordrer USA til at trække sanktionerne tilbage. De beder Kommissionen tage »alle passende initiativer«, der kan beskytte domstolen og afbøde sanktionerne, »specifikt over for EU-virksomheder, så de kan fortsætte med at levere ydelser til domstolen« (Europapostens oversættelse).
Afsnittet er nyt. I udkastet fra 9. oktober stod der kun »p.m.« under overskriften om at forsvare folkeretten – en plads, der blev holdt åben.
Dialog først
Udkastet lægger op til at bruge tiden til diplomati. Lederne noterer sig ifølge teksten USA's beslutning om at udskyde den fulde virkning af sanktionerne og USA's vilje til at drøfte sine bekymringer med de lande, der står bag domstolen. »Det skaber plads til diplomati« med henblik på, at sanktionerne hurtigt bliver trukket tilbage, og at der ikke kommer flere (Europapostens oversættelse).
Udskydelsen er den generelle tilladelse fra det amerikanske finansministerium, som frem til 7. april 2027 tillader de transaktioner, der er nødvendige for at holde domstolen kørende. Som Europaposten har beskrevet, giver den amerikanske ordre bag sanktionerne mulighed for også at ramme udenlandske firmaer, der leverer varer eller tjenester til domstolen.
Samtidig gentager lederne, at EU er klar til at »træffe alle nødvendige foranstaltninger«. Det er samme formulering, som Kommissionen brugte 9. oktober.
Skjoldet, der ikke nævnes
Belgiens udenrigsminister, Maxime Prévot, har opfordret til at aktivere EU's blokeringsforordning og skrev, at støtten til domstolen skal drøftes på topmødet. Ifølge DR vil også Frankrig og Sverige have EU til at bruge den, hvis USA ikke vil gå i dialog.
Blokeringsforordningen forbyder virksomheder i EU at rette sig efter de udenlandske sanktioner, der står i dens bilag. I dag dækker bilaget kun amerikanske regler om Cuba og Iran. Kommissionen kan tilføje ICC-sanktionerne, men ændringen træder først i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for to måneder, og fristen kan forlænges med to måneder mere.
Udkastets formulering om at afbøde sanktionerne »specifikt over for EU-virksomheder« lukker ikke døren for skjoldet, men lederne lægger sig heller ikke fast på det.
Hvor står Danmark?
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var 9. oktober med i en fælles erklæring fra otte udenrigsministre, der »beklager og er stærkt uenige i« sanktionerne (Europapostens oversættelse). Erklæringen nævner ikke modtræk.
Europaposten spurgte mandag aften Udenrigsministeriets pressevagt, om regeringen støtter at bruge blokeringsforordningen. Ministeriet har endnu ikke svaret. Europaposten skriver en ny artikel, når svaret kommer.
Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, har skrevet på X, at han håber, at EU »tager sig sammen og sætter hælene i overfor USA«.
Næste skridt: Lederne skal vedtage konklusionerne på topmødet, der slutter fredag. ICC-landenes årlige forsamling er i december, og den amerikanske tilladelse til domstolens drift udløber 7. april 2027.