Frankrig skifter side om fossilbiler efter 2035 – Danmark og fem andre lande kan ikke længere blokere alene

Frankrig og Tyskland vil lempe EU's CO2-krav til nye biler endnu mere, end Europa-Kommissionen har foreslået. De to lande har indgået en aftale, som de offentliggjorde fredag på sidelinjen af EU-topmødet i Bruxelles. Det er stik imod den linje, som regeringen fik mandat til i Folketingets Europaudvalg for en uge siden.

Frankrig har dermed skiftet lejr. I juni skrev Frankrig sammen med Danmark, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige under på et papir, der advarede mod at udvande reglerne, skrev Euronews. Tilsammen havde de syv lande stemmer nok til at blokere en beslutning i Rådet. Uden Frankrig har de seks andre lande det ikke.

Hvad har Paris og Berlin aftalt?

I deres fælles pressemeddelelse skriver de to regeringer, at de vil holde fast i klimaambitionen og samtidig sikre, at »fremtidens biler produceres i Europa« (Europapostens oversættelse). Tal står der ikke i erklæringen.

Tallene kommer fra selve aftalepapiret, som Der Spiegel har citeret, gengiver fagmediet electrive. Bilproducenterne skal i 2035 skære deres gennemsnitlige CO2-udledning fra nye biler ned med 90 procent i forhold til 2021, sådan som Kommissionen har foreslået. Men de resterende ti procent skal ikke opvejes. Papiret begrunder det med, at der kommer mere vedvarende brændstof i de biler, der allerede kører. »Den andel, der svarer til ti procentpoint af restudledningen, skal producenterne derfor ikke udligne«, står der ifølge electrive (Europapostens oversættelse).

Medierne læser aftalen lidt forskelligt. POLITICO skriver, at de to lande vil give yderligere ti procents spillerum for alternative brændstoffer, så kravet reelt ender på 80 procent. electrive skriver derimod, at det tilsyneladende ikke er tilfældet. Begge læsninger går længere end Kommissionens forslag. Den fransk-tyske model giver producenterne »endnu mere fleksibilitet«, skriver tagesschau (Europapostens oversættelse).

Til gengæld har Tyskland givet efter over for Frankrigs krav om »Made in Europe«. Ifølge tagesschau skal statslig støtte til biler som udgangspunkt kun gå til biler, der er lavet i EU, Storbritannien og de andre EØS-lande. 70 procent af bilens komponenter, batterier undtaget, skal være produceret i Europa, skriver Euronews.

»En god dag for bilister og for arbejdspladser i Tyskland, Frankrig og Europa«, skrev forbundskansler Friedrich Merz på X (Europapostens oversættelse). Transportorganisationen T&E i Tyskland siger til tagesschau, at det er »bittert, at EU's to største økonomier nu bremser kontinentet sådan« (Europapostens oversættelse).

Det modsatte af Danmarks mandat

I dag skal nye benzin- og dieselbiler i praksis ud af salg i 2035. Kommissionen foreslog0995/bilag/2/3194583.pdf) i december 2025 at sænke kravet fra 100 til 90 procent. De sidste ti procent skal opvejes med kreditter for grønne brændstoffer (højst 3 procent) og grønt stål produceret i EU (højst 7 procent).

Regeringen er allerede skeptisk over for det forslag. »Regeringen finder ikke, at en lempelse af den europæiske klimaregulering er den rette vej frem«, står der i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat fra 29. september. Den er derfor »umiddelbart skeptisk« over for at sænke kravene.

Fredag 9. oktober fik klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) et forhandlingsmandat i Europaudvalget. Kun Dansk Folkeparti var imod, fremgår det af udvalgets beslutningsreferat0995/bilag/4/index.htm). Ifølge Fagpressen.eu, der har gengivet mandatet, lægger regeringen afgørende vægt på at holde CO2-kravene fra 2035 så høje som muligt. Den lægger stor vægt på, at kravet ikke kommer under 90 procent, og at det ikke bliver udvandet gennem tekniske definitioner. Og den lægger vægt på, at de resterende ti procent bliver opvejet med grønne brændstoffer og grønt europæisk stål.

Det sidste punkt er præcis det, Frankrig og Tyskland nu vil fjerne.

En lempelse af den europæiske klimaregulering er ikke vejen frem, hvis man ønsker at understøtte europæisk bilindustri.

Dansk Folkeparti mener derimod, at regeringen går for langt. »Slap lige af med krav til bilindustrien«, sagde partiets EU-ordfører, Malte Boehm Larsen, ifølge Fagpressen.eu.

Derfor betyder Frankrigs skift noget

Rådet vedtager sin holdning med kvalificeret flertal. Et blokerende mindretal skal bestå af mindst fire lande, som tilsammen har mere end 35 procent af EU's befolkning, står der i traktatens artikel 16.

Europaposten har regnet efter med Eurostats befolkningstal pr. 1. januar 2025. De syv lande fra junipapiret har tilsammen 36,5 procent af EU's befolkning og kunne altså blokere. Frankrig alene har 15,3 procent. Uden Frankrig er de seks andre lande nede på 21,2 procent. Danmark vejer 1,3 procent.

Ministeriet skrev i samlenotatet, at både den skeptiske gruppe og den gruppe, der vil lempe mere, »for nuværende« udgør et blokerende mindretal. Allerede dengang skrev ministeriet, at »dele af gruppen« af lempelseslande ikke fandt det »nødvendigt med et krav om fuldstændig kompensation« for udledningerne. Det er nu den fransk-tyske linje.

Hvad betyder det for Danmark?

Danske bilkøbere er langt foran resten af EU. Elbiler udgjorde 79,8 procent af nye personbiler i Danmark fra marts til august, mod 22,5 procent i EU som helhed, viser Europapostens beregning på grundlag af tænketanken Embers tal.

Ministeriet har regnet på Kommissionens forslag, ikke på den fransk-tyske udgave. Ifølge samlenotatet vil Kommissionens forslag med stor usikkerhed give omkring 11.000 flere fossile personbiler og 13.000 flere fossile varebiler i Danmark i 2035. Det giver en merudledning på cirka 0,1 mio. ton CO2e. Til gengæld får staten et merprovenu på omkring 1,3 mia. kr. i 2035 fra afgifter på flere fossilbiler. Hvis de sidste ti procent heller ikke skal opvejes, bliver der plads til flere fossilbiler i EU end i Kommissionens forslag. Europaposten har ikke fundet en beregning af, hvor mange flere.

Næste skridt

Aftalen er en fælles holdning mellem to lande, ikke en EU-beslutning. Europa-Parlamentet skal stemme om forslaget på plenarmødet i Strasbourg 23. november, skriver Euronews. Derefter skal Parlamentet og Rådet blive enige.

EU's stats- og regeringschefer opfordrede på topmødet torsdag lovgiverne til at blive færdige med bilpakken inden årets udgang, fremgår det af topmødets konklusioner. Europaposten skrev om regeringens mandat før mødet i Europaudvalget.