Torsdag 22. oktober 2026 ArkivOm EUOm osRSS

Europa set fra Danmark

Nyhed Klima & miljø · Klimaregler under pres

I dag stemmer Parlamentet om EU's metanregler – EPP vil udskyde dem tre år i stedet for ét

En mikrofon med rød ring i forgrunden og de blå stolerækker i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg sløret i baggrunden
Plenarsalen i Strasbourg, hvor Europa-Parlamentet stemmer om metanreglerne torsdag. Arkivfoto fra marts 2024. Foto: Europa-Parlamentet via Wikimedia Commons, CC BY 2.0. Nedskaleret af Europaposten.

Ved middagstid stemmer Europa-Parlamentet om at udskyde kravene til metanudledning fra importeret olie, gas og kul. Kommissionen med danske Dan Jørgensen i spidsen foreslår ét år. Den borgerlige EPP-gruppe vil ifølge flere medier have tre, og blandt EU-landene er der endnu ikke et kvalificeret flertal for noget. Enhedslistens Per Clausen kalder det "både dumt og skadeligt", og samtidig vil flere EPP-delegationer skrotte eller udskyde den nye CO2-pris på benzin, diesel og opvarmning.

· · 5 min. læsning

Europa-Parlamentet stemmer i dag ved middagstid om at udskyde en central del af EU's metanforordning. Sagen står øverst på afstemningslisten, der begynder klokken 12 i Strasbourg.

Det handler om de krav, der fra 1. januar skulle gælde for virksomheder, der importerer olie, gas og kul til EU: De skal kunne dokumentere, at deres leverandører uden for EU måler og rapporterer udledningen af den kraftige drivhusgas metan efter regler, der svarer til EU's. Europa-Kommissionen, hvor danske Dan Jørgensen er energikommissær, foreslog sidste uge at udskyde kravene ét år.

Den store borgerlige EPP-gruppe vil gå længere. Gruppen vil arbejde for en udskydelse på tre år, skriver både Politico og det EU-politiske medie Rapporteur, der skriver, at EPP's forhandlinger med socialdemokraterne og de liberale i Renew er brudt sammen.

Hasteprocedure og 32 ændringsforslag

Normalt skal et lovforslag igennem et udvalg, før det kommer til afstemning i salen. Men tirsdag vedtog Parlamentet ved håndsoprækning at behandle sagen som uopsættelig, efter at EPP havde bedt om det, skriver Agence Europe. Den græske EPP-politiker Dimitris Tsiodras begrundede det med, at Europa ikke har råd til at sætte energiforsyningen på spil. Den tyske grønne Jutta Paulus, der var Parlamentets ordfører på metanforordningen i 2024, gik imod.

Ifølge Parlamentets afstemningsliste skal medlemmerne først stemme om forslag fra De Grønne og Venstrefløjen om at forkaste udskydelsen helt. Derefter følger 30 ændringsforslag fra EPP, den nationalkonservative ECR-gruppe, Patrioter for Europa, De Grønne, en gruppe enkeltmedlemmer og to fælles forslag fra socialdemokraterne og Renew. Til sidst stemmer Parlamentet om at sende sagen videre til forhandlinger med Rådet.

Ifølge Politico kan EPP få flertal, hvis gruppen stemmer sammen med grupperne på højrefløjen.

Rådet er låst

Blandt EU-landene er der heller ikke enighed. EU-landenes ambassadører kunne onsdag ikke samle et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag om ét år, skriver Agence Europe. Nogle lande, blandt dem Tyskland, har ifølge mediet brug for mere tid, mens andre mener, at ét år er for lidt. Ifølge Politico vil Polen, Slovakiet og Tjekkiet have tre år, mens blandt andre Frankrig støtter ét år. Næste forsøg er 28. oktober.

Tiden er knap. Kravene træder i kraft 1. januar, og en udskydelse skal vedtages af både Parlamentet og Rådet inden da.

Per Clausen: »Både dumt og skadeligt«

Enhedslistens medlem af Parlamentet, Per Clausen, delte onsdag Politicos artikel på X med en skarp kritik.

Klimaforandringernes alvorlige konsekvenser for almindelige menneskers liv i Europa og behovet for at vi frigør os fra afhængigheden af import af fossile brændstoffer, burde få EU til at fokusere på omstilling til vedvarende energi. Desværre er det ikke det, som sker.

— Per Clausen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, på X 21. oktober 2026

Forslagene, der forlænger afhængigheden af fossile brændstoffer, er ifølge Clausen "ikke bare skadeligt for klimaet". De svækker også konkurrenceevnen for de virksomheder, der har investeret i den grønne omstilling, skriver han, og han kalder det "både dumt og skadeligt".

Industrien ser det modsat. Olie- og gasbranchen har krævet tre års udskydelse, fordi den mener, at kravene kan true forsyningen af energi til Europa, som Europaposten beskrev i sidste uge.

Da Parlamentet vedtog metanforordningen i april 2024, stemte 12 af de daværende 14 danske medlemmer for, viser afstemningsdata. Danmark er et af de få lande, der allerede har vedtaget bøderegler for netop de importkrav, som nu udskydes.

Næste mål: CO2-prisen på benzin og opvarmning

Metan er ikke den eneste klimaregel under pres. Ifølge Politico vil ni nationale EPP-delegationer, blandt dem de polske, spanske, italienske og franske, helt fjerne EU's nye kvotesystem for brændstof til transport og opvarmning, kaldet ETS2. Det fremgår ifølge mediet af udkast til ændringsforslag, som Politico har set. Et andet ændringsforslag, som ti delegationer bakker op om, vil udskyde ETS2 til 2031.

ETS2 skal sætte en pris på CO2 fra benzin, diesel og naturgas til opvarmning fra 2028. Ændringsforslagene skal behandles i forbindelse med den igangværende revision af EU's kvotehandel. Ifølge Politico er der i dag ikke flertal i Parlamentet eller blandt EU-landene for at udskyde eller fjerne ETS2.

Regeringen vil ikke have ETS2 genåbnet. Det skrev den i sit samlenotat til Folketingets Europaudvalg før miljøministrenes møde om kvotehandlen i oktober, som Europaposten har beskrevet.

Næste skridt: Afstemningen om metanreglerne begynder klokken 12. Europaposten følger op på resultatet og på, hvordan de danske medlemmer stemte.

Artiklen er læst, redigeret og godkendt af ansvarshavende redaktør Silas Grasø, som står inde for indholdet. Kunstig intelligens er brugt som værktøj til research og første udkast på baggrund af de nævnte kilder. Har du fundet en fejl? Skriv til os · Rettelser og klager · Sådan bruger vi AI.

Flere nyheder

Se alle artikler i arkivet →