Dan Jørgensen vil udskyde metankrav til importeret olie og gas – Danmark har allerede bøderne klar

Europa-Kommissionen har i dag foreslået at udskyde en central del af EU's metanforordning med et år. Forslaget kommer fra den danske energikommissær, Dan Jørgensen. Fra 1. januar 2027 skulle importører af olie, gas og kul kunne dokumentere, at deres leverandører uden for EU måler, rapporterer og får verificeret udledningen af metan efter regler, der svarer til EU's. Med Kommissionens forslag skal den første dokumentation i stedet ligge klar senest 31. maj 2029 og dække leverancerne i 2028.

Begrundelsen er energikrisen. Strædet ved Hormuz har ifølge forslaget været ramt af alvorlige forstyrrelser og lukning siden 27. februar, og det har påvirket omkring 20 procent af verdens LNG-forsyning og 25 procent af den olie, der handles ad søvejen. Importørerne har ifølge Kommissionen meldt, at de måske ikke kan skaffe nok energi, der lever op til kravene, fra 1. januar.

"Europas ambition i kampen mod klimaforandringerne står urokkelig," skrev Dan Jørgensen på X i aften. "Men når vi nærmer os en svær vinter med hensyn til energipriser, er vi nødt til at være fleksible og pragmatiske i gennemførelsen af vores regler." (Europapostens oversættelse.)

Det bliver udskudt

Ifølge forslaget, COM(2026) 569, flytter tre frister:

• Dokumentation for importen: Importører skal vise, at kontrakter indgået eller fornyet efter 4. august 2024 kun dækker olie, gas og kul med metanovervågning på samme niveau som i EU. Kravet skulle gælde fra 1. januar 2027. Nu bliver fristen 31. maj 2029 for leverancerne året før.
• Rapport om metanintensitet: Både importører og producenter i EU skal oplyse, hvor meget metan der slipper ud ved produktionen. Fristen flyttes fra 5. august 2028 til 5. august 2029. Det gælder også olie- og gasproducenterne i den danske del af Nordsøen.
• Loft over metanintensiteten: Kravet om at holde sig under de maksimale værdier, som Kommissionen fastsætter, flyttes fra 2030 til 2031.

Resten af forordningen bliver ikke rørt. Det gælder blandt andet reglerne om lækagesøgning og reparation og forbuddet mod rutinemæssig afbrænding af gas i EU. Importørerne skal også fortsat indberette oplysninger om deres leverandører hvert år. Det har de skullet siden 5. maj 2025, og i Danmark sker det til Energistyrelsen.

Kommissionen understreger i sine spørgsmål og svar, at ændringen er målrettet, og at ambitionen om at skære i metanudledningen ligger fast. I selve forslaget henviser Kommissionen til tal fra Det Internationale Energiagentur. Ifølge dem gik der i 2024 over 350 mia. kubikmeter gas tabt på verdensplan ved afbrænding, afblæsning og lækager. Det er tre gange så meget, som lukningen af Hormuz har fjernet fra markedet.

Danmark var klar i tide

Danmark er et af de lande, hvor reglerne allerede er på plads. En lov fra december 2024 gør Energistyrelsen til tilsynsmyndighed, og siden 1. april 2025 har en bekendtgørelse givet mulighed for at straffe med bøde, hvis en importør ikke påviser og rapporterer efter netop de artikler, som nu bliver udskudt (artikel 28 og 29).

Ifølge Politico har kun en håndfuld lande gennemført reglerne nationalt. Kommissionen skriver selv i forslaget, at det ekstra år skal give medlemslandene tid til at få deres nationale bøderegler vedtaget, få godkendt de virksomheder, der skal verificere tallene, og anerkende de løsninger, importørerne kan bruge til at overholde reglerne.

Rådet for Grøn Omstilling advarede allerede i juni om, at en udskydelse vil ramme Danmark særligt hårdt. Danmark er ifølge organisationen et af de få lande, der har gennemført reglerne "både ambitiøst og rettidigt", og det risikerer at blive "tvunget til at tilbagerulle eksisterende national lovgivning". Den danske bekendtgørelse henviser til forordningens artikler og ikke til bestemte datoer. Europaposten har ikke fundet en vurdering fra Energistyrelsen af, om de danske regler skal ændres, og heller ikke tal for, hvor mange danske virksomheder der er omfattet af importkravene.

Europaposten har heller ikke fundet en offentlig udmelding fra regeringen eller klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) om udskydelsen.

Da Europa-Parlamentet vedtog metanforordningen 10. april 2024, stemte 530 for og 63 imod, mens 28 undlod at stemme. Det viser afstemningsdata fra HowTheyVote.eu. 12 af de 14 danske medlemmer stemte for. Blandt dem var Christel Schaldemose og Niels Fuglsang (S), Morten Løkkegaard og Asger Christensen (V) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), som alle sidder i Parlamentet i dag. Anders Vistisen (DF) stemte imod, og Marianne Vind (S) stemte ikke.

Industrien vil have mere tid

Presset for at udskyde reglerne er kommet fra flere sider. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bad i september om et års udskydelse. Omkring et dusin EU-lande og USA, som er Europas største leverandør af flydende naturgas, har opfordret EU til at sætte loven på pause eller rulle den tilbage, skrev Reuters 6. oktober. Ifølge Reuters har blandt andre Tjekkiet og Italien krævet tre år.

Samme dag lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen i Europa-Parlamentet eksportørerne et ekstra år (Reuters), og Dan Jørgensen sagde, at han ikke forventede, at udskydelsen ville blive længere end et år.

Det er ikke nok for olie- og gasindustrien. Brancheorganisationen IOGP Europe kræver tre års udskydelse og mener, at et år blot genskaber problemet i slutningen af 2027. Raffinaderiernes organisation, FuelsEurope, skrev i dag, at udskydelsen giver pusterum, men at et år ikke er nok til at løse problemerne.

Klimaorganisationen Clean Air Task Force mener omvendt, at der ikke er grund til at udskyde. Ifølge organisationen anbefaler Kommissionen allerede, at landene ikke udsteder bøder i den første periode, og den største hindring for nye kontrakter har været, at landene mangler nationale bøderegler.

Næste skridt

Forslaget skal nu vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Skal udskydelsen nå at gælde, før kravet træder i kraft 1. januar, skal den vedtages inden da. Kommissionen beder om en hurtig aftale og skriver, at andre ændringer af forordningen ligger uden for forslagets formål.

Det kan blive svært at holde fast i. Ifølge Politico ventes flere EU-lande at tage sagen op på EU-topmødet i Bruxelles, der begynder i morgen, og igen blandt EU-landenes viceambassadører 28. oktober. Tjekkiets handelsminister, Karel Havlíček, siger til Politico, at forslaget ikke er tilstrækkeligt. Kommissionen skal desuden senest 1. januar 2028 gennemgå hele forordningen, og ifølge Politico håber nogle lande at kunne bruge den gennemgang til at få reglerne udskudt yderligere.