USA's sanktioner mod straffedomstolen bider fra april – flere EU-lande vil forbyde europæiske firmaer at adlyde dem

USA har for første gang sat hele Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag på sin sanktionsliste. Nu vil flere EU-lande svare igen med det værktøj, som den hollandske udenrigsminister ifølge DR har kaldt »det ultimative våben«: et EU-forbud mod, at europæiske virksomheder retter sig efter de amerikanske sanktioner.

Belgiens udenrigsminister, Maxime Prévot, bad mandag om at få sagen på dagsordenen, da EU's udenrigsministre mødtes i Luxembourg. »Jeg bad om, at der blev sat et punkt på dagsordenen, om at Kommissionen skal tage skridt til at aktivere blokeringsmekanismen«, sagde han ifølge DR's EU-reporter Anne Sandager, der skriver, at også Frankrig og Sverige vil have EU til at bruge den, hvis USA ikke vil gå i dialog.

Danmark var fredag med til at protestere mod sanktionerne. Men Europaposten har ikke fundet en offentlig udmelding fra regeringen om, hvorvidt den vil bruge EU's skjold.

Hvad har USA gjort?

Udenrigsminister Marco Rubio meddelte fredag, at USA nu sanktionerer domstolen som institution. »Vi vil forbyde transaktioner med denne lovløse domstol, afskære dens ressourcer og lamme dens evne til at fungere«, skrev han i udenrigsministeriets meddelelse (Europapostens oversættelse). Han forventer, at USA's allierede, hvoraf mange er med i ICC, »tøjler domstolen«, og ellers vil USA fortsætte med at nedbryde den »sten for sten«.

Sanktionen følger efter amerikanske sanktioner mod tretten af domstolens dommere og anklagere, skriver ICC i sin pressemeddelelse. Domstolen kalder skridtet »uden fortilfælde« og et angreb på retsstaten.

I praksis betyder sanktionen, at domstolens ejendom i USA og hos amerikanske personer og selskaber er indefrosset, og at amerikanere som udgangspunkt ikke må handle med den. Det amerikanske finansministeriums sanktionskontor OFAC har dog udstedt en generel tilladelse (General License 13), der frem til 7. april 2027 tillader de transaktioner, som er nødvendige for at holde domstolen kørende eller afvikle aftaler. Det gælder blandt andet medlemslandenes indbetalinger, løn, sygeforsikring, husleje og almindelige kommercielle tjenester.

Det er her, de europæiske virksomheder kommer ind. Den præsidentielle ordre fra februar 2025, som sanktionen bygger på, giver også mulighed for at sanktionere udenlandske personer og firmaer, der har »ydet finansiel, materiel eller teknologisk støtte« eller leveret »varer eller tjenester« til nogen på sanktionslisten (Europapostens oversættelse). Det er den mekanisme, der kan få europæiske banker og it-leverandører til at trække sig fra domstolen.

Hvad kan EU gøre?

EU har siden 1996 haft en blokeringsforordning, der blev lavet som svar på amerikanske sanktioner mod Cuba, Iran og Libyen. Den forbyder personer og virksomheder i EU at efterleve de udenlandske sanktioner, der står i forordningens bilag, »hverken direkte eller via en filial eller en anden mellemmand«. Virksomheder, der lider tab, kan kræve erstatning, og hvert medlemsland fastsætter selv straffen for at bryde forbuddet.

Bilaget dækker i dag kun amerikanske regler om Cuba og Iran, oplyser Kommissionen. Det er Kommissionen, der kan føje ICC-sanktionerne til med en såkaldt delegeret retsakt, altså en regel, som Kommissionen selv vedtager efter bemyndigelse fra Rådet og Parlamentet. Retsakten træder ifølge forordningen først i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for to måneder. Fristen kan forlænges med yderligere to måneder, medmindre begge institutioner melder tidligere, at de ikke vil gøre indsigelse.

Skal skjoldet altså stå klar, før den amerikanske tilladelse udløber 7. april, er der ikke uendelig tid at gøre godt med.

Prévot kræver allerede, at skjoldet bliver aktiveret. »Europa må handle. Belgien opfordrer til aktivering af EU's blokeringsforordning for at beskytte domstolen og dem, der støtter dens arbejde«, skrev han fredag på X (Europapostens oversættelse). Han skrev også, at støtten til ICC skal drøftes på det kommende topmøde i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes torsdag og fredag.

Kommissionen holder døren åben for dialog

Kommissionen kaldte fredag sanktionerne »dybt beklagelige«. Den skrev, at EU står klar til at træffe »alle nødvendige foranstaltninger« for at beskytte domstolen og »EU-aktørernes interesser i det indre marked« (Europapostens oversættelse). Men den lagde også vægt på, at der er »plads til dialog«, fordi der går seks måneder, før foranstaltningerne får virkning. Kommissionen nævnte ikke blokeringsforordningen.

Samme linje stod i erklæringen fra EU's udenrigschef på EU's vegne lørdag. Efter mandagens møde sagde Kaja Kallas på sit pressemøde, at EU »har muligheder for at sikre, at domstolen kan fortsætte sit vigtige arbejde«, og at medlemslandene »var klare: De mener det alvorligt med at beskytte domstolen« (Europapostens oversættelse). Hun sagde ikke, hvilke muligheder der er tale om.

Nederlandenes udenrigsminister, Tom Berendsen, sagde efter mødet ifølge nyhedsbureauet ANP, at der er enighed om at bruge de seks måneder til dialog med USA og samtidig beskytte domstolen. Nederlandene, der er værtsland for ICC, »kan ikke bære hele ansvaret alene«, sagde han.

Danmark protesterede – men hvad med skjoldet?

Lars Løkke Rasmussen (M) var fredag med i en fælles erklæring med udenrigsministrene fra Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Nederlandene og Storbritannien. De »beklager og er stærkt uenige i« sanktionerne og advarer om »betydelige konsekvenser« for domstolens arbejde, ansatte og deres familier (Europapostens oversættelse). Erklæringen nævner ikke modtræk, men lover dialog med lande uden for domstolen frem mod ICC-medlemslandenes forsamling i december.

Samme aften skrev Løkke på X, at Danmark er »stærkt uenig« i beslutningen, som vil få »enorme konsekvenser« for domstolens arbejde og efterforskningen af de alvorligste internationale forbrydelser (Europapostens oversættelse).

Hvor Danmark står, når det gælder blokeringsforordningen, er ikke fremgået af de udmeldinger, Europaposten har gennemgået.

Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, vil have EU til at gå længere end protester. Han skrev mandag aften på X:

Helt grotesk bliver det, når USA vil tvinge europæiske virksomheder til at følge disse sanktioner. Jeg håber EU tager sig sammen og sætter hælene i overfor USA

I samme opslag mener han, at sanktionerne mod domstolen »burde føre til sanktioner mod USA«. Også S&D-gruppen, som Socialdemokratiets medlemmer af Parlamentet sidder i, har opfordret Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at aktivere blokeringsforordningen.

Virksomhederne kan komme i klemme

Skjoldet har en pris. Hvis EU aktiverer det, kan europæiske virksomheder, der også har forretninger i USA, stå mellem to regelsæt. »Skal de overholde amerikansk lov og blive straffet i EU? Eller skal de overholde EU-lov og blive straffet i USA«, siger DR's EU- og Nato-korrespondent, Ole Ryborg, til DR.

Forordningen giver mulighed for, at Kommissionen kan give en virksomhed lov til helt eller delvis at følge de udenlandske regler, hvis det ellers ville skade virksomheden eller EU alvorligt.

Næste skridt: EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag i Bruxelles. ICC-medlemslandenes årlige forsamling er i december, og den amerikanske tilladelse til domstolens drift udløber 7. april 2027.