EU-forslag kan tvinge Danmark til mere end at halvere elafgiften – men de fleste lande vil have reglen ud

Danskerne betaler i 2026 og 2027 næsten ingen elafgift. I 2030 er afgiften efter de gældende regler oppe på 62,9 øre pr. kWh igen. Men et nyt EU-forslag kan sætte en grænse for, hvor høj den må være.

I juli foreslog Kommissionen, at elektricitet ikke må beskattes højere end naturgas. Forslaget er en del af en ændring af elmarkedsforordningen. Ifølge regeringens samlenotat til Folketingets Europaudvalg betyder det, at Danmark skal sænke elafgiften, hæve afgiften på naturgas eller gøre begge dele.

Forskellen er stor. I 2030 er elafgiften for husholdninger 62,9 øre pr. kWh (i 2026-priser), mens energi- og CO2-afgifterne på naturgas samlet er 30,2 øre. Skal elafgiften ned på gasniveau, »svarer det dermed til, at elafgiften skal mere end halveres«, skriver regeringen. Efter 2030 forventes elafgiften at give staten over 10 mia. kr. om året.

Elafgiften er næsten væk – indtil videre

I 2026 og 2027 er elafgiften sat ned til EU's minimum på 0,8 øre pr. kWh. Europaposten har tidligere beskrevet, hvordan det sænkede danskernes elpris. Regeringens regnestykke om EU-reglen handler om 2030, når elafgiften efter de gældende regler er tilbage på det høje niveau.

Gasafgiften kan også stige

Danmark kan i stedet hæve afgiften på naturgas. Så skal afgiften på kul og olie som udgangspunkt også op, fordi de danske energiafgifter er ens pr. gigajoule. Det vil ifølge samlenotatet give en højere varmeregning for en typisk husstand med naturgas eller fjernvarme fra affald.

Kommissionen foreslår også, at el til energiintensive virksomheder automatisk skal regnes for at opfylde betingelserne i EU's energibeskatningsdirektiv. Så får landene større mulighed for at sætte elafgiften for de virksomheder helt ned til nul.

Strid om, hvem der må bestemme over skat

Normalt kræver EU-regler om skat enstemmighed efter artikel 113 i EU-traktaten. Her er reglen lagt ind i et energiforslag med hjemmel i artikel 194, stk. 2. Det betyder, at den kan vedtages med kvalificeret flertal.

Ifølge samlenotatet er »en overvægt af medlemsstater« kritiske over for retsgrundlaget og vil have bestemmelsen fjernet med henvisning til landenes ret til selv at bestemme over skatter og budgetter. Rådets juridiske tjeneste mener derimod, at energibeskatning godt kan reguleres i forslaget, fordi forslaget ikke primært handler om skat. Regeringen vil »arbejde for at få afklaret det korrekte retsgrundlag«.

Resten af forslaget: Tariffer og elmålere

Forslaget skal ifølge Kommissionen gøre elregningen billigere ved at udnytte elnettet bedre. Nettet udgør i gennemsnit 24–29 procent af husholdningernes elregning, oplyser Kommissionen. Forslaget indeholder blandt andet:

• Sammenligning af netselskaber: EU's energitilsyn ACER skal hvert fjerde år sammenligne effektivitet og omkostninger hos de systemansvarlige selskaber som Energinet.
• Fælles tarifregler: Kommissionen får ret til at fastsætte en fælles struktur og metode for nettariffer i delegerede retsakter, som landene ikke stemmer om.
• Kø til elnettet: De nationale tilsyn, i Danmark Forsyningstilsynet, kan beslutte, hvem der skal kobles på nettet først, når der ikke er plads nok.
• Intelligente elmålere: De skal dække mindst 50 procent af kunderne ved udgangen af 2030 og 75 procent ved udgangen af 2033.

Regeringen vurderer, at forslaget flytter magt fra regeringen og Folketinget til Forsyningstilsynet, ACER og Kommissionen. Det kan gøre det sværere at gennemføre politiske mål, for eksempel at bygge elnettet hurtigere ud.

Erhvervslivet er splittet

Høringssvarene i samlenotatet viser to linjer:

• Green Power Denmark støtter, at afgiften på el ikke må overstige afgiften på naturgas. Organisationen er dog grundlæggende bekymret for, at forslaget begrænser det nationale handlerum.
• Forbrugerrådet Tænk støtter også gasreglen og vil have datacentre, Power-to-X og energiintensiv industri til at betale en rimelig del af de investeringer i elnettet, de udløser.
• Dansk Industri finder det »stærkt bekymrende«, hvis Kommissionen får mandat til at harmonisere tariffer i hele EU uden om den almindelige beslutningsproces.
• Dansk Erhverv er betænkelig ved, at magt flyttes fra Danmark til Kommissionen og tilsynsmyndighederne.

Det vil regeringen

Regeringen støtter de overordnede mål om lavere systemomkostninger og hurtigere elektrificering. Den vil sikre, at Danmark kan beholde sin nuværende fordeling af kompetencer på området. Den lægger også vægt på, at forslaget om at rangere afgifterne ikke »fører til væsentlige økonomiske konsekvenser«.

EU's energiministre drøfter forslaget på rådsmødet torsdag 29. oktober, men skal ikke vedtage noget. Klima-, energi- og forsyningsministeren havde sagen på Europaudvalgets dagsorden fredag. Det var første gang, sagen blev forelagt udvalget. Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling.