Nyhed Politik · Elektrificering
Fuglsang har ret: EU's strømandel har stået stille på 23 procent i ti år
Socialdemokraten Niels Fuglsang advarer om, at EU halter bagud med elektrificeringen. Tallene fra Eurostat bakker ham op – strøm dækkede 23,2 procent af EU's endelige energiforbrug i 2014 og 23,4 procent i 2024. Danmark ligger under EU-gennemsnittet, men det skyldes især fjernvarmen. Kommissionens mål er 32 procent i 2030.
Følg sagen: Klimaregler under pres
»Vi halter bagud på elektrificering i EU. Elektrificeringsgraden er stagneret på 23 % det seneste årti.«
Sådan skrev socialdemokraten Niels Fuglsang onsdag på X. Tallene giver ham ret.
Ifølge Eurostat dækkede elektricitet 23,2 procent af EU-landenes samlede endelige energiforbrug i 2014. Ti år senere, i 2024, var andelen 23,4 procent. Resten af energien kommer fra andre kilder, især fossile brændsler.
Danmark under gennemsnittet – men af en god grund
Danmark lå i 2024 på 21,6 procent og dermed under EU-gennemsnittet. Andelen er steget fra 20,2 procent i 2014.
Forklaringen er især fjernvarmen. Fjernvarme udgjorde 20,5 procent af det danske energiforbrug i 2024 mod 4,6 procent i EU som helhed, viser de samme Eurostat-tal. Når husene varmes op med fjernvarme, tæller det i statistikken som varme og ikke som strøm.
Højest i EU ligger Malta med 40,9 procent, fulgt af Sverige med 33,5 og Finland med 29,1. Lavest ligger Letland med 15,0 og Rumænien med 15,8 procent. Tyskland ligger på 22,8 procent.
Målet er 32 procent i 2030
Kommissionen fremlagde i juli en handlingsplan for elektrificering. Den sætter et vejledende mål om, at strøm skal dække 46 procent af energiforbruget i 2040, med 32 procent som pejlemærke for 2030, fremgår det af Europa-Parlamentets oversigt. Ifølge oversigten kan det spare EU for op til 260 mia. euro om året i import af fossile brændsler i 2040.
Skal EU nå 32 procent på seks år, kræver det altså et spring på næsten ni procentpoint – efter ti år, hvor andelen stort set ikke har rykket sig.
Tænketanken CERI kritiserer planen for at mangle konkrete virkemidler, skriver Altinget. Energikommissær Dan Jørgensen svarer i artiklen, at det er medlemslandene, der skal levere en stor del af de konkrete tiltag.
Fuglsang: Den største trussel sidder i Parlamentet
Fuglsang deler bekymringen for tempoet, men forsvarer planen. Han er selv chefforhandler for Parlamentet på den del af elnetspakken, der skal give hurtigere tilladelser til vedvarende energiprojekter.
»På elektrificeringens vegne er jeg langt mere bekymret for de stærke kræfter i Europa-Parlamentet, der arbejder for at rulle grønne krav tilbage,« skriver han.
Han peger på to sager: forslag om at gøre udfasningen af CO2-kvoter langsommere og planerne om at udskyde målet for nye bilers CO2-udledning. Begge sager er i gang. Europaposten har tidligere beskrevet, hvordan Parlamentets midte vil lempe 2035-kravet til nye biler, og hvordan EU har ændret reglerne for kvotereserven.
Både revisionen af kvotehandlen, bilpakken og elnetspakken står på listen over sager, som Kommissionen ifølge sit nye arbejdsprogram vil have vedtaget hurtigt.
En højere elektrificeringsgrad er ifølge Fuglsang afgørende for at mindske CO2-udledningen, gøre EU »mindre afhængige af Rusland, Mellemøsten og USA« og styrke konkurrenceevnen.
