Færre cookiebannere, men ikke farvel: Rådet dropper browserløsning, som regeringen advarede imod

EU-landenes regeringer er enige om, hvordan de vil forenkle reglerne for databeskyttelse, cookies og indberetning af cyberangreb. Landenes EU-ambassadører godkendte onsdag Rådets forhandlingsposition om den såkaldte digitale omnibus, oplyser Rådet.

For almindelige internetbrugere er den mest synlige ændring, at der skal komme færre cookiebannere. Men de forsvinder ikke. Samtykke er fortsat hovedreglen, når en hjemmeside vil lægge cookies på din computer eller telefon. Til gengæld bliver flere formål undtaget, så siden ikke behøver at spørge først.

Et af de formål er måling af publikum. Det har regeringen selv bedt om. Og Kommissionens idé om, at brugerne kunne sige ja eller nej én gang for alle i browseren, er ifølge det EU-fagmedie Rapporteur strøget helt af landene. Den løsning advarede regeringen imod.

Det står i Rådets position

Kommissionen fremsatte forslaget 19. november 2025. Det ændrer blandt andet databeskyttelsesforordningen (GDPR), reglerne for cookies i det såkaldte e-databeskyttelsesdirektiv og reglerne for, hvordan virksomheder skal melde sikkerhedsbrud og cyberhændelser.

Ifølge Rådets pressemeddelelse indeholder landenes position blandt andet disse punkter:

• Cookies. Reglerne bliver i e-databeskyttelsesdirektivet, men listen over formål, hvor der ikke kræves samtykke, bliver tydeligere og længere. Rådet nævner som eksempler cookies, der er nødvendige for at levere tjenesten, cookies til publikumsmåling og cookies, der skal sikre brugerens udstyr. Kommissionen havde foreslået at flytte reglerne for cookies, der indsamler persondata, over i GDPR.
• Persondata. Rådet fastholder den nuværende definition af personoplysninger. Til gengæld kommer der en ny bestemmelse om pseudonymiserede data, altså data, hvor navnet er erstattet af en kode. Kommissionen havde foreslået, at sådanne data ikke skulle regnes som persondata for en virksomhed, der ikke selv kan finde frem til personen, skriver Parlamentets forskningstjeneste.
• Sikkerhedsbrud. Rådet bakker op om at give virksomheder længere tid til at anmelde brud på persondatasikkerheden. Kommissionen har foreslået at forlænge fristen fra 72 til 96 timer, og at kun brud med høj risiko for borgerne skal anmeldes, fremgår det af regeringens samlenotat0837/bilag/6/3145939.pdf).
• Cyberhændelser. Kommissionen ville oprette ét fælles indgangspunkt på EU-niveau til at indberette hændelser efter flere forskellige love. Rådet erstatter det med et nationalt indgangspunkt i hvert land og et informationspunkt på EU-niveau.

Regeringen ville have det samme på to punkter

I samlenotatet til Folketingets Europaudvalg fra 21. maj støtter regeringen generelt forslaget og målet om at "komme samtykketræthed til livs". Notatet går også videre end Kommissionen på et konkret punkt: Danmark mener, at undtagelsen for simpel statistik "bør udvides til at omfatte uafhængige mediebrugsmålinger". Begrundelsen er at sikre "pålidelige, gennemsigtige og efterprøvelige publikumsmålinger" på medieområdet.

Om browserløsningen er regeringen kritisk. Danmark finder, at der "potentielt vil være store negative erhvervsøkonomiske konsekvenser" ved et krav om, at brugerne skal kunne give deres samtykke centralt. Ifølge notatet kan det gå særligt hårdt ud over iværksættere og mindre virksomheder, som bruger målrettede annoncer til at finde kunder.

Også på cyberområdet har regeringen haft forbehold. Danmark er "umiddelbart positiv" over for et fælles indgangspunkt, men har betænkeligheder om blandt andet finansiering og national sikkerhed. Regeringen vil have, at en løsning kan spille sammen med danske virk.dk.

Rapporteur skriver, at nogle lande var bekymrede over, at der ikke var lavet en ordentlig konsekvensanalyse af browserløsningen, før den blev droppet. Der er også modstemmer: Ifølge mediet så digitale rettighedsorganisationer netop browserløsningen som det eneste forslag, der gav forbrugerne en reel forenkling. Andre dele af omnibussen skader efter deres opfattelse privatlivet.

Næste skridt

Rådets tekst er landenes mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne begynder, når Parlamentet har vedtaget sin egen position, skriver Rådet.

I Parlamentet deles sagen af udvalget for industri og energi (ITRE) og udvalget for borgerlige frihedsrettigheder (LIBE). Ordførerne er Aura Salla (EPP, Finland) og Marina Kaljurand (S&D, Estland), fremgår det af Parlamentets sagsoversigt. De to fremlagde et udkast til betænkning 22. juni, og der blev stillet over 1.750 ændringsforslag. Ordførerne har endnu ikke lagt sig fast på cookies og definitionen af persondata, men har overladt det til forhandlingerne i udvalgene.

I Danmark skal den såkaldte cookiebekendtgørelse fra 2011 tilpasses, når de nye regler er endeligt vedtaget, skriver regeringen i samlenotatet. Indtil da gælder de nuværende regler, og cookiebannerne bliver hængende.

Europaposten har onsdag aften ikke fundet udmeldinger om Rådets position fra de danske medlemmer af Europa-Parlamentet på X.