Frederiksens hårde migrationslinje røg ud af topmødets konklusioner – kun to afsnit tilbage

Statsminister Mette Frederiksen (S) gik ind til fredagens EU-topmøde i Bruxelles med to krav om migration: hårdere formuleringer i lederkredsens fælles konklusioner og et kritisk blik fra Europa-Kommissionen på Spaniens legalisering af papirløse migranter. Det første fik hun ikke. I de endelige konklusioner fylder migration nu kun to korte afsnit, og ingen af de formuleringer, Danmark, Italien og Polen kæmpede for, står der.

Det andet fik hun delvist. Ursula von der Leyen lovede på det afsluttende pressemøde at styrke de værktøjer, Schengen-landene bruger til at koordinere den slags beslutninger.

Fra ni afsnit til to

I udkastet til konklusionerne fra 14. oktober, som Agence Europe har offentliggjort, havde migrationskapitlet ni nummererede afsnit. Her glædede lederne sig blandt andet over, at de irregulære grænsepassager er på det laveste niveau siden 2021, opfordrede til at gøre »fuld brug af de nye EU-regler om tilbagesendelse«, bekræftede målet om »effektiv kontrol med EU's ydre grænser« og mindede om Schengen-samarbejdet (Europapostens oversættelse).

Alt det er væk. I den vedtagne tekst står der kun, at Det Europæiske Råd har haft en »strategisk drøftelse« af EU's samlede tilgang til migration og gjort status, også i lyset af Kommissionens formands seneste brev. Lederne »glæder sig over«, at Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemslandene om en nødberedskabsramme og om »alle former for instrumentalisering« af migranter. Og så: »Det Europæiske Råd vender tilbage til dette spørgsmål på et af de kommende møder« (Europapostens oversættelse).

Ét punkt overlevede dog i en anden del af teksten. Under »andre emner« udtrykker lederne i pkt. 73 deres solidaritet med og støtte til Spanien efter masseankomsten af migranter til Ceuta 30. og 31. juli.

Det ville Danmark have med

Fredag formiddag forsøgte Danmark, Italien og Polen at skærpe teksten. Ifølge et udkast, POLITICO har set, skulle konklusionerne slå fast, at migration påvirker »kriminalitetsraterne negativt«, at man skal undgå tiltag, »der kan skabe incitamenter til ulovlig migration«, og at Kommissionen skal undersøge en mekanisme til at konsultere hinanden om nationale tiltag, der kan påvirke andre lande (Europapostens oversættelse). Ifølge EUobserver handlede forslaget også om migrationens betydning for velfærd og offentlige ydelser. Intet land var nævnt, men adressen var Spanien.

Frankrig og Luxembourg kritiserede forslaget, skriver EUobserver. Ifølge POLITICO fik det opbakning fra omkring ti lande, herunder Ungarn, men afsnittene blev slettet. Mediet Rapporteur skriver, at formuleringen blev droppet for at undgå yderligere konfrontation.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldte ifølge POLITICO drøftelsen »en dårlig debat, fordi den er blevet stærkt politiseret« (Europapostens oversættelse). Det Europæiske Råds formand, António Costa, sagde på pressemødet, at migration fortsat er et meget politisk emne med forskellige politiske visioner.

Frederiksen: Ét land gør det modsatte

Inden topmødets anden dag sagde Mette Frederiksen ifølge Ritzau, at hun havde bedt Kommissionen kigge på sagen:

Altså at man kommer illegalt til et land og pludseligt kan man få lov til at være der legalt, så mener jeg, at det går imod den udlændingepolitik, der er et stort flertal for i Europa i dag.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, svarede efter mødet, at den spanske ordning »ikke går imod strømmen«, fordi mange lande har lignende tiltag, skriver EUobserver (Europapostens oversættelse). Hvor mange der bliver omfattet, er uklart: Tallene i medierne spænder fra omkring en halv million til over én million. Ifølge Altinget har næsten 1,2 millioner mennesker søgt. Europaposten har ikke selv kunnet efterprøve tallene.

Von der Leyen: Nationalt valg, men det rækker over grænsen

Ursula von der Leyen gav Frederiksen delvist medhold uden at nævne Spanien. »Beslutninger om at lovliggøre irregulære migranter er nationale beslutninger. Men det kan have betydning på tværs af Schengen-landene. Derfor skal man koordinere det i Schengen-samarbejdet,« sagde hun ifølge Ritzau. Der findes allerede en mekanisme til at udveksle oplysninger om legaliseringer, men »vi kan styrke de eksisterende Schengen-værktøjer«, tilføjede hun.

I sin udtalelse på pressemødet lovede hun desuden, at Kommissionen inden årets udgang fremlægger en ny europæisk nødberedskabsramme til kriser ved de ydre grænser. Hun fremhævede, at de ulovlige grænsepassager er faldet med over 56 procent på to år, og at asylansøgningerne indtil videre er faldet med 16 procent.

Danske MEP'er: Fiasko eller »den røde Orban«

Blandt de danske medlemmer af Europa-Parlamentet deler topmødet vandene. Enhedslistens Per Clausen kalder det en fiasko uden nye initiativer for Ukraine, uden fremskridt om budgettet og uden svar på de høje energipriser, og han kritiserer statsministerens linje over for Spanien:

Til gengæld fik Mette Frederiksen ydet endnu et bidrag til højrefløjens valgkamp i Spanien og Italien med fornyede angreb på Sanchez.

Liberal Alliances Henrik Dahl svarede ham direkte:

Sanchez er "den røde Orban". Fortjener al den kritik, der kan ligge på ham.

Danmark står selv uden for reglerne

Danmark har retsforbehold. EU's regler om asyl og indvandring gælder derfor ikke direkte i Danmark, og Danmark stemmer ikke om dem i Rådet. Danmark deltager i Schengen-samarbejdet, men på mellemstatsligt grundlag, og har på samme måde tilsluttet sig dele af migrationspagten. Det er altså et land, der kun deltager i dele af EU's asylregler, som er med til at føre an i kravet om en strammere fælles linje.

Næste skridt er Kommissionens forslag til en nødberedskabsramme, som ifølge von der Leyen kommer inden nytår. Det næste ordinære topmøde er 17.–18. december, men konklusionerne lover ikke, at migration kommer på dagsordenen netop der.