Fossilbiler efter 2035? Regeringen beder fredag om nyt mandat til EU's CO2-krav for biler

Regeringen skal fredag den 9. oktober forelægge et nyt forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg om Europa-Kommissionens forslag til nye CO2-krav for personbiler og varebiler. Det fremgår af udvalgets dagsorden. Kommissionens forslag vil i praksis gøre det muligt at sælge nye biler med forbrændingsmotor efter 2035.

Selve forhandlingsoplægget er et internt dokument. Regeringens offentlige linje står i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat til Folketinget, dateret 29. september. Her skriver regeringen, at den ikke finder, at "en lempelse af den europæiske klimaregulering er den rette vej frem". Regeringen er derfor "umiddelbart skeptisk" over for at sænke kravene.

Hvad foreslår Kommissionen?

De gældende regler fra 2023 betyder, at nye personbiler og varebiler skal udlede 100 procent mindre CO2 i 2035 end i 2021. Det er i praksis et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler. Kommissionen fremlagde den 16. december 2025 et forslag, som ifølge samlenotatet blandt andet indeholder disse ændringer:

• Målet for 2035 sænkes fra 100 til 90 procents reduktion for både personbiler og varebiler.
• Udledningen fra biler med forbrændingsmotor skal opvejes af kreditter for grønne brændstoffer (højst 3 procentpoint) og for grønt stål produceret i EU (højst 7 procentpoint).
• Målet for nye varebiler i 2030 sænkes fra 50 til 40 procent.
• Bilproducenterne må opfylde kravet som et gennemsnit over 2030-2032.
• Små elbiler, der er produceret i EU, kommer til at tælle med en faktor 1,3 frem til 2034.

Forslaget indeholder også et nyt fælles EU-energimærke for biler. Det skal også gælde nyere brugte biler, der sælges hos forhandlere. Den del støtter regeringen som udgangspunkt.

Det betyder det for Danmark

Ministeriet har regnet på konsekvenserne. Tallene er ministeriets egne skøn, og de er ifølge notatet behæftet med betydelig usikkerhed:

• Omkring 11.000 flere fossile personbiler og 13.000 flere fossile varebiler i bilparken i 2035.
• En merudledning på cirka 0,1 mio. ton CO2e i 2035 samt mere luftforurening og støj.
• Nysalget af nulemissionsbiler i 2035 vil være 95 procent i stedet for 100 procent.
• Et merprovenu til staten på omkring 1,3 mia. kr. i 2035, fordi der sælges flere fossilbiler, der betales afgift af.
• En samlet samfundsøkonomisk gevinst på cirka 1,5 mia. kr. i 2035.

Regeringen er altså imod en lempelse, som dens egne beregninger viser vil give statskassen flere penge. Det er klimaeffekten og det langsigtede ambitionsniveau, regeringen lægger vægt på.

Danske organisationer er uenige

Danske organisationer er delt i høringssvarene, sådan som samlenotatet gengiver dem. Klimabevægelsen kalder ændringen "helt uacceptabel". Dansk Erhverv mener, at forslaget lemper for meget, og foreslår et kompromis. DTL-Danske Vognmænd kalder derimod det oprindelige mål for 2035 "urealistisk", og DI Bilbranchen og DI Transport støtter grundlæggende en mere teknologineutral og fleksibel model.

Hvor står sagen?

Forslaget skal vedtages af både Rådet, hvor der kræves kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet. Ifølge samlenotatet var Parlamentets holdning endnu ikke klar ved udgangen af september.

Blandt landene er der to lejre. Den ene vil sænke kravene endnu mere end Kommissionen og vil blandt andet have biler på biobrændstof til at tælle som nulemissionsbiler. Den anden lejr er skeptisk over for at sænke ambitionsniveauet, hvilket svarer til den danske regerings linje. Ifølge notatet er begge lejre i dag store nok til at blokere en beslutning. Ingen af dem kan altså få deres vilje alene.

Europaudvalgets møde fredag begynder kl. 8.30 og er åbent for offentligheden.