Forklaret: EU's kvotehandel skal lempes efter 2030 – det betyder det for Danmark

EU's kvotehandelssystem, ETS, er EU's vigtigste klimaværktøj. Kraftværker, industri, luftfart og skibsfart skal købe en kvote for hvert ton CO2, de udleder, og det samlede antal kvoter falder år for år. Nu vil Europa-Kommissionen ændre systemet, så det passer til EU's nye klimamål om 90 procent lavere nettoudledninger i 2040.

Mandag den 12. oktober holder miljøministrene i Rådet en første politisk drøftelse af forslaget. Der skal ikke træffes beslutninger. Fredag forinden forelægger klima-, energi- og forsyningsministeren rådsmødet for Folketingets Europaudvalg. Her er det vigtigste.

1. Kvoterne falder langsommere

I dag skrumper loftet over antallet af kvoter med 4,4 procent om året. Kommissionen foreslår, at det sænkes til 3,7 procent om året i 2031-2035 og til 1,7 procent fra 2036. Til gengæld skal en central EU-ordning købe op til 260 millioner internationale klimakreditter i 2036-2040. Hvis der ikke findes kreditter af god nok kvalitet, skal faktoren fra 2036 i stedet være 2,7 procent.

Ifølge regeringens grund- og nærhedsnotat betyder det samlet, at flere kvoter bliver tilgængelige efter 2030 end efter de gældende regler. Ministeriet kalder det "en lempelse af kvotesystemets regler" og vurderer, at forslaget isoleret set vil give en lavere kvotepris.

2. Nye sektorer kommer med

Kommunal affaldsforbrænding skal fra 2031 indfases i systemet. Visse flyvninger ud af EU, flere skibstyper og offshore-aktiviteter kommer også med. Permanent fjernelse af CO2, fx ved fangst og lagring af biogen CO2 (BioCCS), integreres i systemet.

Danske affaldsforbrændingsanlæg er allerede i vidt omfang omfattet af ETS. Ministeriet forventer derfor, at merudgiften ved selve kvoterne bliver mindre i Danmark end i lande, hvor sektoren ikke er med i dag.

3. Ny bank til industrien

Kommissionen foreslår en bank for industriel dekarbonisering fra 2028, der skal finansieres med 800 millioner kvoter. Kommissionen anslår, at den kan nå op på 100 mia. euro, cirka 746 mia. kr. Gratiskvoter til industri, der risikerer at flytte produktion ud af EU, skal fortsætte til 2040, men på betingelse af, at virksomhederne laver investeringsplaner for at nedbringe udledningen. Mindst halvdelen af landenes relevante auktionsindtægter skal gå til at nedbringe udledningen i de kvoteomfattede sektorer.

Hvad betyder det for statskassen?

Ifølge notatet trækker forslaget i begge retninger. Flere kvoter kan give flere auktionsindtægter. Men en lavere kvotepris og flere kvoter til fælles EU-fonde trækker den anden vej. Regeringen skriver, at den stadig er ved at analysere de økonomiske konsekvenser, men vurderer allerede nu, at forslaget har "væsentlige statsfinansielle konsekvenser".

Hvad vil regeringen?

Regeringens foreløbige holdning er, at ETS skal levere "en så stor andel af EU’s samlede reduktionsindsats som muligt" og kun bruge internationale klimakreditter i begrænset omfang. Regeringen er overordnet positiv over for at inddrage affaldsforbrænding, negative udledninger og mere sø- og luftfart. Den vil have fokus på konsekvenserne for Grønlands og Færøernes forbindelser til omverdenen. Den kan ikke støtte, at kvoteindtægter bruges til EU's administrationsudgifter, og vil ikke have kvotesystemet for bygninger og vejtransport (ETS2) genåbnet.

Hvem er uenige?

Ifølge notatet er landene delt i to grupper: én, der ønsker lempelser, og én, der vil bevare et højt ambitionsniveau.

Herhjemme viser høringssvarene, som notatet gengiver dem, en tydelig uenighed. Klimarådet advarer om, at en lempet kvotesti belønner dem, der har tøvet, og straffer dem, der er gået forrest. DI frygter, at kvoteprisen falder især efter 2035. Dansk Erhverv opfordrer generelt til at støtte forslaget, men vil have de økonomiske konsekvenser for Danmark belyst. Danske Rederier er overordnet positiv.

Forslaget skal vedtages af både Rådet med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet. Mandagens drøftelse er kun første runde.