Parlamentet vil give industrien næsten 100 mio. gratiskvoter – i Danmark går gevinsten mest til fjernvarmen

Europa-Parlamentet vil give virksomheder i EU's kvotehandelssystem næsten 100 mio. ekstra gratiskvoter i årene 2026–2030. Det er flere end de cirka 80 mio., som Europa-Kommissionen foreslog i juli. Parlamentet vedtog torsdag sin holdning med 474 stemmer for, 82 imod og 28, der undlod at stemme, viser afstemningsdata.

I Danmark er det især fjernvarmen, der får gavn af ændringen. Alene Kommissionens forslag giver danske anlæg ekstra gratiskvoter for cirka 860 mio. kr. over fem år, og 570 mio. kr. af dem går til fjernvarme. Det fremgår af regeringens samlenotat til Folketingets Europaudvalg0619/bilag/1/3179202.pdf).

Otte af de 15 danske medlemmer stemte for. Per Clausen (EL), Sigrid Friis (R), Rasmus Nordqvist (SF) og Villy Søvndal (SF) stemte imod.

Hvad er en gratiskvote?

Virksomheder i EU's kvotehandelssystem skal aflevere én kvote for hvert ton CO2, de udleder. Virksomheder, der risikerer at flytte produktionen ud af EU, får en del af kvoterne gratis. Antallet beregnes ud fra benchmarks, som er sat efter de 10 procent mest effektive anlæg i hver sektor.

Når der ikke findes et benchmark for et bestemt produkt, beregnes tildelingen ud fra anlæggets forbrug af varme eller brændsel. Det er de såkaldte varme- og brændselsbenchmarks. Kommissionen satte dem ned i juni. Ifølge samlenotatet koster det danske virksomheder med gratiskvoter cirka 2,7 mia. kr. ekstra i 2026–2030. Kommissionens nye forslag vil sænke regningen til cirka 1,8 mia. kr.

Det vil Parlamentet

Parlamentets miljøudvalg vedtog holdningen mandag 19. oktober, og torsdag vedtog hele Parlamentet den uden ændringer, skriver Agence Europe. Ifølge miljøudvalgets pressemeddelelse, som Insight EU gengiver, vil flertallet:

• Bruge alle ledige gratiskvoter: Det er nu cirka 88 mio. kvoter frem til 2030.
• Lægge cirka 11 mio. oveni: Kvoterne kommer fra en pulje, som ikke er blevet tildelt, fordi anlæg ikke har levet op til betingelserne, fx anbefalinger fra energisyn.
• Dele resten af puljen i tre: Én tredjedel går til de ekstra gratiskvoter. Én tredjedel bliver solgt på auktion, og pengene går til EU's Moderniseringsfond, som blandt andet støtter modernisering af fjernvarme. Den sidste tredjedel går til Innovationsfonden.
• Lave særlige benchmarks for nogle sektorer: Hvor det fælles benchmark rammer skævt, skal Kommissionen lave særlige benchmarks, først for dele af keramikindustrien.

Med Parlamentets udgave bliver benchmarks i gennemsnit cirka 12,5 procent lavere end i 2021–2025. Det er en mindre nedgang end efter de gældende regler.

Sådan stemte danskerne

Et forslag om at forkaste hele lovforslaget fik 94 stemmer, mens 482 stemte imod, viser afstemningsdata. Alle medlemmer af De Grønne og Venstrefløjen, der stemte, stemte for at forkaste det, også Per Clausen, Rasmus Nordqvist og Villy Søvndal.

Sigrid Friis stemte ikke for at forkaste forslaget, men hun stemte imod det i den endelige afstemning. Hun var en af kun to i den liberale Renew-gruppe, der stemte nej. 64 af gruppens medlemmer stemte for.

I den endelige afstemning stemte de danske medlemmer sådan:

• For (8): Stine Bosse (M), Asger Christensen (V), Henrik Dahl (LA), Niels Fuglsang (S), Niels Flemming Hansen (K), Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S), Kristoffer Storm (DD)
• Imod (4): Per Clausen (EL), Sigrid Friis (R), Rasmus Nordqvist (SF), Villy Søvndal (SF)
• Undlod (1): Majbritt Birkholm (DF)
• Stemte ikke (2): Kira Marie Peter-Hansen (SF), Marianne Vind (S)

Parlamentet stemte også om seks ændringsforslag, som alle faldt. Kristoffer Storm stemte for dem alle, og Majbritt Birkholm stemte for fem af dem og undlod at stemme om ét. De øvrige danske medlemmer, der stemte, stemte imod, viser afstemningsdata.

Hvad mener regeringen?

Regeringen kan støtte, at reglerne for varme- og brændselsbenchmarks ændres, fordi industrien ellers risikerer at flytte produktion ud af EU. Det skriver den i sit samlenotat. Men den sætter tre betingelser: Ændringerne må ikke have tilbagevirkende kraft, de må ikke øge det samlede antal gratiskvoter, og de må ikke ramme gratiskvoterne til andre sektorer.

Kommissionens forslag har ikke tilbagevirkende kraft, lyder det i et svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Tildelingen for 2026 ændres ikke. I stedet skal 40 procent af de ekstra kvoter, svarende til 32 mio., uddeles i 2027 for at gøre op for det lavere niveau i 2026.

Ifølge samlenotatet berører forslaget 264 danske delinstallationer på 218 anlæg i 128 virksomheder: 179 inden for fjernvarme, 49 inden for varme og 36 inden for brændsel. Det samlede kvoteloft i EU ændres ikke, og regeringen vurderer derfor ikke, at forslaget har konsekvenser for klimaet. Dansk Industri hilser forslaget velkommen i sit høringssvar.

Næste skridt

EU-landenes ambassadører vedtog deres holdning 16. september. De vil bruge de cirka 88 mio. ledige kvoter og lægge alle cirka 33 mio. kvoter fra den tilbageholdte pulje oveni, oplyser Rådet. Det giver cirka 121 mio. kvoter. Parlamentet vil kun bruge en tredjedel af puljen til gratiskvoter og resten til fondene.

Parlamentet og Rådet skal nu forhandle i såkaldte triloger, hvor også Kommissionen deltager. Det irske formandskab vil have en hurtig aftale. Målet er, at de nye værdier skal gælde fra opdateringen i 2027. Europaposten har ikke fundet en offentlig melding om, hvordan regeringen forholder sig til, at både Parlamentet og Rådet vil uddele kvoter fra den tilbageholdte pulje.