Analyse Økonomi · Konkurrenceevne
Fuglsang frygter et »frilandsmuseum«, Dansk Erhverv peger på det indre marked: To bud på EU's konkurrenceevne
I de to nyeste afsnit af Europabevægelsens podcast Europa Uden Forbehold diskuterer S-europaparlamentariker Niels Fuglsang og Dansk Erhvervs EU-chef Andreas Geertsen, hvorfor EU halter efter USA og Kina. De er enige om, at der er for mange regler. Fuglsang vil have »køb europæisk« ved offentlige udbud, mens Geertsen vil rydde op i det indre marked.
Europa risikerer at blive som Den Gamle By i Aarhus, et frilandsmuseum, hvor turister kommer for at se, hvordan man levede i gamle dage. Sådan advarer Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, i Europabevægelsens podcast Europa Uden Forbehold fra 12. oktober.
I det seneste afsnit fra 20. oktober er gæsten Andreas Geertsen, chef for EU og europapolitik i Dansk Erhverv i Bruxelles. Han har den samme bekymring. Ifølge ham er det ikke mærkbart lettere at drive virksomhed i Europa i dag end for to år siden, når han spørger sine medlemsvirksomheder.
Begge afsnit har den politiske kommentator Jarl Cordua som vært. Begge tager udgangspunkt i Mario Draghis rapport om EU's konkurrenceevne fra 2024, og begge gæster er enige om diagnosen: EU har for mange regler, og afstanden til USA vokser. Kuren er de mindre enige om.
Fuglsang: Energien og de mange regler
Niels Fuglsang sidder i Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE). Han kalder Draghis rapport god og peger på to problemer.
Det første er reglerne. Han fortæller om en stor dansk virksomhed, der er til stede både i USA og Europa og ifølge ham bruger langt flere medarbejdere på at overholde reglerne i Europa end i USA. Reglerne er skabt af politikere i Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene, siger han, så "vi har en fælles opgave".
Det andet er energien. Elpriserne er i gennemsnit to til tre gange højere i Europa end i USA, og gaspriserne fire til fem gange højere, siger Fuglsang. Tallene svarer til Draghi-rapportens. Han vil dog ikke løse det med mere fossil energi. Han siger nej til nye oliefelter i Nordsøen og vil heller ikke anbefale ny atomkraft i Danmark, fordi de seneste værker i Europa har taget omkring 15 år at bygge. De lande, der allerede har atomkraft, bør dog beholde den, og Tysklands udfasning kalder han en fejl.
I samtalen nævnes det også, at det i gennemsnit tager fem år at få tilladelse til højspændingsledninger og ni år til vindmølleparker.
Et S-holdningsskifte om industripolitik
Det mest markante i Fuglsang-afsnittet er hans opgør med tanken om, at det frie marked alene skal afgøre, hvem der vinder. Når Kina støtter sine elbiler massivt, er Europa naiv, hvis det står alene om at forsvare frihandel, siger han. Han bekræfter, at der er sket et holdningsskifte.
Konkret peger han på lovforslaget Industrial Accelerator Act. Det skal ifølge Fuglsang gøre det muligt at kræve, at offentlige udbud, fx på energiprojekter, går til varer produceret i EU.
Han slutter som optimist, men er bekymret for partier som Alternative für Deutschland. Kommer de til magten, kan EU-landene ikke længere handle samlet over for Donald Trump og Xi Jinping, siger han.
Geertsen: Ryd op i det indre marked
Andreas Geertsen er tidligere diplomat og embedsmand. Han roser Kommissionens såkaldte omnibus-pakker, der skal forenkle allerede vedtagne regler på tværs af områder. Men han advarer om, at de regler, omnibusserne fjerner, er markant færre end de nye regler, der stadig er på vej.
Hans hovedpointe er, at EU bruger for meget energi på at tale om, hvad amerikanerne og kineserne gør, selvom Europa ikke kan påvirke det. Til gengæld kan EU gøre meget ved at rydde op hjemme i Europa. Han nævner beregninger fra Den Internationale Valutafond (IMF), der viser, at de handelshindringer, der stadig er mellem EU-landene 30 år efter det indre markeds start, svarer til en told på omkring 45 procent på varer og 110 procent på tjenesteydelser. IMF's egen opgørelse fra 2024 siger 44 procent for fremstillede varer.
Ifølge podcastens beskrivelse peger han også på, at medlemslandene fortolker og håndhæver EU-reglerne forskelligt, og at det splitter markedet op.
I lighed med Fuglsang vil han bruge EU's fælles penge på områder, der "gør en ægte forskel for sikkerhed og konkurrenceevne". Han nævner life science, energi, tech og forsvar. Han erkender, at det kan ramme arbejdspladser i andre sektorer, men siger, at Europa er nødt til at prioritere. Over for USA siger han, at Europa ikke skal være naivt. Det skal dog heller ikke afskrive samarbejdet over Atlanten.
Hvem er de?
Europa Uden Forbehold udgives af Europabevægelsen, der arbejder for dansk deltagelse i EU-samarbejdet, og er støttet af Europa-Nævnet. Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, som Geertsen repræsenterer i Bruxelles. Begge gæster udtaler sig altså fra et EU-positivt udgangspunkt. Kritikerne af mere fælles EU-finansiering kommer ikke til orde i de to afsnit.
Om artiklen: Europaposten har aflyttet begge afsnit og gengiver gæsternes udsagn som referat med omtrentlige tidspunkter i vores noter. Der findes ingen officiel udskrift. Direkte citater er kun brugt, hvor ordlyden er tydelig i lyden eller står i podcastens egen afsnitsbeskrivelse.













