Parlamentet udskyder metankrav i tre år – de to danske EPP-medlemmer stemte imod deres egen gruppe

Europa-Parlamentet vil udskyde EU's krav om metandokumentation for importeret olie, gas og kul i tre år. Det er to år mere, end Europa-Kommissionen med den danske energikommissær Dan Jørgensen foreslog i sidste uge. Parlamentet vedtog torsdag sin holdning med 341 stemmer for, 225 imod og 6, der undlod at stemme, oplyser Parlamentet.

Den afgørende afstemning var om et ændringsforslag fra den borgerlige EPP-gruppe om tre års udskydelse af importkravet. Det gik igennem med 326 stemmer mod 244, viser afstemningsdata. Ifølge Politico fik EPP flertal sammen med de nationalkonservative i ECR og de to grupper længst til højre, Patrioter for Europa og Europa af Suveræne Nationer.

De danske medlemmer stemte langt overvejende imod. Kun Majbritt Birkholm (DF) og Kristoffer Storm (DD) stemte for EPP's forslag om tre år. Elleve danskere stemte imod, og blandt dem var de to danske medlemmer af EPP-gruppen, Henrik Dahl (LA) og Niels Flemming Hansen (K). De var to af kun fire EPP-medlemmer, der stemte imod gruppens forslag, mens 138 stemte for.

Fra 2027 til 2031

Med den nuværende metanforordning skulle importører fra 1. januar 2027 kunne dokumentere, at deres leverandører uden for EU måler, rapporterer og får verificeret udledningen af metan efter regler, der svarer til EU's. Kommissionen foreslog at give dem til 31. maj 2029. Parlamentet vil give dem til 31. maj 2031.

Ifølge Parlamentets pressemeddelelse indeholder holdningen også disse ændringer:

• Producenter og importører skal først rapportere metanintensiteten af olie, gas og kul 5. august 2031. Kommissionen foreslog 5. august 2029, og den oprindelige frist var 5. august 2028.
• Olie- og gasselskaber i EU får tre år mere til at aflevere verificerede rapporter, der kombinerer målinger ved kilden og på hele anlægget. Det gælder også selskaberne i den danske del af Nordsøen. Ifølge EUobserver kom det ind via et ændringsforslag fra 36 rumænske og bulgarske medlemmer.
• Olie, gas og kul fra lande, som EU har sanktioneret, får ingen ekstra tid. Ifølge EUobserver betyder det i praksis Rusland.
• Kommissionen skal senest 1. juli 2029 gøre status over reglerne og forsyningssikkerheden og om nødvendigt foreslå ændringer.

Sådan stemte de danske medlemmer

Tabellen viser de danske stemmer om EPP's ændringsforslag om tre års udskydelse og om den samlede tekst.

Kilde: Europa-Parlamentets navneopråb 22. oktober 2026 via HowTheyVote.eu.

Henrik Dahl stemte imod de tre år, men for den samlede tekst, hvor de tre år var kommet med. Han var dermed en af tre danskere, der stemte for Parlamentets endelige holdning. Niels Flemming Hansen var den eneste af de 141 EPP-medlemmer, der deltog i afstemningen, som stemte imod den samlede tekst. Europaposten har ikke fundet en offentlig begrundelse fra de to.

De Grønne og Venstrefløjen ville forkaste hele udskydelsen, men fik kun 123 stemmer mod 374, viser afstemningen. Per Clausen (EL) og Rasmus Nordqvist (SF) stemte for at forkaste. Stine Bosse (M), Sigrid Friis (R), Niels Fuglsang (S) og Christel Schaldemose (S) undlod at stemme.

»Sikkerhed for forsyningen«, siger EPP

EPP begrunder udskydelsen med energikrisen. »Det handler ikke om at øge eller tillade flere metanudledninger, det handler om forsyningssikkerhed og lavere energipriser«, sagde gruppens talsperson for industri og energi, den tyske CDU-politiker Christian Ehler, til Euronews (Europapostens oversættelse). Parlamentets formand, Roberta Metsola, skrev ifølge Euronews på X, at afstemningen styrker Europas energisikkerhed.

Den tyske grønne Jutta Paulus, der var Parlamentets ordfører på metanforordningen, kaldte ifølge Euronews de tre år »en absolut skandale«, der tjener fossilindustriens interesser (Europapostens oversættelse). Enhedslistens Per Clausen kaldte i går planerne om at forlænge afhængigheden af fossile brændstoffer »både dumt og skadeligt«, som Europaposten beskrev i morges.

Danmark har bøderne klar

Danmark er et af de få lande, der allerede har bøderegler for netop de importkrav, som nu udskydes. De har gældt siden 1. april 2025, som Europaposten har beskrevet. Europaposten har ikke fundet en offentlig udmelding fra regeringen om, hvor lang en udskydelse den vil støtte.

Næste skridt

Parlamentet er nu klar til at forhandle med Rådet, hvor EU-landene skal finde deres fælles holdning. Ambassadørerne kunne onsdag ikke samle et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag om ét år, skrev Agence Europe, og de forsøger igen 28. oktober. Ifølge Politico kan Parlamentets afstemning styrke de lande, der vil have en længere udskydelse.

Tiden er knap. Importkravene gælder fra 1. januar 2027, og Parlamentet ønsker, at ændringen træder i kraft dagen efter, den er offentliggjort i EU-Tidende.