Lørdag 24. oktober 2026 ArkivOm EUOm osRSS

Europa set fra Danmark

Nyhed Klima & miljø · Østersøen

Mandag fastsætter EU-ministrene Østersø-kvoterne: Meget mere sild og brisling, men næsten ingen torsk

EU's fiskeriministre skal mandag og tirsdag i Luxembourg fastsætte kvoterne for Østersøen i 2027. Kommissionen foreslår 49 procent mere sild i den centrale Østersø og 44 procent mere brisling. Den lille bifangstkvote for vestlig torsk skal ned med 88 procent til 31 ton. Danmark har 43,6 procent af den kvote. Regeringen bakker op om Kommissionen. Fiskerne vil fiske endnu mere sild, mens WWF og Danmarks Naturfredningsforening vil holde igen.

· · 5 min. læsning

EU's fiskeriministre mødes mandag og tirsdag i Luxembourg for at fastsætte, hvor meget fisk der må fanges i Østersøen i 2027. Ifølge Rådets baggrundsnotat er målet en politisk aftale om kvoterne for ti fiskebestande.

Kommissionens forslag peger i to retninger. Der skal fanges langt mere sild og brisling, men den lille kvote for torsk, der ender i nettet ved et uheld, skal skæres kraftigt ned. Sådan står det i Kommissionens pressemeddelelse fra august.

Det rammer danske fiskere mere end de fleste. Danmark har 43,6 procent af EU's kvote for torsk i den vestlige Østersø og 71,6 procent af kvoten for rødspætte. Det fremgår af regeringens samlenotat til Folketingets Europaudvalg.

Det foreslår Kommissionen

Alle tal er EU's samlede kvote. I parentes står Danmarks andel af den, ifølge samlenotatet:

  • Sild i den centrale Østersø: fra 96.463 til 143.860 ton, plus 49 procent (Danmark: 2,2 procent)
  • Brisling: fra 201.975 til 291.590 ton, plus 44 procent (Danmark: 9,8 procent)
  • Rødspætte: uændret 10.973 ton (Danmark: 71,6 procent)
  • Laks i hovedbassinet: uændret 25.537 fisk (Danmark: 20,7 procent)
  • Torsk i den vestlige Østersø, kun bifangst: fra 266 til 31 ton, minus 88 procent (Danmark: 43,6 procent)
  • Torsk i den østlige Østersø, kun bifangst: fra 430 til 211 ton, minus 51 procent (Danmark: 22,9 procent)
  • Sild i den vestlige Østersø, kun bifangst: fra 788 til 437 ton, minus 45 procent (Danmark: 14 procent)

Samlet vil EU-landenes fangst stige med 35,3 procent til cirka 543.000 ton, skriver Kommissionen ifølge samlenotatet.

Torsken har det stadig dårligt

Det har været forbudt at fiske direkte efter torsk i den østlige Østersø siden juli 2019 og i den vestlige siden 2022. Havforskerne i ICES har i flere år rådet til slet ikke at fange torsk. Kommissionen foreslår alligevel en lille kvote, fordi torsk ender som bifangst, når fiskerne fisker efter andre arter. De 31 ton i vest svarer til den mængde torsk, der blev landet i 2025, skriver Kommissionen.

Samlenotatet peger på et særligt problem. Rusland har i de senere år stået for cirka 80 procent af fiskeriet efter torsk i den østlige Østersø og afleverer ikke længere data til ICES. Det gør vurderingen af bestanden mere usikker.

Torsken skal også fortsat have fred i gydetiden. I Bælthavet og Øresund (område 22 og 23) er der lukket for alt fiskeri fra 15. januar til 31. marts. Omkring Bornholm i område 24 er der lukket fra 15. maj til 15. august. Fartøjer under 12 meter med passive redskaber må dog fortsat fiske på mindre end 20 meters dybde. Lystfiskere må heller ikke fange torsk i Østersøen i 2027.

Kommissionen vil også fjerne en undtagelse, der i dag lader både under 12 meter fiske direkte efter vestlig sild med passive redskaber. For lystfiskere forsvinder retten til at tage én fedtfinneklippet laks med hjem om dagen.

Sild og brisling: Fiskerne vil have mere

For sild i den centrale Østersø ligger Kommissionens forslag under ICES' rådgivning. Kommissionen vil holde fiskeriet på samme niveau som nu, fordi skønnene over de unge fisk er usikre. For brisling følger Kommissionen derimod den højeste bæredygtige fangst og vil samtidig fjerne den lukning i gydetiden, der har gældet siden 2025.

Høringssvarene i samlenotatet trækker i hver sin retning:

  • Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Danmarks Pelagiske Producent Organisation mener, at Kommissionen tilsidesætter rådgivningen for centralsild. De vil have kvoten op på det niveau, ICES regner for den højeste bæredygtige fangst, og skriver, at forslaget koster »mere end 740 mio. bæredygtigt producerede måltider«. De vil også beholde bifangstkvoterne for torsk og vestlig sild på 2026-niveau.
  • Marine Ingredients Denmark, der laver fiskemel og fiskeolie, skriver, at fisk fra Østersøen giver en eksport på cirka 650 mio. kr. om året. Branchen foreslår en EU-kvote for centralsild på 243.572 ton.
  • WWF synes, at stigningen på 44 procent for brisling er for høj, fordi brisling er vigtig føde for torsk og andre rovfisk.
  • Danmarks Naturfredningsforening kan slet ikke acceptere en bifangstkvote for torsk og vil hellere skære ned i de fiskerier, hvor torsken bliver fanget som bifangst.
  • Tænketanken Hav påpeger, at sildebestanden i den centrale Østersø stadig ikke er helt genoprettet.

Det vil regeringen

Regeringen er »meget bekymret for Østersøens generelle tilstand«, står der i samlenotatet. Den »støtter generelt Kommissionens forslag, idet man kan acceptere ændringer, der ligger inden for den biologiske rådgivning«.

Regeringen kan godt acceptere bifangstkvoter, så der fortsat kan fiskes efter andre arter. Men bifangsten af de svage bestande skal holdes »på et absolut minimum«. Den støtter også forbuddet mod, at lystfiskere fanger torsk og laks.

Miljøministeren forelagde fredag et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg, viser udvalgets dagsorden. Ministrene kan vedtage kvoterne med kvalificeret flertal. Rådet holder pressemøde om fiskeriet, når der er en aftale, mandag eller tirsdag.

Artiklen er læst, redigeret og godkendt af ansvarshavende redaktør Silas Grasø, som står inde for indholdet. Kunstig intelligens er brugt som værktøj til research og første udkast på baggrund af de nævnte kilder. Har du fundet en fejl? Skriv til os · Rettelser og klager · Sådan bruger vi AI.

Flere nyheder

Se alle artikler i arkivet →