Nyhed Klima & miljø · CO2-krav til biler
Parlamentets midte vil gå under regeringens grænse for nye bilers CO2 – første udvalg har sagt ja
Europa-Parlamentets industriudvalg har torsdag morgen stemt for et kompromis, der lemper kravet til nye bilers CO2-udledning i 2035, oplyser Enhedslistens Per Clausen. Kompromiset mellem EPP, S&D og Renew lader bilproducenterne nøjes med at skære 87,5 procent af udledningen, hvis de bruger grønt EU-stål. Det er under de 90 procent, som regeringen fik mandat til at kæmpe for. Det afgørende udvalg stemmer først i november.
Følg sagen: Klimaregler under pres
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) har torsdag morgen stemt for at lempe kravet om, at alle nye biler skal være CO2-fri fra 2035. Det oplyser Per Clausen (EL) på X. Han sidder i udvalget, som ifølge Parlamentets egen side havde møde fra 9.00 til 9.30. Udvalget har ikke offentliggjort stemmetallene endnu.
Afstemningen er den første prøve på et kompromis, som forhandlere fra den borgerlige EPP-gruppe, de socialdemokratiske S&D og de liberale Renew indgik natten til tirsdag i Strasbourg. Kompromiset går længere end Europa-Kommissionens forslag, og det går under den grænse på 90 procent, som regeringen fik mandat til at forsvare i Folketingets Europaudvalg 9. oktober.
Hvad står der i kompromiset?
I dag skal nye personbiler og varebiler i gennemsnit udlede 100 procent mindre CO2 i 2035 end i 2021. Det er i praksis et stop for nye benzin- og dieselbiler.
Ifølge den aftaletekst, som nyhedsbureauet Reuters har set, skal bilproducenterne i stedet skære udledningen fra nye personbiler med 87,5 procent. Yderligere 7,5 procentpoint kan de dække ved at bruge stål med lav CO2-udledning, som er produceret i EU. ARD's Bruxelles-redaktion beskriver det samme kompromis som et krav om 95 procent, der kan sænkes til 87,5 procent med grønt stål. Begge dele betyder, at de sidste 5 procentpoint af udledningen ikke skal opvejes.
Kompromiset indeholder ifølge Reuters også:
- Et krav om 80 procent for nye varebiler i 2035.
- Et mellemmål for 2030 på 55 procent for personbiler, som Kommissionen foreslog, og 35 procent for varebiler. Kommissionen foreslog 40.
- At producenterne må opfylde 2030-målet som et gennemsnit af 2029 til 2031.
- At biler, der kører på vedvarende brændstof, kan regnes som nuludslipsbiler.
- Ekstra point, såkaldte superkreditter, for små og billige elbiler og for særligt effektive elbiler.
Til sammenligning foreslog Kommissionen i december 2025 et krav på 90 procent, hvor de sidste 10 procent skal opvejes fuldt ud med kreditter for grønt EU-stål og grønne brændstoffer. Frankrig og Tyskland vil ifølge det papir, som electrive gengiver, nøjes med 90 procent uden at opveje resten.
Per Clausen mener, at kravet reelt ender endnu lavere, når alle undtagelserne regnes med:
I dag vedtog de i Industri- og Energiudvalget at udhule målet om, at alle nye biler fra 2035 skal være CO2 neutrale, så målet reelt reduceres til ca. 75 procent.
Europaposten har ikke kunnet efterprøve tallet på 75 procent. Clausen skriver, at Venstrefløjen forsøgte at stoppe forslaget sammen med De Grønne, »men uden held«.
To modsatte syn
EPP-gruppens formand, Manfred Weber, sagde efter aftalen, at det »elendige forbud mod forbrændingsmotorer« nu er »af bordet«, skriver tagesschau (Europapostens oversættelse).
Den tyske socialdemokrat Tiemo Wölken, der har været med til at forhandle kompromiset for S&D, siger til tagesschau, at målet stadig er at gå over til elbiler. Men producenterne får »mere fleksibilitet« i en svær tid, og hybridbiler kan blive i en overgangsperiode (Europapostens oversættelse). Ifølge Wölken lykkedes det at begrænse brugen af biobrændstof i de biler, der kun kører på grønne brændstoffer.
De Grønne er imod. »Det er kaos i stedet for planlægningssikkerhed«, siger den tyske MEP Michael Bloss til tagesschau (Europapostens oversættelse).
Hvad mener Danmark?
Regeringen var allerede skeptisk over for Kommissionens mildere forslag. »Regeringen finder ikke, at en lempelse af den europæiske klimaregulering er den rette vej frem«, står der i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat0995/bilag/2/3194583.pdf) fra 29. september.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) fik 9. oktober et forhandlingsmandat i Europaudvalget, hvor kun Dansk Folkeparti var imod, fremgår det af udvalgets beslutningsreferat0995/bilag/4/index.htm). Ifølge Fagpressen.eu, der har gengivet mandatet, lægger regeringen stor vægt på, at kravet ikke kommer under 90 procent, og at de resterende ti procent bliver opvejet.
Kompromiset i Parlamentet rammer begge punkter. Udledningen ved udstødningen må ned på 87,5 procent, og 5 procentpoint skal slet ikke opvejes.
Danske bilkøbere er i forvejen langt foran resten af EU. Fra marts til august var 79,8 procent af de nye personbiler i Danmark elbiler, mod 22,5 procent i EU som helhed, viser Europapostens beregning på grundlag af tal fra tænketanken Ember. Ministeriet har kun regnet på Kommissionens forslag. Ifølge samlenotatet giver det med stor usikkerhed omkring 11.000 flere fossile personbiler og 13.000 flere fossile varebiler i Danmark i 2035. Europaposten har ikke fundet en beregning af kompromiset i Parlamentet.
Næste skridt
Industriudvalget og transportudvalget (TRAN) afgiver kun udtalelser. Det er Parlamentets miljøudvalg (ENVI), der har sagen, og det stemmer i begyndelsen af november, skriver tagesschau. Hele Parlamentet ventes at stemme i december. Først derefter kan Parlamentet forhandle med EU-landene i Rådet om den endelige lov.
Ifølge tagesschau var det på forhånd ikke sikkert, at S&D-gruppen ville stemme samlet for kompromiset. Udvalgsafstemningerne torsdag var den første test. Europaposten skrev 16. oktober, hvordan Frankrigs skift har svækket den gruppe af lande, som Danmark står i.












