EU-aftale om CO2-kvoter: Reserven må vokse til 700 mio., før kvoter slettes

EU's kvotehandel skal kunne gemme langt flere CO2-kvoter i reserve, før de overskydende kvoter bliver slettet for altid. Rådet og Europa-Parlamentet blev tirsdag 20. oktober enige om at hæve grænsen fra 400 mio. til 700 mio. kvoter i den såkaldte markedsstabilitetsreserve, oplyser Rådet.

Dermed går aftalen kortere end Europa-Kommissionen, som i april foreslog helt at stoppe sletningen. Den danske regering støttede forslaget, men skrev i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg0153/bilag/2/3144725.pdf), at ændringen skulle være »afgrænset, trods væsentligt pres for mere vidt rækkende ændringer fra nogle EU-lande«.

Aftalen kommer få dage efter, at EU's stats- og regeringschefer på topmødet bad lovgiverne om at skynde sig med reserven for at dæmpe store prisudsving på CO2-kvoter.

Hvad er markedsstabilitetsreserven?

Reserven er en automatisk mekanisme i kvotehandelssystemet for kraftværker, industri, luftfart og søfart (ETS1). Når der er for mange kvoter i omløb, bliver en del af dem trukket ud af auktionerne og lagt i reserven. Bliver der for få, kan reserven sende kvoter tilbage på markedet.

Siden 2023 er alle kvoter i reserven over 400 mio. blevet ugyldige. Det har fjernet over 3 mia. kvoter fra markedet og rettet op på et stort overskud, skriver Rådet.

Baggrunden er en forventning om, at kvoterne bliver knappe fra midten af 2030'erne, når loftet over udledningerne bliver ved med at falde, fremgår det af regeringens samlenotat. Derfor vil den have en større buffer, som kan frigives, hvis kvoteprisen stiger voldsomt. Med aftalen kan reserven ifølge Kommissionens pressemeddelelse beholde op til 700 mio. kvoter.

Tre bud blev til ét kompromis

Kommissionen foreslog at stoppe sletningen på ubestemt tid. EU-landenes ambassadører ville i september suspendere sletningen frem til udgangen af 2030 og derefter bruge en grænse på 800 mio. kvoter.

Parlamentet ville bevare sletningen med en grænse på 650 mio. kvoter. Det fremgår af Parlamentets sagsresumé. Kompromiset på 700 mio. ligger mellem de to, og sletningen fortsætter i stedet for at blive sat på pause.

De to lovgivere er også enige om, at grænsen gradvist skal sænkes igen. Hvordan det skal ske, skal afgøres i den bredere revision af kvotehandlen, som Kommissionen fremlagde i juli. Den kan du læse mere om i vores forklaring af ETS-revisionen.

Danske organisationer advarede mod at svække prisen

Da regeringen sendte forslaget i høring i april, kom der fire høringssvar. De står i samlenotatet, og alle fire handlede om, hvad ændringen kan betyde for CO2-prisen og investeringerne i grøn omstilling.

Dansk Erhverv skrev, at en større reserve kan »øge risikoen for politisk pres for frigivelse af kvoter«. Green Power Denmark mente, at der slet ikke burde ændres i reserven, og at en pause i sletningen i givet fald skulle være midlertidig. VELUX advarede om, at et svagere signal om fremtidig knaphed kan ramme investeringer i energirenovering. Dansk Industri pegede på, at 3,2 mia. kvoter er fjernet, siden sletningen begyndte, og efterlyste grundige konsekvensanalyser.

Kommissionen har ikke lavet en konsekvensanalyse af forslaget, skriver regeringen. Den vurderer, at forslaget ikke har væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark på kort sigt. På længere sigt kan flere frigivne kvoter give lavere kvotepriser for danske virksomheder i ETS1, men også større udledninger, som i så fald skal modsvares i andre sektorer.

Kommissionen ser det anderledes. Den præsenterer aftalen som en styrkelse af kvotemarkedets stabilitet og modstandskraft på lang sigt, og den bredere reform af reserven ligger i forslaget til revision af kvotehandlen fra 17. juli.

Sådan stemte de danske MEP'er

• For (9): Stine Bosse (M), Asger Christensen (V), Henrik Dahl (LA), Sigrid Friis (R), Niels Fuglsang (S), Niels Flemming Hansen (K), Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S), Villy Søvndal (SF)
• Imod (1): Kristoffer Storm (DD)
• Undlod (2): Majbritt Birkholm (DF), Per Clausen (EL)
• Stemte ikke (3): Rasmus Nordqvist (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Marianne Vind (S)

Afstemningen 15. september gjaldt Parlamentets forhandlingsposition med grænsen på 650 mio. Den blev vedtaget med 367 stemmer for, 240 imod og 59, der undlod at stemme, viser afstemningsdata. Søvndal stemte for, selv om de fleste i hans gruppe, De Grønne, undlod at stemme.

Næste skridt

Aftalen er foreløbig. Parlamentet og Rådet skal begge godkende den, og efter en juridisk-sproglig gennemgang skal den vedtages formelt. Ifølge Rådet gælder den nye grænse straks efter den formelle vedtagelse. Kvotehandlen er gennemført i dansk ret med lov om CO2-kvoter, men forslaget har ifølge regeringen ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.